Resumé

På udvalgsmødet den 17. juni 2019 blev Beskæftigelses- og Integrationsudvalget præsenteret for forvaltningens digitaliseringsstrategi. Forvaltningen giver her en opfølgning på arbejdet med strategien.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses-og integrationsforvaltningen har igangsat arbejdet med at implementere digitaliseringsstrategien. Der er etableret en programorganisering, og de første projekter er igangsat. Udvalget modtager en status på de aktuelle projekter.

Løsning

Digitaliseringsstrategien peger på tre retninger, hvor digitalisering skal gøre forvaltningen i stand til at skabe øget værdi for borgere og virksomheder. De tre retninger omtales som målbilleder og opsummerer de gevinster strategien skal skabe. Målbillederne er udarbejdet med udgangspunkt i BIFs vision og de fire strategiske fokusområder. Realiseringen af målbillederne vil således bidrage digitalt til realiseringen af BIFs vision.

De tre målbilleder er:

A: Vi skal træffe gode beslutninger
Med udgangspunkt i vores kendskab til borgerne, virksomhederne og effekten af tilbud og indsatser, skal vi udvikle digitale løsninger der understøtter os i at træffe gode beslutninger.

Det drejer sig både om beslutninger om hvilken indsats, borgeren skal have for at komme tættere på beskæftigelse. Og om hvilket match, der er bedst for borger og virksomhed.

Teknologien  kan her understøtte os i at:

• Skabe et tydeligere og mere nuanceret billede af borgeren, og en bedre forståelse af hvad der virker i forhold til den konkrete borger, hvorved sagsbehandleren kan støttes i at træffe bedre beslutninger.
• Skabe bedre match mellem borgere og virksomheder baseret på borgerens kompetencer og virksomhedernes behov.

B: Vi skal interagere bedre med borgeren

Vi skal skabe digitale løsninger der understøtter, at vi interagerer bedre med borgerne. Vi skal kunne kommunikere med borgeren på flere og mere brugervenlige måder fx via film og sms og vi skal med udgangspunkt i borgerens behov, give borgeren et bedre indblik i egen sag

Teknologier kan:

• give en mere målrettet kommunikation ad de kanaler, der er bedst for borgeren og virksomheden. Det kan fx være i form af film i stedet for tekst, information distribueret via en smartphone eller sms i stedet for brev gennem e-Boks, sms-påmindelser om kommende aftaler, oplysning om kommende ydelse via sms, bedre indblik i egen sag via Borger.dk mv.
• give borgeren et bedre indblik i egen sag.

Der skal tages en række vigtigt teknologivalg, i relation til udfoldelse af denne del af strategien. Valgene handler om bl.a. om tilgangen til borgeren: skal vi arbejde frem mod én løsning, hvor alle borgerens informations- og kommunikationsbehov samles et sted eller skal der være flere, men mere målrettede og simple løsninger?

Selv om målet om bedre service til borgeren er klart, er vejen til dette målbillede mindre klar på nuværende stadie sammenlignet med de to øvrige målbilleder. Samtidig er koblingen mellem en digital løsning og en økonomisk gevinst mindre åbenlys i dette målbillede, selv om der er klare servicemæssige gevinster. Dette forhold påvirker muligheden for at opnå finansiering gennem investeringspuljen og dermed antal og omfang af kommende projekter. 

C: Vi skal gøre det hele mere effektivt For at skabe råderum skal vi gøre det hele mere effektivt. Dette kan ske gennem digitale løsninger, som skal sikre effektivisering af administrative arbejdsgange.

Teknologier kan:

• Skabe en forbedret sagsforberedelse til møder i rehabiliteringsteamet, hvor der er behov for at hente oplysninger fra mange systemer.
• Automatisere match af en regning på en lægeerklæring i økonomisystemet med den leverede lægeerklæring i borgerens sag for at validere, at den fremsendte lægeerklæring er bestilt og leveret.

For alle tre målbilleder skal der, som del af arbejdet, træffes et valg om, hvor meget vi skal udvikle selv, og hvor meget skal vi satse på fælleskommunale løsninger? Der er ikke ét entydigt svar, men spørgsmålet skal overvejes projekt for projekt.

Igangværende projekter:

Digitaliseringsstrategien realiseres ved at gennemføre en række projekter, der hver for sig bidrager til at løfte digitaliseringsstrategiens tre målbilleder. Relevante projekter igangsættes løbende, og bygger videre på tidligere opnået erfaring.

De konkrete igangværende projekter fremgår af bilag 1. For det enkelte projekt fremgår det, hvilket målbillede projektet primært bidrager til, hvad den forventede gevinst ved projektet er, hvad projektøkonomien og finansieringskilden er og en overordnet status for projektet.

Kommende projekter

Udover ovennævnte projekter, vil der over de kommende år udvikles og igangsættes yderligere projekter inden for digitaliseringsstrategiens tre målbilleder. Konkret forventes det, at KL's projekt 'Borgerens Adgang til Egne Data' (også kaldet ”Borgerblikket”) kommer i 2020, og vil bidrage til digitaliseringsstrategiens målbillede B ved at give borgeren et sags- og ydelsesoverblik.

Inddragelse

Inddragelse af borgere, virksomheder og medarbejdere er et væsentligt parameter i forhold til at sikre udvikling af gode digitale løsninger. Formålet med inddragelse vil være forskelligt fra projekt til projekt, og vil derfor blive tilrettelagt i de konkrete projekter med udgangspunkt i erfaringer fra arbejdet med servicedesign.

Etiske overvejelser

En øget brug af digitale teknologier gør det nødvendigt at forholde sig til det etiske aspekt ved at opsamle og anvende data om borgeren. Meget er allerede reguleret i EU's databeskyttelses forordning (GDPR). I forhold til anvendelsen af kunstig intelligens er der nogle yderligere overvejelser man også bør gøre sig. Det kan eksempel være, hvordan man gør en algoritme og dermed et beslutningsgrundlag gennemsigtigt for borgeren, eller hvordan man sikrer sig, at en algoritme ikke reproducerer en allerede eksisterende ubevidst diskrimination, når man træner algoritmen på eksisterende data.

For at tage fælles stilling til sådanne etiske spørgsmål relateret til kunstig intelligens, udarbejder Økonomiforvaltningen et kodeks for anvendelsen af kunstig intelligens for Københavns Kommune. Udarbejdelsen af kodekset blev besluttet med budget 2020. Kodekset bygger på retningslinjer fra EU og staten og vil efterfølgende blive suppleret af vejledninger og retningslinjer for medarbejdere og ledere i kommunen.

Formålet med kodekset er sammen med lovgivningen at sætte rammen for, hvordan der arbejdes med kunstig intelligens i Københavns Kommune.

Økonomiforvaltningen forventer at forelægge Økonomiudvalget kodekset i løbet af foråret. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bidrager sammen med Socialforvaltningen til Økonomiforvaltningens arbejde med kodekset.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Udvalget vil fremadrettet få fremlagt orientering om arbejdet med digitaliseringsstrategien to gange årligt.  

Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen

Indstillingen blev taget til efterretning.