Konsekvenser af det kommende dagpengesystem

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen om det kommende dagpengesystem til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bestilte på udvalgsmødet d. 13. juni 2016 en indstilling om det nye dagpengesystem. Aftalen om et tryggere dagpengesystem er indgået af Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Efterfølgende har Radikale Venstre tilsluttet sig aftalen.

Denne indstilling redegør for hovedelementerne i det nye dagpengesystem. Hovedparten af det nye dagpengesystem træder i kraft 2. januar 2017.

Løsning

Loven indeholder følgende 7 hovedelementer og 11 mindre elementer:  

1. Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden (ikrafttræden 2. januar 2017): Den toårige dagpengeperiode kan forlænges med op til et år, som skal bruges inden for en periode på 1½ år. Ordinær, ustøttet beskæftigelse indsættes time for time på en beskæftigelseskonto, der kan veksles til forlænget dagpengeret i forholdet 1:2 som illustreret:

2. Satsberegning (ikrafttræden 1. juli 2017):

3. Forbrug i timer (ikrafttræden 1. juli 2017): Dagpengeretten forbruges i timer (fast i fuld ledighedsmåned = 160,33 timer), så forbruget stemmer overens med det, der udbetales. I dag forbruges den i uger – uanset hvor mange timer i ugen, man har fået dagpenge.

4. Karens (ikrafttræden 1. juli 2017): Hver 4. måned udbetales 1 dagpengedag mindre. Det sker dog ikke, hvis den fuldtidsforsikrede dagpengemodtager – for perioden på de 4 måneder – har haft mere end 148 løntimer.

5. Dimittendsats (ikrafttræden 2. januar 2017):

Dimittender kan som i dag få genberegnet satsen 6 måneder efter, deres dagpengeret er indtrådt.  

6. Tilknytningskrav (ikrafttræden 1. juli 2017): For personer, som i de seneste otte år har været på dagpenge i fulde fire år, indføres der en måned uden ydelse. Personen får i så fald kun en dagpengeperiode på et år og 11 måneder (dvs. 3.688 timer).

7. Optjening af dagpengeret i indkomst (ikrafttræden 1. juli 2017): For personer, der ikke er i berøring med dagpengesystemet, baseres optjening af dagpengeret på indkomst.

Udover de 7 hovedelementer indeholder det nye dagpengesystem følgende 11 mindre elementer:

Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder: Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår, så længe den studerende har fulgt uddannelsens gældende studieplan.

Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb til 18.113 kr. (2016 niveau), da dagpenge fremadrettet ydes for indtil 160,33 timer pr. måned.

Reglerne om overskydende timer afskaffes: Efter nuværende regler skal dagpengemodtagere, som de sidste 3 måneder forud for ledighed har haft et merarbejde ud over almindelig arbejdstid, afspadsere de overskydende timer, før de kan få dagpenge. Reglen afskaffes med det nye dagpengesystem.

Der indføres en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med det månedsbaserede dagpengesystem. Udgangspunktet er de gældende regler for supplerende dagpenge. Mindsteudbetalingskravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8 timer), og timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge forhøjes fra 130 til 146 timer om måneden. De nuværende regler om genoptjening af supplerende dagpenge lempes på to punkter. For det første afskaffes den nuværende regel om, at der ikke kan påbegyndes genoptjening af en ny periode med supplerende dagpenge, før en eksisterende periode er opbrugt. For det andet indføres mulighed for, at retten til supplerende dagpenge kan forlænges med op til 12 uger.

Antallet af G-dage (dagpengegodtgørelse) harmoniseres til to dage: I alle ansættelsesforhold skal arbejdsgiver fremover udbetale to G-dage. G-dage udbetales, hvis lønmodtageren bliver afskediget, bliver hjemsendt, ophører med en opgave- eller tidsbestemt ansættelse, sættes på arbejdsfordeling eller får nedsat arbejdstid.

Særregler for dagpenge til førtidspensionister afskaffes. Efter gældende regler har medlemmer, som modtager førtidspension, en begrænset ret til dagpenge på 12 måneder inden for de seneste 18 måneder. Reglerne afskaffes og førtidspensionisters mulighed for at modtage dagpenge sidestilles med øvrige ledige. 

Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af arbejdsløshedskasse, så de har mulighed for at få eller bevare et medlemskab af en arbejdsløshedskasse og få hjælp til jobsøgning.

Reduktion i omfang af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed: Omfanget af gyldige grunde, der gælder for, at man kan sige et arbejde op eller undlade at deltage i den aktive indsats uden at få en sanktion, reduceres, fordi de enten mangler relevans, er overlappende med andre grunde eller er forældede. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, samt arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.

Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden: Det afskaffes, at man kan forlænge referenceperioden og derved modtage dagpenge i følgende 3 tilfælde:

• Ved deltagelse i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse som følge af et uddannelsespålæg,
• som beskæftiget medlem, der er under uddannelse, og
• i perioder med orlov.

Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden: Følgende forlængelsesmuligheder afskaffes og kan dermed ikke forlænge optjeningsperioden:

• Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, medmindre der er udbetalt sygedagpenge
• Perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
• Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, medmindre der er udbetalt barselsdagpenge
• Perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov eller
• Perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Automatisk omforsikring fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring: Efter nuværende regler skal dagpengemodtagere selv anmelde ændringen fra deltids- til fuldtidsforsikret til arbejdsløshedskassen. Med det nye dagpengesystem vil dette ske automatisk ud fra oplysninger om antal løntimer i indkomstregisteret.

Implementering

Ansvaret for implementeringen af det nye dagpengesystem ligger hos a-kasserne, som har ansvaret for administration og udbetaling af dagpenge. Indholdsmæssigt er der tale om a-kasselovgivning, som ikke direkte skal administreres i kommunerne. Kommunerne har dog en vejledningsforpligtelse.

Vejledningsforpligtelsen

Jobcentrene skal altid henvise borgere omfattet af dagpengelovgivningen til a-kasserne for konkret sagsbehandling og vejledning.

Kommunerne har en almindelig vejledningsforpligtelse særligt ift. indsatsen. Den primære opgave er at gøre opmærksom på, at det nye dagpengesystem er indrettet sådan, at man som led i genoptjeningen af dagpengeretten tæller i timer. I løbet af dagpengeperioden kan ustøttet, ordinært arbejde forlænge retten til dagpenge.

Antal personer, der opbruger dagpengeretten

Det nye dagpengesystems samlede justeringer skønnes at reducere antallet af ledige i Københavns Kommune, der opbruger dagpengeretten, med godt 312 personer i et fuldt indfaset toårigt dagpengesystem[1]. Denne reduktion af personer, der har opbrugt deres dagpengeret, er et resultat af, at nogle kommer i arbejde, og nogle genoptjener deres dagpengeret. Til en sammenligning opbrugte i alt 2.663 ledige i Københavns Kommune i 2015 deres dagpengeret.   

Økonomiske konsekvenser

Samlet set forventes dagpengesystemet at bidrage positivt til kommunens økonomi, da lovændringerne giver flere indtægter end udgifter i kommunen: Det nye dagpengesystem forventes at medføre flere udgifter til forsørgelse i Københavns Kommune. Forventningen er dog en lille reduktion i 2017  på 3 mio. kr., men fremadrettet vil udgifterne stige, og i 2020 er der en merudgift på 38 mio. kr. Kommunerne kompenseres imidlertid gennem det statslige beskæftigelsestilskud. Da fordelingen af beskæftigelsestilskuddet ikke tager højde for at Københavns Kommune har flere dimittender, som med reformen vil modtagere en lavere sats, vil denne kompensation overstige merudgiften og lovændringen derfor reelt betyde en forbedring af Københavns Kommunens samlede økonomi med ca. 25 mio. kr. om året. Beskæftigelsestilskuddet hjemtaget af Økonomiforvaltningen.

Videre proces

Relevante afdelinger i jobcentrene vil blive undervist i det nye dagpengesystem.

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst