Evaluering af ”Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen”

Resumé

Ved budgetforhandlingerne 2020 blev forsøg om ’Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen’ vedtaget. Indstillingen her indeholder en evaluering af de foreløbige resultater af strategien for virksomhedspraktikker i detailbranchen.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens orientering til efterretning.

Problemstilling

I budget 2020 blev ’Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen’ vedtaget. Strategien for virksomhedspraktikker i detailbranchen skulle understøtte virksomhedspraktikker af høj kvalitet. Derudover skulle strategien medvirke til, at flere borgere kommer i job efter endt virksomhedspraktikforløb.

Strategien blev i foråret 2020 implementeret på tværs af de tre store detail-virksomheder, Salling Group (Bilka, Føtex, Netto samt BR), COOP (Kvickly, Super Brugsen, Dagli’ Brugsen og Irma) og Silvan.

Kerneelementerne i strategien er, at forud for alle praktikforløb skal der udarbejdes en kompetenceplan for den ledige i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og jobcenteret. Kompetenceplanen er en aftale om, hvilke konkrete kompetencer der ønskes opkvalificeret. Ved afslutningen af forløbet skal der være en evaluering, hvor de tre parter sammen og udfærdiger et kompetencebevis, der dokumenterer de kompetencer, den ledige har opnået.

Der blev i budgetforhandlinger afsat 3,6 mio. kr. til tre årsværk i 2020-2021 og 0,6 mio. kr. til et årsværk i 2022. I alt 4,2 mio. kr. til Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen.

Løsning

Forvaltningen har gennemført en mindre evaluering af Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen:

En afgangs-analyse af de borgere, der har deltaget i Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen.
En spørgeskemaundersøgelse af borgernes oplevelse ved at deltage i Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen.
En mindre spørgeskemaundersøgelse blandt butikschefer, der har haft borgere i virksomhedspraktik som en del af Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen.

Forvaltningens samlede vurdering af strategien er, at den løbende opfølgning på borgerne, samt det tætte samarbejde med detailbutikkerne - før, under og ved afslutningen af virksomhedspraktikkerne – fungerer hensigtsmæssigt og bidrager til, at flere borgere ansættes i detailbranchen i forlængelse af praktikforløbet. Strategien har været særligt godt for borgere på ledighedsydelse, hvor en stor andel efterfølgende ansættes i fleksjob i en detailbutik.

Det vigtigt at bemærke, at efterspørgslen på arbejdskraft er steget meget fra 2019 til 2021, hvilket formentligt påvirker resultatet positivt. Samtidig har strategien også vist sig mere ressourcetung at implementere end oprindelig forventet og corona-epidemien har også påvirket implementeringen.

Nedenfor præsenteres resultaterne af afgangsanalysen fordelt på jobparate borgere og borgere i kanten af arbejdsmarkedet[1] samt spørgeskemaundersøgelse blandt hhv. borgere og virksomheder.

Jobparate borgere er ledige borgere, der umiddelbart kan tage et job, primært dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Borgere i kanten af arbejdsmarkedet dækker over borgere, der skal mere hjælp og støtte til at komme i arbejde. Det er primært aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og borgere på ledighedsydelse.

Hovedkonklusioner fra afgangsanalyse

I alt har 173 borgere deltaget i Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen siden opstarten i maj 2021 og indtil 31 december 2021. Heraf har langt hovedparten (ca. 2/3) været i en af Salling Groups butikker.

Formålet for ca. 65 pct. af alle virksomhedspraktikker i Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen var at opnå beskæftigelse (opnå løntimer), mens formålet for hhv. 17 og 19 pct. var afklaring af job/uddannelsesmål (udviklingspraktik) og optræning af kompetencer.
45 pct. af alle borgere, der har deltaget i Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen er afgået til beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse. I 2019 var tallet 23 pct. for borgere, der havde været i virksomhedspraktik i detailbranchen.

Af de borgere, der gik i job efter afslutningen af deres forløb i Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen, var det ca. 80 pct. der blev ansat i enten COOP, Salling eller Silvan.

Jobparate borgere

Ca. 61 pct. Af de jobparate borgere er gået i job 2 måneder efter afsluttet virksomhedspraktik

Borgere i kanten af arbejdsmarkedet

42 pct. af borgerne i kanten af arbejdsmarkedet er gået i job 2 måneder efter afsluttet virksomhedspraktik

Heraf udgør fleksjob godt 3/4

Det er en markant stigning i antallet af fleksjob. 22 pct. af borgere på ledighedsydelse, der har deltaget i Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen, har efterfølgende fået et fleksjob. I 2019 var tallet 6 pct.

Hovedkonklusion fra spørgeskemaundersøgelse blandt borgere

Jobparate borgere

87% vurderer, at de fra start har været motiveret til at starte i virksomhedspraktik.
87% vurderer, at de sammen med jobcenteret og butikken har lavet en plan for indholdet i praktikforløbet.
81% vurderer, at det har været tydeligt, hvilke forventninger som butikken havde ift. virksomhedspraktikken.
77% vurderer, at de har fået nye kompetencer i forbindelse med praktikforløbet.
78% har været tilfredse med praktikforløbet.
71% er interesseret i et job i detailbranchen.

Borgere i kanten af arbejdsmarkedet

73% var motiveret til at starte i virksomhedspraktik.
82 % vurderer, at det har været tydeligt hvilke forventninger som butikken havde ift. virksomhedspraktikken.
77% har været tilfreds med deres praktikophold.

Hovedkonklusioner fra interviewundersøgelse blandt detailbutikker

79% af virksomhederne oplyser at virksomhedspraktikken har ført til ansættelse eller overvejelse om ansættelse af borgerne – både jobparate og aktivitetsparate.

Der er generel tilfredshed med samarbejdet med Jobcentret og afvikling af forløbene – både hvad angår de aktivitetsparate og de jobparate,
Tilfredshedsmålingen viser dog, at der er rum for en styrkelse af samarbejdet med butikkerne.
I forhold til aktivitetsparate borgere, hvor formålet var en kompetencepraktik, giver den tætte opfølgning anledning til, at nogle butikkerne overvejer ansættelse af borgeren i et småjob (få timer).

Politisk handlerum

Forsøget har bevillingsudløb i 2022. Der blev ikke givet midler til videreførelse af ‘Ny strategi for virksomhedspraktik’ ifm. Budget 2023

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Som følge af ´Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen´, er det forvaltningernes forventning, at langt flere ledige borgere skal i virksomhedspraktik fra 2023. Forvaltningen vil i den forbindelse anvende de relevante gode erfaringer fra ’Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen’.

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen

[1] Jobparate borgere dækker over målgrupperne: Dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate S&H-ydelsesmodtagere.

Borgere i kanten af arbejdsmarkedet dækker over: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere, rehabilitander, aktivitetsparate S&H-ydelsesmodtagere og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top