Udmøntning af uddannelsesstrategi 2020

Resumé

Som led i handleplanen for ’Arbejdskraft til virksomhederne’ er det besluttet, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal udarbejde en udmøntningsplan for forvaltningens anvendelse af opkvalificering af ledige med henblik på sikre et bedre match ift. virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bedes med udgangspunkt i nogle cases drøfte prioriteringer, dilemmaer og udfordringer i forbindelse med uddannelse til de jobparate ledige københavnere. Drøftelserne skal give input til forvaltningens udkast til ’Pejlemærker til uddannelse’, som forelægges udvalget senere på foråret 2020.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget via nogle cases drøfter dilemmaer i prioritering af uddannelsesindsatsen for de jobparate ledige til brug for det videre arbejde med at udarbejde pejlemærker for uddannelsesindsatsen.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte på BIU-mødet den 21. oktober 2019 handleplanen 'Arbejdskraft til virksomhederne'. Det fremgår af handleplanens pejlemærke 3, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal:

Udarbejde en plan for uddannelse/kurser til ledige, der fx kan se på:

• At øge effekten af uddannelsesindsatsen gennem styrket samarbejde med a-kasserne om screening af de ledige ift. opkvalificering og motivering til uddannelse.
• Et øget fokus på basale kundskaber og behov for forberedende voksenuddannelse (FVU), blandt andet for at øge motivationen for uddannelse generelt.
• Et fokus på uddannelsespuljerne, herunder positivlisten samt ordninger som voksenlærling og uddannelsesløft.
• Opkvalificering til stillinger indenfor den offentlige sektor, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, fx inden for ældrepleje.

                 Kilde: Handleplan 'Arbejdskraft til virksomhederne'                                                                                                                                                    

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens samlede uddannelseskøb for de jobparate ledige forventes i 2019 at blive på omkring 71 mio. kr.

Uddannelsesbudget 2020 opererer med en samlet budgetramme til de jobparate ledige på 69 mio. kr. jf. tabel 1.

Tabel 1: Ordinær uddannelse for jobparate ledige, regnskab 2018, prognose 2019 samt budget 2020.

BIF’s uddannelsesbudget for de jobparate ledige har i de senere år ligget nogenlunde konstant, dog med justering i forhold til udviklingen i antallet af ledige i målgruppen.

Løsning

Udvalget skal nu have de første drøftelser af de dilemmaer og udfordringer, der er forbundet med prioritering af uddannelse til målgruppen. Hensigten er at give forvaltningen input til at udarbejde pejlemærker for den fremadrettede indsats med at opkvalificere jobparate ledige.

Forvaltningen vil kort rammesætte udvalgets drøftelse. Herefter vil der være gruppearbejde i udvalget med udgangspunkt i de 8 konkrete cases, som illustrerer nogle af de dilemmaer, herunder ift. prioritering, effekt og økonomi, der er ift. anvendelse af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen. Udvalget inddeles i 3 grupper, som hver får 3 cases. På baggrund af casene skal grupperne drøfte, hvilke kriterier for prioriteringer, der kan være relevante ift. forvaltningens pejlemærker for uddannelse.

På baggrund af input fra udvalgets gruppearbejde udarbejdes et udkast til ’Pejlemærker for uddannelse’ for forvaltningens uddannelsesindsats for de jobparate københavnere. Forvaltningen foreslår, at pejlemærkerne skal være styrende for den overordnede prioritering af uddannelsesaktiveringen, og den måde, som Jobcenter København arbejder med uddannelse til jobparate ledige. Da uddannelse altid gives på baggrund af en konkret, individuel vurdering, vil pejlemærkerne udstikke den overordnede prioritering, som kan understøtte dette.

Med beskæftigelsesreformen 2014 besluttede forligskredsen bl.a., at der skulle gennemføres et ’360-graders’ eftersyn af uddannelsesindsatsen. Formålet med eftersynet var at følge op på, om reformen har haft den ønskede virkning ift. om jobcentrenes uddannelsesindsats har bevæget sig i retning af en større målretning af uddannelsesindsatsen til:

• de ledige med det største uddannelsesbehov.
• mod virksomhedernes behov for kompetencer
• områder på arbejdsmarkedet med reelle åbninger

Første del af serviceeftersynet på uddannelsesindsatsen foreligger nu jf. bilag2, og giver et godt udgangspunkt for udarbejdelse af pejlemærker for uddannelse og opkvalificering i forvaltningen som led i handleplan for fokusområdet ’arbejdskraft til virksomhederne’.

Som baggrundsmateriale er der derfor vedlagt bilag om henholdsvis:

• Bilag 1: Cases til brug for gruppearbejdet
• Bilag 2: Information, effekter og data om uddannelse i beskæftigelsessystemet.

Økonomi

Ikke relevant i denne indstilling.

Videre proces

Forvaltning udarbejder et udkast til en ’Pejlemærker for uddannelse’ som forventes forelagt udvalget på BIU-mødet i april 2020.

Tanja Franck / Marianne Sørensen

Indstillingen blev drøftet.