Serviceniveau i ukraineindsatsen

På BIU-mødet den 13. november 2023 blev BIU præsenteret for forvaltningens serviceniveau i ukraineindsatsen, blandt andet med henblik på at kunne håndtere eventuelle besparelser på området, da der aktuelt er usikkerhed om graden af statens kompensation til kommunerne for 2024 og frem. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet en sag, som beskriver hvordan serviceniveauer i indsatsen eventuelt vil kunne justeres samt angiver de eventuelle konsekvenser heraf.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

Det fremgår af økonomiaftalen for 2024, at regeringen og KL er enige om en gradvis normalisering af udgiftsstyringen på ukraineområdet, og at der følges op på håndteringen af 2024 i forbindelse med økonomiaftalen for 2025. Dette betyder blandt andet, at kommunernes udgifter på ukraineområdet potentielt skal holdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer og måltal. I lyset af den potentielle normalisering i 2024 kan det derfor blive nødvendigt med en stram styring af den lovpligtige indsats og det generelle serviceniveau for fordrevne ukrainere, da forvaltningernes udgifter til indsatsen udfordrer en i forvejen presset service- og anlægsramme i kommunen.

 

Status i den midlertidige indkvartering

Der bor pr. 23 januar 2024 i alt ca. 2.200 ukrainere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens midlertidige indkvartering. Ud af disse er 570 børn mens 1.630 er voksne. Størstedelen af de voksne er forholdsvist ressourcestærke, men der er også en mindre gruppe udsatte beboere, med forskellige fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der udfordrer naboskabet, medfører voldsomme episoder og kræver ekstraordinært mange ressourcer at håndtere. Desuden rummer indkvarteringen også en række ældre beboere over 65 (ca. 180 personer), hvoraf flere har aldersbetingede udfordringer som fx demens (se bilag 1). Beboerne har i gennemsnit været indkvarteret i et år og tre måneder, og 10 pct. har været indkvarteret i snart to år. Københavns Kommune har tidligere arbejdet med en målsætning om maks. 6 måneder i midlertidig indkvartering. De ukrainske fordrevne visiteres løbende til permanente boliger, men da der er meget få billige boliger i København og stor efterspørgsel, medfører det, at beboerne i indkvarteringen får meget langvarige midlertidige ophold. Det gælder særligt, hvis særloven forlænges fra marts 2025. De lange ophold i den midlertidige indkvartering, en gruppe af udsatte beboere og det forhold, at beboerne bor meget tæt, skaber daglige udfordringer i indkvarteringen. Det er blandt andet med til at højne det generelle konfliktniveau og udfordrer medarbejderne.

Den 13. november 2023 drøftede BIU serviceniveauet i ukraineindsatsen. På den baggrund forelægges udvalget en sag med en beskrivelse af områder, hvor der eventuelt kan foretages justeringer af serviceniveauet i indsatsen, hvis det bliver økonomisk nødvendigt.

De fire områder omfatter Welcome House, rengøring, den bemandede åbningstid og belægningsgraden.

De fire indsatsområder er valgt på baggrund af følgende:

Indsatsområderne beskrives i nedenstående og en mere uddybende beskrivelse af områderne kan findes i bilag 1. Områderne er rangeret således, at de gradvist stiger i besparelsespotentiale men samtidig også i omfanget af negative konsekvenser, som de beskrevne justeringer af serviceniveauer risikerer at medføre.

 

Område 1. Welcome House

Welcome House er et mødested på udvalgte indkvarteringslokationer, hvor frivillige faciliterer fritidsaktiviteter for flygtninge, både børn og voksne. BIU besluttede den 24. oktober 2022, at der skulle oprettes Welcome House på fire af de større indkvarteringslokationer, der har åbent alle dage i året. Welcome House er ikke et lovpligtigt tilbud, og serviceniveauet kan derfor justeres ved at nedskalere antallet af åbningsdage, antallet af Welcome Houses, eller helt udfase konceptet.

Den forventede konsekvens ved en nedjustering er, at beboernes trivsel kan påvirkes negativt. Det vil reducere børnenes mulighed for fysisk udfoldelse, samvær, leg og læring i deres hverdag samt voksnes mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i regi af Welcome House.

 

Økonomiske konsekvenser af nedjusteret serviceniveau

Den samlede estimerede udgift til Welcome Houses i 2024 er hhv. 1,7 mio. kr. til aktiviteter og 9,5 mio. kr. til bemanding – dvs. i alt 11,2 mio. kr.

Serviceniveauet kan justeres på flere måder. Enten kan der reduceres i antallet af Welcome Houses, eller der kan reduceres i åbningstiderne. Hvert Welcome House koster ca. 2,8 mio. kr. årligt (inkl. aktiviteter). I et scenarie hvor antallet af Welcome Houses reduceres eller konceptet helt udfases, kan udgiften reduceres ca. 2,8-11,2 mio. kr. årligt, svarende til en reduktion af 1-4 Welcome Houses. I et andet scenarie reduceres der alene i aktivitetsniveauet i Welcome House på de fire lokationer ved eksempelvis kun at have åbent i hverdagene, hvorved den samlede udgift skønnes at kunne reduceres ca. 5 mio. kr. årligt.

 

Område 2. Reduceret rengøring
Rengøring i den midlertidige indkvartering foretages dels af et eksternt rengøringsfirma og dels af beboerne selv. Fællesarealer rengøres dagligt af det eksterne rengøringsfirma, mens toiletter og bade har en daglig rengøring og en ”soignering” senere på dagen. Serviceniveauet for rengøring kan justeres ved at reducere i omfanget og hyppigheden af rengøring fra det eksterne rengøringsfirma, og i højere grad lægge opgaven ud til beboerne.

 

Den forventede konsekvens ved reduceret rengøring er et højere konfliktniveau, da beboerrengøring erfaringsmæssigt giver anledning til konflikter, og en lavere hygiejnestandard. Der er en mindre gruppe udsatte beboere, der har et meget lavt hygiejneniveau, hvilket skaber gener for andre beboere og udfordrer naboskabet på mange lokationer, hvor beboerne bor tæt og deler fællesarealer, toiletter, bad og køkken.

Økonomiske konsekvenser af nedjusteret serviceniveau

Den samlede estimerede udgift til rengøring i 2024 er ca. 20 mio. kr. Med en nedjustering, hvor den daglige soignering og rengøring af fællesarealer afvikles, estimeres udgiften at kunne reduceres ca. 6 mio. kr. årligt.

 

Område 3. Reduceret tilstedeværelse – Bemandede åbningstider

Alle større indkvarteringslokationer har bemanding 365 dage om året, hvor indkvarteringsværter (tidligere kaldet sociale viceværter) håndterer den daglige drift, i form af ud- og indflytninger, klargøring af værelser, understøttelse af det gode naboskab og håndtering af konflikter imellem beboerne (fra ”almindelige” nabostridigheder til mere alvorlige situationer som fx truende eller aparte adfærd, misbrug, hærværk, voldsepisoder). De mere alvorlige situationer trækker mange medarbejderressourcer. De store lokationer har desuden tilknyttet rådhusvagter i nattetimerne både i hverdagen og i weekenden. Serviceniveauet kan nedjusteres ved at reducere medarbejdernes tilstedeværelse, herunder den bemandede åbningstid. Dette kan gøres ved at reducere antallet af åbningsdage (fx i weekender og helligdage) og/eller at reducere åbningstidspunkter de forskellige dage.

 

Den forventede konsekvens ved at reducere medarbejdernes tilstedeværelse er færre muligheder for forebyggende konflikthåndtering og derved flere konflikter blandt beboerne og et minimeret samarbejde med andre instanser fx SSP og Socialforvaltningen. Det vil samtidig øge risikoen for voldsomme episoder og beboertilkaldelse af politi.

 

Økonomiske konsekvenser af nedjusteret serviceniveau

Med det nuværende serviceniveau er den estimerede udgift til bemanding på lokationerne ca. 26 mio. kr. i 2024. Med en nedjustering af serviceniveauet eksempelvis således at der kun er bemanding i hverdage, vil den estimerede udgift kunne reduceres ca. 10 mio. kr. årligt. Mindre tilstedeværelse af personale kan medføre et øget behov for vagter, særligt i weekend og aftentimer (hvor de fleste beboere er hjemme).

 

Område 4. Øget belægningsgrad

Belægningsgraden er et udtryk for, hvor tæt beboerne i indkvarteringen bor, og dermed hvordan kapaciteten udnyttes. Når beboerne indkvarteres, gøres det med henblik på en tæt, men funktionel udnyttelse af kapaciteten. For at sikre en funktionel indkvartering forsøger forvaltningen ifm. tildeling af boliger at efterfølge forskellige principper, som har til formål at sikre en hensigtsmæssig indkvartering, hvor mange forskellige hensyn og behov tilgodeses. Forvaltningen arbejder pt. med en målsætning om en gennemsnitlig belægningsgrad på ca. 80 pct. af maxkapaciteten.

 

Serviceniveauet kan nedjusteres ved at indføre et mål om at øge belægningsgraden og indkvartere beboerne tættere end i dag. En potentiel model til dette er, at belægningen øges på de mindste værelser (ca. 10 kvm) ved 1) at indkvartere fremmede i samme køjeseng, 2) indkvartere teenagere i køjeseng med deres forældre og 3) indkvartere beboere, der har kæledyr, med andre beboere eller afvikle muligheden for at have kæledyr i indkvarteringen. Det er ikke muligt at angive præcist, hvor meget belægningsgraden vil stige, hvis disse tiltag implementeres, men det forventes, at det på en række lokationer vil kunne øge belægningen til over 80 pct.

 

Den forventede konsekvens ved at øge belægningen er en forholdsvis stor risiko for et betydeligt øget konfliktniveau i indkvarteringen, samt en negativ påvirkning på beboernes livskvalitet og trivsel. Erfaringsmæssigt stiger konfliktniveauet, når beboerne bor meget tæt sammen, og der er færre muligheder for individuelle hensyn. Dette vil forventeligt også øge presset på medarbejderne i indkvarteringen.

 

Økonomiske konsekvenser af nedjusteret serviceniveau

Når kapaciteten i den nuværende indkvartering er opbrugt, forventes fremtidig kapacitet primært at blive tilvejebragt ved leje af hoteller. Med den nuværende belægningsgrad er den estimerede udgift til hotelleje i 2024 ca. 43 mio. kr. Hvis det er muligt at opnå en belægning på 85 pct. på de kommunale lokationer, estimeres udgiften at kunne reduceres ca. 19 mio. kr.

 

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at det nuværende serviceniveau på de fire områder ligger på et hensigtsmæssigt niveau i forhold til at skabe rammer for en tilfredsstillende indkvartering med en relativt høj grad af tryghed og trivsel for beboere. Et reduceret serviceniveau kan derfor forventeligt få negative konsekvenser for den midlertidige indkvartering ved et forhøjet konfliktniveau, forringelse af beboernes livskvalitet og trivsel samt et øget pres på medarbejderne. Ligeledes kan et reduceret serviceniveau potentielt medføre, at flere opgaver og udgifter overgår til andre instanser, som f.eks. Socialforvaltningen, eks. som følge af at flere beboere vil blive udsat fra indkvarteringen til hjemløshed.

 

De fire modeller kan sammensættes på forskellig vis, hvis der er behov for en større nedjustering af serviceniveauet og reduktion i udgifterne. Det forventes dog, at det kan have selvforstærkende negative effekter, hvis flere nedjusteringer i serviceniveauet implementeres samtidigt. Som beskrevet, er områderne er rangeret således, at de gradvist stiger i besparelsespotentiale, men samtidig også i omfanget af negative konsekvenser som besparelsen risikerer at medfølge. Det betyder, at en reduceret bemanding (område 3) og en øget belægningsprocent (område 4) forventes at medføre de største negative konsekvenser. Derfor vurderes det uhensigtsmæssigt både at øge belægningsgraden (og hermed forventeligt højne konfliktniveauet) og samtidig nedjustere medarbejdernes tilstedeværelse. Forvaltningen kan ikke umiddelbart anbefale tiltag, der øger konfliktniveauet i en kontekst, hvor beboerne samtidig kan forvente potentielt lange ophold i indkvarteringen. 

Det fremgår af økonomiaftalen for 2024, at ”Regeringen og KL er enige om som led i en normalisering af udgiftsstyringen at afsætte en samlet ramme på 0,9 mia. kr. for 2023 til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine”. Dette betyder blandt andet, at kommunernes udgifter potentielt skal holdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

 

I 2023 var Københavns Kommunes serviceudgifter til ukraineområdet på ca. 272 mio. kr. Den statslige kompensation var i 2023 på 99,2 mio. kr. Med en fortsat tilstrømning af ukrainske fordrevne forventes udgifterne til området at stige i 2024. Københavns Kommunes statslige kompensation for 2024 er ukendt, da det er udskudt til forhandlingerne om kommunernes økonomi i foråret (økonomiaftale for 2025). Der tages stilling til den endelig håndtering af de samlede udgifter på ukraineområdet (alle forvaltninger), når kommunens økonomiske rammer på ukraineområdet er lagt fast.

 

De angivne udgifter i denne sag er estimater, der er behæftet med usikkerhed. Estimaterne på mulige besparelser afhænger blandt andet af tilstrømningen af ukrainske fordrevne, samt hvor effektfuldt konkrete justeringer af serviceniveau kan implementeres. Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, da serviceniveauet i indsatsen for nuværende fastholdes.

De nuværende serviceniveauer i indsatsen vil som udgangspunkt fortsættes fremadrettet. Såfremt udvalget beslutter at nedjustere serviceniveauet i ukraineindsatsen og reducere udgiftsniveauet, kan BIU bestille en ny sag med forslag til håndtering af besparelser.

 

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen

 

 

Sagen blev taget til efterretning.

C fremførte følgende protokolbemærkning, som et enigt udvalg tilsluttede sig:

”Det Konservative Folkeparti er glade for orienteringen om serviceniveauet for de ukrainske flygtninge, men ønsker ikke for nuværende at justere indsatsen, da vi ønsker, at alle muligheder er afsøgt før evt. skridt iværksættes.”