Udmøntning af Budget 2021
Resumé
Borgerrepræsentationen vedtog den 1. oktober 2020 Budget 2021. Med denne indstilling skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget udmønte de afsatte midler i Budget 2021 – samt omlægningsmidlerne fra Budget 2019 med stigende profil i 2021.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udmøntningen af midlerne fra Budget 2021 jf. tabel 1.
2a. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender tilpasning af indsatsrammen jf. tabel 2a (med forbehold for Borgerrepræsentationens beslutning d. 29. oktober)
2b. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtager én af de alternative tilpasninger af indsatsrammen, som effektueres i fald Borgerrepræsentationen ikke beslutter en omlægning af modulbaseret dansk til Jobdansk, jf. tabel 2b og 2c
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udmøntningen af omlagte servicemidler fra Budget 2019 jf. tabel 3.
Problemstilling
1. Udmøntning af Budget 2021
Som følge af Borgerrepræsentationens vedtagelse af Budget 2021, den 1. oktober 2020, har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fået tildelt 112 mio. kr. i perioden 2021-2024 til en række konkrete budgetønsker. Udvalget skal træffe beslutning om den endelige udmøntning af de tilførte midler.
2. Omlægning og tilpasning af indsatsrammen
Med Budget 2019 blev der besluttet en varig omlægning fra indsats-midler til servicemidler på 20 mio. kr. i 2019 og 30 mio. kr. i 2020 og 2021. Det skal besluttes, hvordan finansieringsudfordringen på 30 mio. kr. i 2021 ift. indsatsrammen skal håndteres.
Indsatsrammen er i 2021 presset af den stigende ledighed som følge af coronakrisen. Da rammen ikke tilpasses ift. antallet af ledige borgere, er det ikke muligt at videreføre indeværende års serviceniveau i 2021.
For at skabe budgetbalance og rumme de flere ledige i 2021 skal der derfor gennemføres en række tilpasninger, der betyder et ændret serviceniveau for borgerne.
Overordnet set skal der rummes betydeligt flere aktiviteter inden for den samme budgetramme. Udover at tilpasse indhold og omfang af tilbuddene til de flere ledige, betyder det, at der skal flyttes ressourcer til de centre, som står med en stigende målgruppe – de jobparate - fra de centre, hvor målgruppen er faldende eller kun lidt stigende – de aktivitetsparate, ressourceforløbsmodtagere og borgere på ledighedsydelse.
3. Udmøntning af omlagte servicemidler fra Budget 2019
Som følge af omlægningen fra indsats til service skal der i budget 2021 udmøntes 31,7 mio. kr. (2020 p/l). For at imødegå det stigende antal ledige, blev det i forbindelse med vedtagelsen af budgettet godkendt af BR, at BIF i 2021 midlertidigt kan anvende 10 mio. kr. af de omlagte servicemidler på sagsbehandling (fx til afholdelse af de obligatoriske samtaler). Således kan en del af den stigende ledighed håndteres med disse midler.
Dermed udestår udmøntningen af 21,7 mio. kr. i 2021.
Løsning
1. Udmøntning af Budget 2020
Nedenfor fremgår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forslag til udmøntning af de tilførte midler fra Budget 2021.
De tilførte midler udmøntes som beskrevet i de budgetnotater, der lå til grund for budgetønskerne. For en nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte initiativer henvises til budgetnotaterne, der er vedlagt som bilag. I bilagene er også vedlagt en oversigt der viser hvilke budgetnotater på forvaltningens ressort, som ikke blev imødekommet i budgetforhandlingerne.
De tildelte budgetmidler fremgår af tabel 1, ligesom det under tabel 1 fremgår, hvor i BIFs organisation de udmøntede midler placeres.
Tabel 1. Nye tildelte budgetmidler i 2021-2024 (mio. kr.)
# |
Mio. kr. |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
I alt |
|
Service i alt |
15,0 |
12,9 |
9,4 |
7,9 |
46,2 |
BI1 |
Merudgifter vedrørende rehabiliteringsmøder |
2,5 |
2,2 |
2,2 |
2,2 |
9,1 |
BI2 |
Midlertidig indkvartering af nyankomne flygtninge* |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
2,8 |
BI3 |
Stigende ledighed som følge af COVID-19 (delvis) |
[10,0]** |
|
|
|
|
BI6 |
Pilotprojekt vedr. beskæftigelsesfremmende partnerskab med byggebranchen i Tingbjerg |
0,6 |
0 |
0 |
0 |
0,6 |
BI8 |
Din Digitale Virksomhed i København |
1,0 |
1,0 |
0 |
0 |
2,0 |
BI9 |
Styrket aktiveringsindsats over for ledige med banderelationer |
0,6 |
0,6 |
0,6 |
0,6 |
2,4 |
BI17 |
Bekæmpelse af social kontrol som barriere for beskæftigelse |
3,0 |
3,0 |
0 |
0 |
6,0 |
BI26 |
Forlængelse af indsatsen for elev- og lærepladser |
2,2 |
2,2 |
2,2 |
2,2 |
8,8 |
BI30 |
Særlig indsats for kvalificeret, digital arbejdskraft for SMV'er |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
4,8 |
BI31 |
Styrket kongresturisme |
2,5 |
2,5 |
2,5 |
1,0 |
8,5 |
BI33 |
Forlængelse af bevilling til samarbejdsforum |
0,5 |
0,5 |
0 |
0 |
1,0 |
BI36 |
Støtte til det Bosniske Kulturcenter i København |
0,2 |
0 |
0 |
0 |
0,2 |
|
Indsats og anlæg i alt |
16,5 |
16,5 |
16,5 |
16,5 |
66,0 |
BI9 |
Styrket aktiveringsindsats over for ledige med banderelationer |
15,0 |
15,0 |
15,0 |
15,0 |
60,0 |
BI30 |
Særlig indsats for kvalificeret, digital arbejdskraft for SMV'er |
1,5 |
1,5 |
1,5 |
1,5 |
6,0 |
I alt |
|
31,5 |
30,4 |
25,9 |
24,4 |
112,2 |
Placering af de udmøntede midler
- BI1 – Merudgifter vedrørende rehabiliteringsmøder
Midler til at dække merudgifter vedrørende rehabiliteringsmøder. Det endelige behov ligger ikke fast, og et eventuelt mindreforbrug tilfalder kassen.
Der udmøntes samlet 2,5 mio. kr. årligt i 2021 samt 2,2 mio. kr. årligt i 2022-2024 til Center for Afklaring og Beskæftigelse og Center for Arbejdsfastholdelse til betaling af regionens sundhedsydelser.
- BI2 – Midlertidig indkvartering af nyankomne flygtninge
Øget kapacitet til midlertidig indkvartering af nyankomne flygtninge på Solterrasserne.
Der udmøntes 1,3 mio. kr. på anlæg i 2020 til istandsættelse af Solterrasserne. Derudover udmøntes der 0,2 mio. kr. på service i 2020 og 0,7 mio. kr. i 2021 og frem til driftsudgifter. Midlerne udmøntes til Centralforvaltningen.
- BI3 – Stigende ledighed som følge af COVID-19
10 mio. kr. af omlægningsmidlerne på service udmøntes i 2021 til jobcenterdrift i stedet for virksomhedskonsulenter.
Midlerne udmøntes forholdsmæssigt mellem jobcentrene.
- BI6 - Pilotprojekt vedr. beskæftigelsesfremmende partnerskab med byggebranchen i Tingbjerg
Partnerskab med NREP m.fl. til aktivering af udsatte borgere i virksomhedernes byggeprojekter i Tingbjerg.
Der udmøntes 0,6 mio. kr. i 2021 på service til Center for Jobindsats.
- BI8 – Din Digitale Virksomhed i København
Digitale seminarer om bl.a. e-handel, online markedsføring, udvikling af digitale kompetencer og grøn omstilling for små- og mellemstore virksomheder.
Der udmøntes 1,0 mio. kr. årligt i 2021-2022 på service til Københavns Erhvervshus.
- BI9 – Styrket aktiveringsindsats over for ledige med banderelationer
Videreførelse og udvidelse af aktiveringsindsatsen over for ledige med banderelationer.
Der udmøntes 0,6 mio. kr. årligt på service og 15,0 mio. kr. årligt på indsats i 2021-2024 til Arbejdsmarkedscentret. Indsatsmidlerne udmøntes fortsat til brug af eksterne leverandører.
- BI17 – Bekæmpelse af social kontrol som barriere for beskæftigelse
Indsats der skal modvirke at kvinder forhindres i at deltage på arbejdsmarkedet.
Der uddannes i alt fem medarbejdere, som skal arbejde med social kontrol på flere centre.
Samlet udmøntes der 3,0 mio. kr. årligt i 2021-2022 på service.
Der udmøntes 1,2 mio. kr. til Center for Jobindsats, som også dækker indsatsen på Center for Afklaring og Beskæftigelse og Center for Arbejdsfastholdelse. Der udmøntes 1,2 mio. kr. til Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration, som også dækker indsatsen på Arbejdsmarkedscentret og Karrierecentret. Der udmøntes 0,6 mio. kr. til Ungecentret, som også dækker indsatsen på Center for Kompetence og Brobygning.
- BI26 – Forlængelse og udvidelse af indsatsen for flere elev- og lærepladser
Videreførelse af indsatsen, der skal matche unge, der mangler en lære- eller elevplads med virksomheder, der har brug for elever og lærlinge.
Der udmøntes 2,2 mio. kr. årligt i 2021-2024 på service til Ungecentret.
- BI30 – Særlig indsats for kvalificeret, digital arbejdskraft for SMV’er
Midler til opkvalificering af ledige borgeres digitale kompetencer.
Der udmøntes 1,2 mio. kr. årligt på service og 1,5 mio. kr. årligt på indsats i 2021-2024. I 2021 udmøntes servicemidlerne til Centralforvaltningen. Midlerne for 2022-2024 udmøntes på baggrund af erfaringerne fra 2021. Indsatsmidlerne for 2021-2024 udmøntes til Jobcentrene.
- BI31 – Styrket kongresturisme
Midler til styrket indsats for City of Congresses, Copenhagen Legacy Lab samt til markedsføring af København som en destination for erhvervsturister.
Der udmøntes 2,5 mio. kr. årligt i 2021-2023 og 1,0 mio. kr. i 2024 som gives i støtte til Wonderful Copenhagen.
- BI33 – Forlængelse af bevilling til samarbejdsforum
Videreførelse af samarbejdsforummet, som har til formål at understøtte
videndeling mellem a-kasser, fagforeninger og jobcentre.
I kontrakten med Københavns Professionshøjskole, som aktuelt varetager forummet, er det muligt at gøre brug af en forlængelsesmulighed på to gange 12 måneder. Det betyder, at Samarbejdsforum ikke skal genudbydes som følge af forlængelsen af bevillingen.
Der udmøntes 0,5 mio. kr. årligt i 2021-2022 på service, som gives i støtte til Københavns Professionshøjskole, der driver forummet.
- BI36 – Støtte til Det Bosniske Kulturcenter i København
Støtte til Det Bosniske Kulturcenters kriminalitetsforebyggende aktiviteter for børn og unge og sundhedsfremmende tiltag for PTSD-ramte mennesker.
Der udmøntes 0,2 mio. kr. i 2021 på service som gives i støtte til Det Bosniske Kulturcenter.
2. Tilpasning af indsatsrammen
Indsatsrammen skal optimeres til at kunne rumme dels en omlægning, dels en betydelig stigning i ledigheden.
Omlægning fra service til indsats
På indsatsrammen skal der findes 30 mio. kr. til at dække omlægning fra indsats til service, der blev besluttet med Budget 2019.
Forvaltningen indstiller, at omlægningen håndteres vha. en række varige reduktioner jf. tabel 2.
Omlægningen håndteres gennem tre initiativer. Initiativerne omfatter en nedlæggelse af udviklingsenheden på Center for Jobindsats, der har fokus på en fremskudt indsats for ca. 50 udsatte borgere. Indsatsen er i dag indarbejdet i den generelle indsats i forbindelse med udrulningen af Flere Skal Med II.
Reduktionen af leverandørbudgettet knytter sig til de udsatte borgere over 30 år, her iblandt ressourceforløbsmodtagere mv. For disse målgrupper er der løbende blevet implementeret en mere helhedsorienteret indsats, hvor Jobcentrenes egne medarbejdere selv løfter en større del, blandt andet ved Flere Skal Med II indsatsen. Det gør behovet for at bruge de eksterne leverandører mindre, og tilvejebringer finansieringen på 19 mio. kr.
Samtidig forelægges Borgerrepræsentationen d. 29. oktober et forslag om at omlægge den modulbaserede dansk, der gives som aktivering, til jobdansk. Vedtages forslaget, realiseres 9 mio. kr. til omlægningen.
Tabel 2. Håndtering af omlægningen fra indsats til service (mio. kr.)
Mio. kr. |
|
Finansieringsbehov |
30,0 |
Omlægning fra Budget 2019 |
30,0 |
Finansiering |
-30,0 |
Udviklingsenhed for brobygning til virksomheder nedlægges |
-2,0 |
Lavere leverandørbudget |
-19,0 |
Beskæftigelsesrettet dansk, jf. BR’s beslutning den 29. oktober* |
-9,0 |
Balance |
0,0 |
To modeller til håndtering af restfinansieringen i fald Borgerrepræsentationen ikke beslutter et tilbud om jobdansk
I tilfælde af, at Borgerrepræsentationen ikke vedtager forslaget om at omlægge den modulbaserede dansk til jobdansk, vil der udestå finansiering på 9 mio. kr. til at dække omlægningen på indsatsrammen i 2021.
Da beslutningen først træffes efter behandlingen af udmøntningsindstillingen i BIU, skal BIU beslutte en alternativ håndtering af de 9 mio. kr. til omlægningen.
Forvaltningen foreslår to modeller til håndtering af restfinansieringen. Modellerne omhandler alene de 9 mio. kr. der ikke realiseres i fald Borgerrepræsentationen stemmer imod forslaget om jobdansk.
Det indstilles at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtager én af de to alternative modeller.
Model 1 indebærer en reduktion af den interne og eksterne indsats for udsatte unge under 30 år. Reduktionen vil primært omfatte aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, men også unge ressourceforløbsmodtagere og revalidender vil påvirkes.
Hvis jobdansk ikke kan bidrage til omlægningen, vurderes det at være mest hensigtsmæssigt at finde finansieringen på de 9 mio. kr. hos en målgruppe, der ikke allerede bidrager til omlægningen af indsatsmidler til servicemidler, jf. ovenfor – eller hvor antallet er ledige er steget kraftigt.
Det gør sig gældende for de udsatte unge under 30 år, der samtidig er en målgruppe, hvor vi har gode resultater og udgifter ligger højt sammenlignet med andre kommuner.
Der reduceres både i den interne og den eksterne indsats. For den interne indsats, betyder det, at antallet af unge skal håndteres indenfor et mindre budget. På det eksterne købsbudget betyder reduktionen, at der vil være færre midler til at købe tilbud til unge i målgruppen.
Model 2 tager udgangspunkt i en reduktion af indsatsen for de udsatte unge, jf. ovenfor. Reduktionen her er lidt mindre end i model 1, da en del af finansieringen i model 2 tilvejebringes ved at reducere serviceniveauet af den eksterne indsats for de ledige akademikere – både over og under 30 år.
De foreslåede alternative modeller fremgår af tabel 2b og 2c.
Tabel 2b. Model 1 vedrørende håndtering af restfinansiering (mio. kr.)
Mio. kr. |
|
Finansieringsbehov |
9,0 |
Beskæftigelsesrettet dansk nedstemmes |
9,0 |
Finansiering |
-9,0 |
Reduktion af intern og ekstern indsats for unge under 30 år |
-9,0 |
Balance |
0,0 |
Tabel 2c. Model 2 vedrørende håndtering af restfinansiering (mio. kr.)
Mio. kr. |
|
Finansieringsbehov |
9,0 |
Beskæftigelsesrettet dansk nedstemmes |
9,0 |
Finansiering |
-9,0 |
Reduktion af intern og ekstern indsats for unge under 30 år |
-7,0 |
Reduktion af eksternt leverandørkøb for akademikere |
-2,0 |
Balance |
0,0 |
Den stigende ledighed
Udover omlægningen fra indsats til service tilpasses indsatsrammen som altid den forventede målgruppeudvikling.
I 2021 forventes ledigheden at være betydeligt højere som følge af coronakrisen og der implementeres derfor en række tiltag midlertidigt for at håndtere dette.
Initiativerne i 2021 omfatter:
1) Større kapacitet på interne tilbud
Der gennemføres en række forskellige initiativer, som gør det muligt at rumme flere borgere indenfor den eksisterende ramme. Det gøres ved at øge forvaltningens kapacitet på interne tilbud så omkostningen per borger falder - fx ved at udbyde kortere forløb og større hold.
Det drejer sig særligt om den interne indsats til dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Her vil aktiveringsindsatsen, som borgerne modtager i 2021 blive justeret ift. længde og holdstørrelse.
2) Omfordeling af eksternt købsbudget
I 2021 er der behov for at opjustere budgettet til indkøb hos eksterne leverandører for de målgrupper, der stiger.
For at imødekomme dette, nedjusteres købsbudgettet tilsvarende for de målgrupper, der ikke oplever så stor en stigning eller som oplever et fald.
Det betyder, at der inden for den samlede ramme flyttes midler til de jobparate fra de aktivitetsparate, ressourceforløbsmodtagerne og ledighedsydelsesmodtagerne.
3. Udmøntning af omlagte servicemidler fra Budget 2019
Med budgetaftalen for 2021 blev det aftalt, at der i 2021 kan benyttes 10 mio. kr. af omlægningsmidlerne til den almindelig jobcenterdrift.
De resterende 21,7 mio. kr. (2020 p/l) udmøntes i overensstemmelse med intentionerne i budgetnotatet om omlægning af beskæftigelsesindsatsen fra Budget 2019 (ØK25.19). Her var formålet at målrette servicemidler mod konkrete, virksomhedsrettede indsatser, primært ved brug af Key Account Managers og virksomhedskonsulenter.
Forvaltningen indstiller, at følgende initiativer prioriteres med de afsatte omlagte servicemidler.
A. Styrkelse af jobrettet fokus i tilbud om jobdansk
For at styrke den virksomhedsrettede del af det nye beskæftigelsestilbud med danskundervisning tilføres midler på servicerammen til virksomhedskonsulenter.
I fald Borgerrepræsentationen vedtager forslaget om at omlægge den modulbaserede dansk til jobdansk, afsættes der 3,1 mio. kr. årligt til virksomhedskonsulenter i Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration.
B. Styrkelse af match af ledige københavnere og ledige jobåbninger
Forvaltningen indstiller, at omlægningsmidlerne prioriteres til de målgrupper, der har oplevet en stigende ledighed som følge af coronakrisen.
Det indstilles, at der afsættes 2,5 mio. kr. årligt til virksomhedskonsulenter i Københavns Erhvervshus (tværgående fokus), 9,1 mio. kr. årligt til virksomhedskonsulenter i Arbejdsmarkedscentret og 7,0 mio. kr. årligt til virksomhedskonsulenter i Karrierecentret.
Tabel 4 opsummerer de foreslåede initiativer givet, at Borgerrepræsentationen vedtager forslaget om at omlægge den modulbaserede dansk.
I fald forslaget ikke vedtages, vil midlerne afsat til initiativ A tilgå initiativ B til Styrkelse af match. De samlede midler på 21,7 mio. kr. fordeles dermed fortsat forholdsmæssigt mellem de involverede målgrupper.
Tabel 3: Initiativer der prioriteres med omlagte servicemidler fra Budget 2019 (mio. kr.)
Initiativ |
Mio. kr. 2020 |
A. Styrkelse af jobrettet fokus i tilbud om jobrettet dansk |
3,1 |
B. Styrkelse af match |
18,6 |
I alt |
21,7 |
Økonomi
Jf. ovenfor.
Videre proces
På baggrund af udvalgets beslutning implementeres udmøntningen af budgetmidlerne for budget 2021, tilpasningen af indsatsrammen samt udmøntningen af de omlagte servicemidler.
Tanja Franck/Jeppe Bøgh Andersen
Beslutning
Der blev begæret afstemning om indstillingens 1. og 3. at-punkt.
For: 7 (A, V, B, C)
Imod: 0
Undlod: 4 (Ø, Å)
Dermed blev indstillingens 1. og 3. at-punkt godkendt.
Udvalget fremsatte i enighed følgende ændringsforslag til indstillingens 2a. at-punkt.
”At BIU godkender pkt. 2a, men afventer udmøntning af de sidste 9 mio. kr. Forvaltningen vender tilbage til udvalget med udmøntning af disse.”
Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget til indstillings 2a. at-punkt.
For: 11 (A, Ø, F, B, C, Å, V)
Dermed blev ændringsforslaget til indstillings 2a. at-punkt godkendt.
Indstillingens 2b. at-punkt blev som konsekvens heraf forkastet uden afstemning.