Drøftelse af gymnasiereformen 2016

Regeringen indgik d. 3. juni 2016 et forlig om en gymnasiereform med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgs mødet den 13. juni 2016 forespurgte Socialdemokraterne en drøftelse af gymnasiereformen.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter gymnasiereformen.

Problemstilling

Gymnasiereformen træder i kraft fra skoleåret 2017/2018. De nye adgangskrav gælder dog først fra 2019. I nedenstående gennemgås hovedelementerne i reformen.

Den fulde aftaletekst er vedlagt som bilag 1.

Løsning

De væsentligste elementer i reformen er:

• Karakterkrav på 5,0 til uddannelserne: almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx) og teknisk studentereksamen (htx). Til højere forberedelseseksamen (hf) er kravet 4,0
• Reduktion af studieretninger i stx, hhx og htx fra 400 til 49
• Styrkelse af muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner
• Øget fokus på uddannelsesparathed i 8., 9. og 10. klasse.
• Øget fokus på naturvidenskaben
• Styrkelse af fagpakker og indførelse af udvidede fagpakker på hf (med et udvidet timetal fra 1625-1875 timer)

Overordnet sigter reformen dels på at forbedre beslutningsgrundlaget for et velovervejet uddannelsesvalg i folkeskolernes afgangsklasser, og dels på at forbedre kvaliteten og fagligheden på de gymnasiale uddannelser. Forligskredsen bag reformen er enig om, at de gymnasiale uddannelser primært skal være studieforberedende tilbud til unge, der ønsker at gå videre på en videregående uddannelse. Herved skal gymnasiereformen understøtte, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse eller erhvervsfaglig studentereksamen.  

Andel der ikke forventes optaget på baggrund af reformen:

Der indføres et karakterkrav på 5,0 til de gymnasiale uddannelser. Gymnasiereformen indebærer dog, på linje med erhvervsuddannelsesreformen, at der stadig er mulighed for særskilt optagelsesprøve, hvis den unge ikke kan efterleve karakterkrav.

I følgende tabel 1 vises procentandelen af unge, som efter implementering af reformen og ved et uændret søgemønster, ikke vil opfylde de nye karakterkrav. Procentandelen er beregnet på baggrund af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2014 og gælder for hele landet. 

Tabel 1:

Kilde: Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser.

Note: Beregningerne tager ikke højde for de elever, som måtte blive optaget ved en revurdering på baggrund af prøve og samtale.

Der er altså 9% af årgangen fra 2014, som med det nye karakterkrav, ikke ville være blevet optaget på deres gymnasiale uddannelse.

I 2014 blev der optaget 3.350 elever på de gymnasiale uddannelser i Københavns Kommune(uvm.dk - 01.08.16). Antages det, at procentsatsen er tilsvarende for Københavns Kommune, vil der med indførelse af reformens nye karakterkrav, være omkring 300 unge københavnere som, på baggrund af deres karaktergennemsnit, vil blive afvist at påbegynde en gymnasial uddannelse i 2017 og frem. Det vil fortsat være muligt at blive optaget ved en særskilt optagelsesprøve.

Det er ikke muligt at beregne hvor mange, der fremover vil blive afvist på baggrund af den særskilte optagelsesprøve. Derfor er det vanskeligt, at sige noget om hvilke parametre der kendetegner disse unge. Dog er der, på landsplan, en signifikant sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og karaktergennemsnit for de unge ved folkeskolens afgangsprøve.  I 2014 fik unge med ufaglærte forældre i gennemsnit et karaktergennemsnit på 5,3 i dansk og matematik, mens unge med mindst én forældre med en lang videregående uddannelse, fik et karaktergennemsnit på 8,3 i samme fag.

Figur 1: Karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver opdelt efter forældrenes højeste uddannelsesniveau, 2014

Kilde: Den sociale kapitalfonds egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Notat: "Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund." 04/2016, Den sociale kapitalfond. Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Inkluderer kun de elever, der har registreret en karakter ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Ordenskarakterer er ikke medtaget.

Det er vanskeligt, at vurdere reformens konsekvenser. Det afhænger bl.a. af, om den styrkede indsats i folkeskolerne får den ønskede effekt. Det afhænger også af, om flere unge, som tilsigtet med reformen, søger ind på erhvervsuddannelserne, herunder vælger EUX som alternativ til en gymnasial uddannelse (kombination af gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelse).

Reformen, og de øgede adgangskvotienter på mange videregående uddannelser i København, må dog forventes at skabe behov for en styrket uddannelsesvejledning i jobcentret.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Det er endnu ikke offentliggjort hvornår aftalen fremsættes som lovforslag.

Bjarne Winge /Jacob Zeberg Eberholst