Kønsopdelt resultatstatus

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil fremover blive præsenteret for en årlig kønsstatus på baggrund af en kønsstratificering af kendte nøgletal.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 

        1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager indstillingen om kønsstatus til efterretning.

Borgerrepræsentationen besluttede i 2010 (BR/16.6.2010) at anmode de 7 forvaltninger om at udvælge minimum to områder hver, som gøres til genstand for ligestillingsvurdering. Arbejdet med ligestillingsvurderinger er en del af kommunens kønsmainstreamingstrategi. Mainstreamingstrategien kommer af § 4 i Lov om Ligestilling mellem kvinder og mænd, som forpligter offentlige myndigheder på at tænke køn ind i al planlægning og forvaltning.

Som det ene område til ligestillingsvurdering har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen valgt at udvikle en årlig kønsstatus, som bygger på kendte nøgletal fra forvaltningens resultatstatus til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Formål er at tydeliggøre eventuelle forskelle og uligheder kønnene imellem, som ikke fremgår af den ordinære (kønsneutrale) resultatstatus. Nærværende indstilling udgør den første kønsstatus til udvalget.

Det andet område, som forvaltningen har valgt at ligestillingsvurdere, er et projekt, som Jobcenter København Skelbækgade har søgt midler til hos Ligestillingsministeriets pulje til fremme af ligestilling. Projektansøgningen fremgår som et særskilt dagsordenspunkt på dette udvalgsmøde.

Denne kønsspecifikke status bygger på udvalgte nøgletal og data fra den ordinære resultatstatus, suppleret med øvrig viden på området. Følgende temaer vil blive berørt: 

1. Overledighed
2. Fordeling af ydelsesmodtagere på dagpenge og kontanthjælp
3. Langtidsledighed
4. Fordeling af ydelsesmodtagere på sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob
5. Ledighed fordelt på alder
6. Effekt af aktivering

Bilag 1 indeholder en oversigt over figurer for de udvalgte områder. Tallene er opgjort for 4. kvartal 2011 og kilden er BIF-LIS, jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Da der ikke er tale om stikprøver, er alle forskelle signifikante.

Forvaltningen har, hvor det er muligt, forsøgt at angive korte forklaringer på de observerede kønsforskelle, herunder henvist til relevante undersøgelser. Blandt de vigtigste konklusioner er at: 

Ad 1) Den såkaldte overledighed er den samme for mænd som for kvinder i Københavns Kommune, målt i forhold til den gennemsnitlige ledighed i klyngen af sammenlignelige kommuner. Der ser således ikke ud til at være en kønsmæssig skævhed hvad dette angår. Figuren viser dog også, at bruttoledigheden for mænd (8,1%) generelt er højere end for kvinder (7,8%) i København.

Danske kvinder har tidligere haft en større bruttoledighed end mændene, men det vendte i 2009. Dette kan bl.a. forklares ved, at mandsdominerede brancher såsom bygge og anlæg, finansiering m.v. er blevet relativt hårdt ramt af krisen (Kilde: Beskæftigelsesministeriet, 2011).

Det skal dog bemærkes, at mænds erhvervsfrekvens er højere end kvinders, dvs. at flere mænd end kvinder står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledigheden er således et udtryk for arbejdsstyrken fratrukket de beskæftigede - personer som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ad 2) Andelen af mænd er større end andelen af kvinder for så vidt angår de ikke-jobklare BIF-SOF borgere (match 2+3) og de jobklare kontanthjælpsmodtagere, når man måler i pct. af befolkningen. Til gengæld er andelen større blandt kvinderne end blandt mændene, når man opgør for grupperne dagpengemodtagere og ikke-jobklare (match 2+3).

Ad 3) Fordelingen af langtidsledige varierer også mellem kønnene i København, når den måles som pct af alle ledige. Blandt dagpengemodtagerne er mændene kraftigt overrepræsenterede, hvor 14,5 pct. af de ledige mænd er langtidsledige, og det samme kun gælder for 9,9 pct. af kvinderne. Til gengæld er andelen af kvinder størst for de to øvrige kategorier, jobklare kontanthjælpsmodtagere og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 2+3). 

Mploy har de seneste år gennemført analyser af langtidsledigheden i beskæftigelsesregionerne Syddanmark (2010), Nordjylland (2011) og Midtjylland (2011). Analysen fra Syddanmark viser bl.a., at mænd har en højere risiko for langtidsledighed og samtidig har en lavere sandsynlighed for at opnå genbeskæftigelse. Resultaterne fra Midtjylland viser endvidere, at aktiveringsindsatsen i denne region især er rettet imod de grupper af langtidsledige, der har størst jobchancer. Således er aktiveringsgraden højest blandt kvinder og unge under 30 år, mens det er mændene og de ældre over 50 år, der har de laveste jobchancer blandt de langtidsledige.

Ad 4) Når det kommer til ydelserne sygedagpenge, ledighedsydelse og flexjob er det kvinderne, der er overrepræsenterede inden for alle tre kategorierne, jf. figur 4 i bilaget. Den kønsmæssige forskel gør sig særligt gældende hvad angår modtagere af sygedagpenge, hvor der er næsten 1300 flere kvinder end mænd i Københavns Kommune.

Der er endvidere forskel på, hvilke lidelser der rammer hhv. mænd og kvinder. Fx er der i disse år stor vækst i psykiske diagnoser, som især er årsag til kvinders sygefravær. Til gengæld har mænd generelt dårligere sundhedsvaner, bortset fra hvad angår fysisk aktivitet (Kilde: Specialfunktionen for Ligestilling 2011). Det er dog særligt kvindernes graviditetsbetingede sygefravær, der giver sig udslag i forskellen. En analyse fra Beskæftigelsesministeriet (2010) viser endvidere, at der er vækst i denne form for fravær.

Ad 5) Der viser sig en tydelig forskel i ledigheden mellem mænd og kvinder, når den opdeles for alderskategorier, hvilket fremgår af figur 5 i bilaget. Ledigheden blandt mænd er højest for personer under 25 år og personer over 40 år, hvorimod andelen af ledige kvinder er størst for personer i alderen 25 til 39 år. Dette er bemærkelsesværdigt, da kvinder i denne aldersgruppe er de bedst uddannede i hele arbejdsstyrken. Da dette aldersspænd dækker over den periode, hvor kvinder hyppigst føder deres børn, kan det ikke afvises, at dette forhold spiller ind.

Ad 6) Som vist på figur 6 i bilaget er effekten af aktivering i Københavns Kommune gennemsnitligt den samme for mænd og kvinder. Der er dog kønsspecifikke forskelle hvad angår effekten inden for de respektive aktiveringsredskaber. For personer i løntilskud er effekten væsentlig større for kvinder end for mænd, særligt hvad angår de offentlige løntilskud. Effekten er derimod højere for mænd end for kvinder hvad angår fx aktivering i ordinær uddannelse.  

Publikationer
Beskæftigelsesministeriet (2011): Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2011
Beskæftigelsesministeriet (2010): Analyse af graviditetsbetinget fravær
Mploy (2011): Analyse af langtidsledigheden i Thisted, Jammerbugt og Morsø Kommuner
Mploy (2011): Langtidsledighed i Midtjylland
Mploy (2010): Indsats for langtidsledige i Syddanmark
Specialfunktionen for Ligestilling (2011): Job og Køn – Beskæftigelsesplanen 2012

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Det foreslås, at resultaterne i denne kønsstatus indgår i drøftelserne om en eventuel beskæftigelsesaftale.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil fremover blive forelagt en kønsstatus hvert år.

Bilag:
1: Figurer til kønsstatus


Morten Binder /        Kaj Ove Christiansen

Indstillingen blev taget til efterretning.