Mødedato: 26.01.2015, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57
Proces for medlemsforslag om at Københavns Kommune skal modtage flygtninge i en midlertidig periode
Se alle bilag
Til top
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager til efterretning, at forvaltningen udarbejder forskellige modeller for modtagelse af flygtninge i Københavns Kommune i 2015.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget præsenteres for modellerne på udvalgsmødet den 16. februar 2015.
Problemstilling
Radikale Venstre fremsatte den 11. december 2014 et forslag i Borgerrepræsentationen om, ”at Københavns Kommune skal stille sig til rådighed for at modtage” flygtninge i en midlertidig periode.
Ved drøftelsen på mødet blev der stillet forslag fra Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om ”at henvise medlemsforslaget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget”.
Af ændringsforslaget fremgår det, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ”under inddragelse af relevante forvaltninger udarbejder et forslag til (..) forskellige modeller for, hvor mange flygtninge København kan modtage, og hvordan kommunen kan tage hånd om disse”.
I forlængelse af ovenstående blev det præciseret, ”at forvaltningen vender tilbage til udvalget med resultaterne af dette arbejde og, at udvalget efterfølgende tager stilling til, om det skal have konsekvens for kommunens eventuelle modtagelse af flygtninge”.

Løsning
På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 16. februar vil udvalget blive præsenteret for en indstilling med forskellige modeller for en eventuel modtagelse af flygtninge i København i 2015.
Indstillingen og modellerne vil forholde sig til:
• Vurdering af de økonomiske konsekvenser af modellerne
• Status på flygtningesituationen i København
• Proces for modtagelse af flygtninge i København
• Mulige boliger til flygtninge
• Ledighed blandt flygtninge i København
• Bosætningsmønstret for flygtninge i København
• Proces for fordeling af flygtninge i hele landet

Økonomi
De økonomiske konsekvenser af de forskellige modeller for modtagelse af flygtninge i København præsenteres i den kommende indstilling. I den forbindelse inddrages fordeling mv. af de 250 mio.kr., der er afsat på Finansloven 2015, til at styrke kommunernes modtagelse og integration af flygtninge.
Videre proces
Kommunens Landsforening skal snarest drøfte en model for fastlæggelse af kommunekvoter for fordeling af flygtninge i 2015. Deadline for hvornår kommunerne skal indmelde, at de evt. ønsker at tage ekstra flygtninge, vil højst sandsynligt blive den 1. marts 2015.
På baggrund af ovenstående deadline vil sagen blive behandlet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 16. februar 2015. Dernæst skal sagen videre til behandling i Økonomiudvalget den 24. februar og Borgerrepræsentationen den 26. februar.

Birgitte Hansen / Michael Baunsgaard Schreiber
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.
Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokraterne vil gerne understrege vigtigheden af, at de modeller for modtagelse af flygtninge, der bliver præsenteret for udvalget rummer præcise beregninger for de reelle, samlede udgifter for alle kommunens forvaltninger over en flerårig periode. Forvaltningen bør desuden inddrage viden om kommunen udgifter forbundet med flygtninge, der tilflytter Københavns Kommune fra andre kommuner.”
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Venstre og Liberal Alliance tilsluttede sig protokolbemærkningen.