Mødedato: 26.11.2018, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Kvartalsrapport om førtidspension, fleksjob og udsatte borgere 3. kvartal 2018

Resumé

Med denne indstilling beder forvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tage kvartalsrapporten om udsatte borgere for 3. kvartal i 2018 til efterretning. Kvartalsrapporten indeholder nøgleoplysninger om:

  • Antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på varighed.
  • Antal tilkendte førtidspensioner, fleksjob og ressourceforløb, opgjort pr. måned.
  • Afgang til job, uddannelse og selvforsørgelse, samt antallet påbegyndte virksomhedspraktikker og løntilskud.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager kvartalsrapporten for udsatte borgere for 3. kvartal 2018 til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på BIU-møde den 24. september godkendt, at der udarbejdes en kvartalsrapport om udsatte borgere med nøgleoplysninger om tilkendelse af førtidspension og fleksjob, indtil der i starten af 2019 udarbejdes en forenklet opfølgningsmodel på udsatteområdet. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte på samme møde, at kvartalsrapporten om udsatte borgere skal indeholde følgende oplysninger:

  • Antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på varighed.

  • Antal tilkendte førtidspensioner, fleksjob og ressourceforløb, opgjort pr. måned.

  • Afgang til job, uddannelse og selvforsørgelse, samt antallet påbegyndte virksomhedspraktikker og løntilskud.

På mødet blev det derudover drøftet, at der skulle sammenlignes med samme periode i 2017, da det var efter august aftalen i 2017, at der blev iværksat et struktureret arbejde med området.

Løsning

Kvartalsrapporten rapporterer, antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, tilgang til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb samt udviklingen i antallet af afgange til job, uddannelse og selvforsørgelse, samt antallet af praktikker og løntilskud.

1. Antallet og varighed af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Tabel 1 herunder viser, at antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i september 2018 er faldet med ca. 1.300 borgere siden september 2017, dette giver et fald på lidt over 10 procent.

Tabel 1

2017

september

2018

september

Antal borgere med under 3 års varighed

                  4.015                       3.669

Antal borgere med over 3 års varighed

                  8.807                      7.830 

I alt

                12.822                     11.498 

Gennemsnitlig varighed

   5 år 8 måneder

                        6 år

Kilde: biflis

2. Tilgang til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb

Fra januar til september 2018 er der tilkendt næsten dobbelt så mange førtidspensioner som i samme periode i 2017. I samme periode ses der en stigning i antallet af tilkendte fleksjob på 44 % i forhold til året før.

Tabel 2

 Førtidspension  Fleksjob  Ressourceforløb
       2017      2018      2017     2018      2017      2018
 1., 2. og      3. kvartal samlet        301        593        180       259        657        812
 Januar          23          48          13         26          70        108
 Februar          28          43          15         27          62        131
 Marts          39          65          16         25          64          99
 April          29          34          14         17          55          88
 Maj          36          46          21         31          87        121
 Juni          23          69          24         37          78        122
 Juli          36          83          26         30          71          92
 August          34        113          27         20          68          54
 September          53          92          24         46        102          89
 Oktober          47          25          63
 November          49          36        106
 December          56          22               66

Kilde: fasit (3. kvartal 2018), SOF/biflis/jobindsats.dk (2017/2018)

3. Udviklingen i antallet af hhv. afgange job, uddannelse og selvforsørgelse, samt antallet af påbegyndte praktikker og løntilskud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Der er en stigning i afgang til job og en mindre stigning i afgang til uddannelse og selvforsørgelse. Der er en stigning i udviklingen i antallet af praktikker og et lille fald i antallet af løntilskud.

Tabel 3

2017

1., 2. og 3. kvartal

2018

1., 2. og 3. kvartal

Afgang til job

                                821                                971
Afgang til uddannelse                                 179                                183
Afgang til selvforsørgelse                                 515                                559

Praktik

                             3.128                             4.086
Løntilskud                                 251                                241

Kilde: biflis. Data på dette område i biflis er estimeret for 1., 2. og 3. kvartal i 2018 og vil derfor ændre sig lidt fra gang til gang. Der estimeres på baggrund af data for året før, afslutningsårsag, modtagergruppe, ledighedslængde, etnicitet, måned og alder. Estimationsmodellen i biflis estimerer en smule for højt, hvorfor det endelige antal 2018 forventes at være lidt lavere. Normalt er det kun de seneste 5 måneder der er estimerede, men på baggrund af i indførelsen af den nye persondataforordning, har der været en forsinkelse på faktiske data. Data for 2017 er faktiske tal.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen vil efter 4. kvartal udarbejde den afsluttende kvartalsrapport for 2018.

Tanja Franck / Michael Baunsgaard Schreiber  

 

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning

 

Til top