Konsekvenser ved aftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech) har den 24. juni indgået anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen skal tilvejebringe den resterende finansiering af ”aftalen om retten til tidlig pension.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen om anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen til efterretning.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at handleplan for arbejdskraft ikke fornys og eventuelt behov for en ny handleplan vurderes i forbindelse med udvalgets drøftelser af implementeringen af anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Problemstilling

Med indgåelsen af aftalen om retten til tidlig pension blev det samtidig besluttet, at finansieringen blandt andet skulle findes ved at spare på den kommunale beskæftigelsesindsats. Med den første delaftale blev første del af besparelsen fundet på indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere. Med den anden delaftale har der skulle findes en større besparelse, der vil påvirke både indsatsen og serviceniveauet i jobcentrene.

Det tidligere Beskæftigelses- og Integrationsudvalgs handleplan for arbejdskraft til virksomhederne udløb 1. halvår 2022. Handleplanen beskriver forvaltningens indsats for de jobparate borgere, og hvordan forvaltningen hjælper virksomheder med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Der er ingen finansiering bundet op på aftalen.

På mødet vil forvaltningen holde et kort oplæg om aftalens indhold og betydning for BIF.

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen indeholder fire delelementer:

• Et forenklet kontaktforløb (for dagpengemodtagere)

A-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet for alle dagpengemodtagere i de første tre måneder. Derudover ændres samtaletyper for dagpengemodtagere, så de fremadrettet kun skal have en slags samtaler – jobsamtaler. Fremadrettet skal dagpengemodtagere have 6 samtaler inden for de første 6 måneders ledighed mod 9 samtaler i dag, som består af 6 jobsamtaler samt en CV og to rådighedssamtaler i a-kassen.

• Mere målrettede tilbud

Fremadrettet tæller tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke som ret og pligttilbud (dvs. de lovbestemte indsatser) eller til opfyldelse af fokusmålet for indsatsen som led i skærpet tilsyn. Øvrig vejledning og opkvalificering kan fx være jobsøgningskurser og opkvalificeringskurser. Det vil kun være virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse, der tæller som ret og pligt tilbud.

• Udvidet mulighed for digitale samtaler

Fremadrettet skal alle ledige have mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter og a-kasse skal være digitalt, telefonisk eller ved personligt fremmøde. Undtaget herfra er første samtale. Gruppen tæller modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, overgangsydelse (uden for integrationsprogrammet), sygedagpenge og førtidspension, samt personer i revalideringsforløb, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

• Mindre krav til administrationen i kommunerne og forenklinger af administrative krav

Aftalekredsen har noteret sig, at udgifterne til jobcenterdriften er steget og samtidig er der store forskelle mellem jobcentrene. Derfor er det besluttet at nedbringe udgifterne til jobcenterdrift med 235 mio. kr. fra 2024. I efteråret 2022 igangsættes et arbejde med inddragelse af KL om, hvordan besparelsen bedst kan implementeres. Derudover indgår en række konkrete forslag, som lempelse af uddannelsespålægget, forenkling af opfølgning på skærpet tilsyn, forenkling af krav til vejledning og registrering med mere.

En række af forslagene er forligsbelagt, og der vil således først skulle søges om opbakning fra forligspartierne inden de dele af aftalen kan implementeres. Forslaget om et forenklet kontaktforløb samt lempelse af uddannelsespålægget forventes at træde i kraft 1. januar 2024. De øvrige forslag forventes at træde i kraft 1. januar 2023.

Implementering af delaftalen medfører en række udfordringer for forvaltningen. De nye krav til indholdet i indsatsen betyder fx, at langt flere borgere end i dag skal i en virksomhedsplacering eller ordinær uddannelse, hvis de ikke kommer i job. De mange forventede virksomhedsplaceringer kan betyde, at virksomhederne bliver ”mættet” og der er en risiko for, at kvaliteten i virksomhedsplaceringerne falder.

Delaftalen betyder besparelser i jobcentrene på tværs af målgrupper, men først og fremmest i forhold til dagpengemodtagere, hvis udlægning betyder, at der skal holdes færre samtaler i jobcentret samtidig med, at jobcentret får kortere tid til at iværksætte en indsats, når borgeren er i a-kassen de første tre måneder. Endelig er der besparelsen i forhold til mindre administration i kommunerne og forenklinger af administrative krav, hvor det fortsat kun vides, hvor meget der skal spares, men ikke så meget om hvordan.

Det forventes, at BIU i 2. halvår af 2022 vil blive forelagt sager om, hvordan indsatsen kan omlægges for at imødekomme første del af besparelsen i anden delaftale, samt et overblik over den samlede påvirkning af forvaltningens økonomi.

Handleplan for arbejdskraft til virksomhederne

Handleplan for arbejdskraft til virksomhederne blev udarbejdet og vedtaget af det tidligere udvalg som en del af deres 2. fokusområde: ”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft”. Det er indskrevet i handleplanen, at det nye udvalg i første halvår af 2022 skal tage stilling til, om der er behov for at revidere handleplanen. Forvaltningen foreslår, at den nuværende handleplan ikke forlænges, og at et eventuelt behov for en ny handleplan vurderes i forbindelse med udvalgets drøftelser af implementeringen af anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Politisk handlerum

Det er muligt at stille ændringsforslag til indstillingens andet at-punkt, hvis udvalget ønsker at forny handleplanen for arbejdskraft. 

De økonomiske konsekvenser af delaftalen vil blive drøftet på selvstændige møder igennem efteråret. Der skal på landsplan spares 750 mio. kr. om året i 2023 og 1,1 mia. kr. i årlig besparelse fra 2024. I København forventes besparelsen at være cirka 44 mio. kr. i 2023 og 88 mio. kr. i 2024 og fremadrettet.

Forvaltningen vil arbejde videre med forslag til, hvordan besparelsen findes.

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 2 at-punkt blev godkendt uden afstemning.