Status for 300 timers reglen
Status for 300 timers reglen
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 26. april 2007
6. Status for 300 timers reglen
BIU 78/2007
Orientering om konsekvenser af 300-timers-reglen - april
Orientering om konsekvenserne
af 300-timers-reglen for dem, der er blevet varslet om bortfald af kontanthjælp
til den 1.april.
BESLUTNING
Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Inte
grationsudvalget tager
orienteringen om konsekvenserne af 300 timers reglen til efterretning Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning
i mødet den 26. april 2007 Indstillingen
blev godkendt. |
Problemstilling
Første april mistede de
første kontanthjælpsmodtagere retten til kontanthjælp som følge af
300-timers-reglen.
Notatet beskriver talmæssigt, hvad forvaltningen har gjort for de borgere, der potentielt er omfattet af 300-timers-reglen og som kunne miste retten til kontanthjælp den 1. april.
Løsning
Alle kontanthjælpsmodtagere,
der potentielt ville kunne miste retten til kontanthjælp den 1. april 2007,
blev i februar 2007 indkaldt til samtaler i Jobcenter København. På disse møder
blev kontanthjælpsmodtagerne forsøgt hjulpet i arbejde og det blev afklaret, om
der var grund til at udskyde bortfaldet af kontanthjælp. Hvis der ikke fandtes
en sådan grund, fik kontanthjælpsmodtagerne et partshøringsbrev. Ifølge
bekendtgørelsen om 300-timers reglen skal kontanthjælpsmodtagerne have et
sådant brev en måned før de kan miste kontanthjælpen.
I dette forløb har jobcentrene desuden udarbejdet en særlig statistik for sagerne. Det er primært resultaterne af denne statistik, der vises nedenfor.
Gruppen, der blev udsøgt til
at blive indkaldt til sådanne samtaler var på i alt 1.552 personer, og halvt så
mange ægtepar. Gruppen er udvalgt blandt dem, der fik det lovmæssige
varslingsbrev 6 måneder før eventuelt bortfald (dvs. ultimo september), og som
fortsat i januar opfyldte kriterierne, herunder modtog kontanthjælp. De 1.552
er udsøgt via elektroniske registre.
Tabellerne nedenfor vedrører
derfor kun 1.363 kontanthjælpsmodtagere, fordi det for nogle af de 1.552 meget
tidligt i den manuelle behandling blevet vurderet, at de ikke skal til særlig
300-timers-samtale. Det kan dreje sig om ægtepar, der består af en
kontanthjælpsmodtager og en beskæftiget ægtefælle, hvor den beskæftigede ikke
skal til samtale.
Tabel 1 viser jobcentrenes
kontakt med de berørte.
I 390 af de 1.363 sager har
det af dokumentationen på sagen fremgået, at borgeren havde en grund til, at
bortfaldsdatoen kunne udskydes. Således har disse borgere ikke været indkaldt
til samtale. Langt den hyppigste grund til ikke at indkalde en borger til
samtale er, at vedkommende har en ansøgning om førtidspension under behandling.
Af de 973, der er indkaldt
til samtale, mødte 706 op.
Af de 973 er der sendt
partshøringsbrev til de 355 personer. Partshøringsbrevet skal sendes en måned
inden bortfaldet af kontanthjælp.
De første dage i april er det opgjort, at 86 personer har mistet kontanthjælpen som følge af 300-timers reglen.[1] De 86 personer er jo gift, så yderligere 86 ægtefæller er indirekte berørt. De i alt 172 berørte personer udgør 11 procent af de 1.552, der oprindeligt var vurderet omfattet.
Tabel 1. Jobcentrenes kontakt med de
300-timers-varslede
|
Antal |
Behandlede sager i jobcentrene |
1.363 |
Bortfaldsdato udskudt uden særskilt 300-timers-samtale |
390 |
Indkaldt til samtale |
973 |
heraf mødt op til samtale |
706 |
heraf udsendt partshøringsbrev |
355 |
heraf mistet kontanthjælpen per 1. april |
86 |
Tabel 2 viser årsagerne til,
at bortfaldsdatoen er udskudt. En person kan have flere grunde til, at
bortfaldet er udskudt.
Tabellen viser, at 135
borgere opfylder beskæftigelseskravet. Af disse er de fleste
deltidsbeskæftigede, men der er også en del, der har fået fuldtids ordinært arbejde.
Der er 191, der deltager i et
beskæftigelsestilbud.
Den langt hyppigst
forekommende grund til udskydelse af bortfaldsdatoen er dog, at borgeren har
eller mener at have for ringe helbred til at deltage på arbejdsmarkedet.
Således er der påbegyndt en arbejdsevnevurdering for førtidspensionssager i 297
tilfælde på baggrund af borgerens ansøgning om førtidspension, og der er
dokumenteret sygdom eller barsel hos 286 borgere. De 225 personer med 'andre'
udskydelsesgrunde dækker typisk over, at borgerens helbred er under afklaring,
eller at der er ansøgt om førtidspension.
Tabel 2. Årsager til at bortfaldsdatoen er udskudt
Årsag |
Antal |
Procent |
Personer med en udskydelsesgrund eller som opfylder beskæftigelseskravet |
1.001 |
|
Heraf |
|
|
Opfylder beskæftigelseskravet |
135 |
13 |
Deltager i beskæftigelsestilbud (§ 58) |
191 |
19 |
Er der påbegyndt vurdering af arbejdsevnen |
297 |
30 |
Dokumenteret sygdom/barsel |
286 |
29 |
Andre udskydelsesgrunde* |
225 |
22 |
I alt, årsager** |
1.296 |
129 |
* Der er tale helbredsmæssige grunde, fx ansøgning om førtidspension, eller kategorisering i match 5 eller overvejelse om placering i match 5 af helbredsmæssige årsager.
** En bestemt person kan godt have mere en årsag til, at
bortfaldsdatoen er udskudt, og derfor er procenttallet over 100. For eksempel
kan vedkommende være i tilbud men samtidig have søgt om førtidspension.
Bilag
-
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2007
[1]
Tallet kan i princippet være forbundet med usikkerhed, men er underbygget ved
beregning på to forskellige måder.