A-kassesamarbejde i forlængelse af beskæftigelsesreformen

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningens samarbejde med a-kasser om samtaleforløbet for forsikrede ledige fra 1. juli 2015 følger den model, der er beskrevet i lovgivningen.

• Fra den 1. juli 2015 har alle dagpengemodtagere ret og pligt til 6 samtaler det første halve år. Den 5. eller 6. samtale skal være sammen med a-kassen.
• Fra den 1. juli 2016 skal a-kassen også deltage i 1. samtale – forudsat at enten borger, a-kasse eller jobcenter vurderer, at det er relevant.
• Efter de første seks måneders ledighed har alle dagpengemodtagere ret og pligt til en samtale i jobcentret ca. hver tredje måned.
• Fra den 1. juli 2015 har ledige – som en del af den nye langtidsledighedsindsats – ret og pligt til en ekstra samtale i jobcentret. Ved denne samtale skal den hidtidige indsats evalueres, og den fremadrettede indsats skal aftales. Medmindre den ledige fravælger det, skal a-kassen deltage i samtalen.

Det nuværende a-kassesamarbejde i Københavns Kommune omfatter ledige medlemmer af 14 a-kasser. Indholdet af samarbejdsaftalen er i hovedtræk, at de 14 a-kasser afholder de nuværende tre første lovpligtige samtaler i stedet for kommunen for egne medlemmer over 30 år. Det svarer til, at samtaleforløbet det første halve år varetages af de 14 a-kasser. Herefter overtager jobcentret ansvaret for samtaler og aktivering. 

Beskæftigelsesreformen indebærer, at lovgivningen fremover fastsætter et forpligtende og forholdsvis omfattende samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser, jf. ovenfor. Fremover skal Københavns Kommune således ikke blot have et formelt samarbejde med 14 a-kasser, men med alle a-kasser. Samtidig medfører det fremrykkede aktiveringstidspunkt i reformen, jf. nedenfor, at aktiviteterne i det første halve år af ledighedsperioden bliver helt afgørende. Det er således i denne periode, at det første og eneste lovpligtige tilbud til ledige, skal planlægges og afgives:

• Fra d. 1. juli 2015 fremrykkes aktiveringstidspunktet for borgere over 30 år. Alle over 50 år skal have et tilbud senest efter 3 måneder, mens ledige 30-50-årige skal have et tilbud senest efter 6 måneder. I dag skal der først gives et tilbud senest efter 9 måneder. Borgere under 30 år skal fortsat aktivers efter 3 måneder.
• Pr. 1. januar 2016 forventes det, at der vil ske en omlægning af refusionsordningen. Det vil betyde, at kommunernes refusion vil falde, jo længere tid borgeren er ledig. Muligheden for at reducere ledighedslængden er tæt knyttet til indholdet af samtaleforløbet, samt hvilket aktiveringstilbud den ledige modtager i det første halve års ledighed.
• Ret og pligt til gentagen aktivering bortfalder fra 1. januar 2015. Det betyder, at det første aktiveringstilbud for en stor gruppe lediges vedkommende vil være det eneste lovpligtige tilbud, de modtager. Beslutning om aktiveringstidspunktet har derfor potentielt store kommunaløkonomiske konsekvenser. 

Derfor foreslår forvaltningen, at samarbejdet med a-kasserne følger den model, der fremgår af lovgivningen. Forvaltningen vurderer, at omfanget af det lovfæstede samarbejde vil være så vidtgående, at det fremadrettet er tilstrækkeligt for at sikre et tæt samarbejde om den enkelte ledige.

Hvis samtaleforløbet er udlagt i de første 6 måneder, som det er tilfældet i dag, er det ikke muligt for kommunen at sikre rettidig aktivering. Rettidig aktivering vil kræve, at også ansvaret for aktivering udlægges til a-kasserne, og dermed også kommunens aktiveringsbudget, hvilket vil være en vidtgående ændring af samarbejdsaftalerne. Det bemærkes i øvrigt, at den nuværende samarbejdsaftale indebærer, at a-kasserne det første halve år afholder samtalerne for jobcentret. Dette gør de uden beregning. Hvis a-kasserne skal afholde flere samtaler, er det sandsynligt, at en eller flere a-kasser vil forudsætte betaling eller anden kompensation.

Det er afgørende, at der med de mange samtaler udarbejdes et koncept for, hvilket indhold og fokus samtalerne skal have. Forvaltningen vil gå i dialog med a-kasserne om udviklingen af et samtalekoncept. Udvalget vil blive forelagt en indstilling herom inden sommer 2015.

Som følge af beskæftigelsesreformen skønnes det, at der fremover skal afholdes ca. 130.000 samtaler årligt for forsikrede ledige. Til sammenligning afholdes der i dag ca.70.000 samtaler pr. år. Dette svarer til en stigning på 60.000 ekstra samtaler. Både de 70.000 og de 130.000 samtaler er inkl. de 13.000 samtaler, som a-kasserne afholder i dag.

Der er endnu ikke klarhed over de økonomiske konsekvenser heraf, fordi statens kompensation til kommunerne ikke er færdigforhandlet. Det bliver den til sommer 2015. Forvaltningen vil vende tilbage til udvalget, når der klarhed herom. 

Hvis udvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen arbejde videre med den foreslåede model. Forvaltningen vil i 2. kvartal 2015 endvidere udarbejde en indstilling til udvalget om en model for indholdet af samtalerne samt indstilling om indsatsen for ledige med en lang videregående uddannelse.

Socialdemokraterne fremsatte følgende ændringsforslag om tilføjelse af endnu at-punkt:
"Forvaltningen pålægges at undersøge de juridiske, økonomiske og logistiske muligheder for, at jobcentret gennemfører de obligatoriske fællessamtaler med a-kasserne efter hhv. 3 og 6 måneder i a-kasserne. Undersøgelsen og konsekvenserne af forslaget skal indgå i indstillingen om modellen for indholdet af samtalerne, der forelægges udvalget i 2. kvartal af 2015."

Ændringsforslaget blev vedtaget med 5 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F og Ø.
Imod stemte: V.

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”For Enhedslisten, er det vigtigt, at dialogen mellem forvaltning og A-kasserne udmunder i en fleksibel rammeaftale, som der er gensidig forståelse for.”

Socialdemokratiet og SF tilsluttede sig protokolbemærkningen

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre kan ikke støtte en model, der med al sandsynlighed fordyrer og besværliggør kommunens indsats og finder det overflødigt at bruge forvaltningens ressourcer på at lave en detaljeret analyse heraf.”