Overførelse af opgaven vedrørende supplement til brøkpensionister til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (fællesindstilling BIF og SOF)
Overførelse af opgaven vedrørende supplement til brøkpensionister til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (fællesindstilling BIF og SOF)
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 26. april 2007
4. Overførelse af opgaven vedrørende supplement til brøkpensionister til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (fællesindstilling BIF og SOF)
BIU 76/2007
Opgaven med tilhørende budget vedrørende udbetaling af supplement til brøkpensionister efter aktivlovens § 27a skal overføres fra Socialforvaltningen til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget 1. at udvalgene indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at opgaven og budgettet vedrørende supplement til brøkpensionister efter aktivlovens § 27a overføres fra Socialforvaltningen til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 26.
april 2007 Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Socialforvaltningen har siden 1. januar 2006 udbetalt supplement efter aktivlovens § 27a til brøkpensionister.
Fra og med 1. januar 2007 giver styringsloven på beskæftigelsesområdet (Beskæftigelsesstyringsloven) og Københavns Kommunes styreform imidlertid ikke mulighed for, at denne opgave kan placeres udenfor beskæftigelsesudvalget. Opgaven med tilhørende budget skal derfor overføres til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
LØSNING
Supplement til brøkpension efter aktivlovens § 27a ydes til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de pr. 1. januar 2003 gældende regler (førtidspensionsreformen), og som ikke har optjent ret til en fuld pension. Det kan være udlændinge, der er kommet til Danmark og ikke har nået at optjene ret til fuld pension, eller danskere, der er hjemvendt til Danmark efter en årrække i udlandet.
Opgaven med udbetaling af supplement efter aktivlovens § 27a er siden 1. januar 2006 blevet varetaget af Socialforvaltningen. Baggrunden for placeringen af opgaven og det tilhørende budget i Socialforvaltningen var, at der ikke er nogen erhvervsmæssig opfølgning i sagerne.
Efter ikrafttrædelsen af beskæftigelsesstyringsloven pr. 1. januar 2007 er det imidlertid ikke længere muligt at placere opgaven udenfor beskæftigelsesudvalget. Loven giver ikke mulighed for dispensation.
Det indstilles på den baggrund, at opgaven og det tilhørende budget overføres til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
For at undgå, at borgerne skal henvende sig flere steder i forbindelse med udbetaling af pension, har Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen aftalt, at Socialforvaltningen i praksis fortsat beregner og udbetaler supplement til brøkpensionister. Det kan inden for lovens rammer organiseres på den måde, at den medarbejder, der varetager sagerne, ansættes i både Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen og udfører opgaver i Socialforvaltningen.
Økonomi
Budgettet vedrørende aktivlovens § 27a er placeret på funktion 5.57.73.019 (kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social pension med 35 pct. refusion). I 2007 udgør budgettet for supplement efter aktivlovens § 27a til brøkpensionister i alt kr. 409.000, der i det hele overføres til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Videre proces
Sagen skal behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, da beslutningen omhandler budget og opgaveflytning mellem udvalg.
Bilag
-
Morten Binder /Sven Bjerre
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2007