Midtvejsstatus på indsatsen for etniske minoritetsfamilier på kontanthjælp

Resumé

Med Budget 2018 blev der afsat midler til en indsats, der skal styrke integrationen af de etniske minoritetsfamilier på kontanthjælp på arbejdsmarkedet. Beskæftigelses-og Integrationsudvalget skal tage midtvejsstatus på indsatsen til efterretning.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager midtvejsstatus på indsatsen for etniske minoritetsfamilier på kontanthjælp til efterretning.

Problemstilling

Formålet med indsatsen er at fremme, at forældrene på kontanthjælp får større tilknytning til arbejdsmarkedet samt at styrke børnenes forudsætninger for i fremtiden at gennemføre en uddannelse og få et job. Unge, hvis forældre har været på kontanthjælp, har tre gange større risiko for selv at komme på kontanthjælp.[1]

Målgruppen for indsatsen er familier, hvor begge forældre er på kontanthjælp. I indsatsen er der fokus på hele familien, hvor der arbejdes beskæftigelsesrettet med begge forældrene på ydelse samt arbejdes med deres børn (mellem 15-29 år) i forhold til fritidsjob/studiejob og uddannelse. Indsatsen adskiller sig fra øvrige indsatser ved at fokusere på hele familien i stedet for den enkelte ydelsesmodtager eller den enkelte unge.

I indsatsen er der 130 familier (dvs. 260 voksne, hvilket svarer til lidt under en tredjedel af målgruppen af ægtepar med ikke-vestlig baggrund, hvor begge er på kontanthjælp) med børn og unge i alderen 15-29 år. Begge forældre i de 130 familier har ikke-vestlig baggrund og er på kontanthjælp. Heraf udgør de jobparate forældre 33 pct. og aktivitetsparate forældre 67 pct.

Med indsatsen tages der hånd om familiens udfordringer ved, at der iværksættes koordinerede beskæftigelses- og uddannelsesfremmende indsatser. Indsatsen er kendetegnet ved lave sagsstammer og fokus på at finde den rette indsats for borgeren, uanset om borgeren har behov for en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats, afklaring til fx fleksjob, ressourceforløb mv.

For ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, følger det af rådighedskravet (afhængigt af hvor langt de er fra arbejdsmarkedet), at hvis den ene ægtefælle ikke udnytter sine uddannelses- og arbejdsmuligheder, kan begge miste deres kontanthjælp.  I ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, skal begge ligeledes opfylde 225-timersreglen, ellers kan den ene miste kontanthjælpen. Nogle af de aktivitetsparate borgere er dog undtaget, fordi forvaltningen har vurderet, at borgerens arbejdsevne er så nedsat, at borgeren ikke kan opfylde et arbejdskrav på 225 timer inden for 12 måneder.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fastsatte den 19. juni 2018 konkrete måltal for indsatsen og besluttede at få en midtvejsstatus efter andet kvartal 2019 og en endelig afrapportering i første kvartal 2020.

Mål for forældrene

1. at der skal igangsættes relevante indsatser for alle borgere, således at alle enten kommer i virksomhedsplacering, opkvalificering, starter i forberedende plan eller afklares til andre relevante forløb, fx fleksjob, ressourceforløb, førtidspension mv

2. Heraf skal:

• 33 pct. af de jobparate være i ordinær beskæftigelse (herunder småjobs og deltidsjob), uddannelse eller løntilskud i 2. måned efter endt virksomhedsplacering
• 10 pct. af de aktivitetsparate skal være i ordinær beskæftigelse (herunder småjobs og deltidsjob), uddannelse eller løntilskud i 2. måned efter endt virksomhedsplacering

Mål for de unge:

1. at der skal igangsættes relevante indsatser (brobygning, fritidsjob eller studiestart) for alle unge, der ikke i forvejen er i gang med en ungdomsuddannelse, fastholdelsesindsats/brobygning eller fritidsjob, således at der tages hånd om alle unge i familierne.  

Løsning

Herunder fremgår midtvejsstatus for arbejdet med den koordinerede beskæftigelsesindsats for familierne fra august 2018 til og med juni 2019. 

Mål for forældrene

I tabel 1 fremgår de foreløbige resultater for forældrene i indsatsen.

 

Tabel 1. Foreløbig målopfyldelse for forældrene

Måltal	Foreløbig målopfyldelse
Igangsættelse af relevante indsatser for alle borgere	Af de 260 forældre er 211 svarende til 81 pct. med udgangen af juni 2019 påbegyndt relevant indsats. Af de 211 er: 52 pct. kommet i virksomhedspraktik eller løntilskud   18 pct. kommet i opkvalificering   3 pct. blevet afklaret til fleksjob, ressourceforløb, førtidspension mv.   9 pct. startet i forberedende plan mhp. afklaring til fleksjob, ressourceforløb, førtidspension mv.   10 pct. screenet til forberedende plan (afventer start) mhp. afklaring til fleksjob, ressourceforløb, førtidspension mv.   9 pct. er kommet i nytteindsats (mhp. på rådighedsafprøvelse)
Afgang til job, uddannelse og løntilskud blandt de borgere, som har været i virksomhedsplacering	Af de 52 pct. forældre, som har været i virksomhedsplacering, er: 80 pct. af de jobparate kommet i job (herunder småjob, der udgør 63 pct.), uddannelse eller løntilskud   26 pct. af de aktivitetsparate kommet i job (herunder småjob, der udgør 45 pct.), uddannelse eller løntilskud

 

Forvaltningen har arbejdet aktivt med alle 260 forældre. Gennem indsatsen er mange borgere kommet tættere på arbejdsmarkedet eller startet forløb mod fx fleksjob, førtidspension mv. 80 pct. af de jobparate borgere er efter virksomhedsplacering kommet i job, småjob, uddannelse eller løntilskud. Måltallet var 33 pct. 26 pct. af de aktivitetsparate borgere er efter virksomhedsplacering kommet i job, småjob, uddannelse eller løntilskud. Måltallet var 10 pct. Som det fremgår af tabellen, er mange borgere kommet i småjob.

Gode erfaringer med indsatsen

Forvaltningen har i arbejdet med familierne gjort sig nogle vigtige erfaringer ved at arbejde parallelt med begge forældres kontanthjælpssag. Ved at arbejde med begge ægtefæller har forvaltningen opnået et mere retningsgivende og helhedsorienteret billede af familierne, som styrker arbejdet med den enkelte borger ved, at der kan tilbydes et mere skræddersyet forløb. Indsatsen har fremmet motivationen til at komme ud på arbejdsmarkedet for familierne ved at øge deres forståelse for, hvordan deres sager påvirker hinanden og familiens samlede økonomi.

Ved at arbejde parallelt med ægtefællernes sager har forvaltningen i højere grad kunnet motivere borgere til at tage imod relevante tilbud med henvisning til familiens samlede økonomi. Samtidig er det i sager, hvor den ene ægtefælle allerede opfyldte 225-timersreglen, i højere grad lykkedes forvaltningen at motivere den anden ægtefælle til enten at øge timetallet i vedkommendes småjob til over 225 timer om året eller til at tage et småjob. Det har således være nemmere for ægtefællerne at forstå betydningen af at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet.

Samtidig har forvaltningen set enkelte eksempler på ægtefæller, hvor manden ikke har ønsket, at hustruen skulle deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. I disse sager har kendskabet til familiens samlede situation gjort det muligt for forvaltningen at støtte kvinderne i at deltage i tilbuddet på trods af ægtefællens indledende modvilje.

Ud af de 260 forældre er det ikke lykkes at igangsætte aktivering eller afklaret til fleksjob, ressourceforløb, førtidspension mv. for 19 pct. Det drejer sig i alle tilfælde om aktivitetsparate borgere. Forvaltningen arbejder fortsat med nogle af disse borgere, men 13 pct. af disse er ikke længere en del af indsatsen. Det skyldes fx, at nogle borgere er blevet skilt, er repatrieret, er fraflyttet kommunen m.v.

Mål for de unge

Det har ikke været muligt at igangsætte indsatser for de unge i det forventede omfang. Det skyldes, at det ikke har været muligt at samkøre data for forældre med en kontanthjælpssag med data om deres børn (som ikke har haft en sag hos forvaltningen). Intensionen med indsatsen var at sammenkøre data mhp. at igangsætte en indsats for hele familien inklusiv de unge. Den nye persondataforordning (som trådte i kraft efter, at indsatsen blev politisk vedtaget) har imidlertid ekspliciteret, at hvis samkøring af data skal bruges til sagsbehandling, må dette kun ske, hvis data specifikt er indsamlet til dette formål.

Konkret har det betydet, at det ikke har været muligt at lave en liste over alle de unge. I stedet har forvaltningen været nødt til at bede hver familie udpege deres børn. Forvaltningen kan ikke bede forældrene om samtykke til at igangsætte en indsats for deres børn, hvis de er over 18 år. Indsatsen har således været indskrænket til unge under 18 år under forudsætning af forældrenes samtykke.

De 130 familier har tilsammen 180 børn under 18 år. Forvaltningen har henvist enkelte børn til Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen efter samtykke fra forældrene. Forvaltningen har tilbudt alle forældre hjælp til deres børn til at få et fritidsjob, læreplads mv. og uddelt pjecer herom. Desuden har forvaltningen på baggrund af erfaringerne med familierne rejst bekymringshenvendelser til Socialforvaltningen på enkelte børn, fordi forvaltningen havde mistanke om, at de unge mistrives i en alvorlig grad.

Forvaltningen har erfaret, at meget få forældre har ønsket at give samtykke til, at forvaltningen kunne igangsætte indsatser for de unge. Forvaltningen vurderer, at dette kan skyldes, at forældrene enten mener, at de unge klarer sig godt i forvejen, eller fordi forældrene ikke ønsker at give det indtryk at deres børn har brug for kommunens hjælp.  

Økonomi

Indsatsen udløber med udgangen af 2019.

Videre proces

 

[1] Dansk arbejdsgiverforening, Agenda 2017. Beregninger på data fra Danmarks Statistik. 

Udvalget udsatte behandlingen af indstillingen til mødet den 16. september.