Ansøgning om pilotcenter i Københavns Kommune
Ansøgning om pilotcenter i Københavns Kommune
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 26. januar 2006
8. Ansøgning om pilotcenter i Københavns Kommune
BIU 15/2006
INDSTILLING
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget udfra en samlet vurdering af vilkårene over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Københavns Kommune vælger at afstå fra at ansøge om, at Københavns Kommune opretter et pilotjob center på forsøgsbasis.
RESUME
Som led i kommunalreformen på beskæftigelsesområdet skal der ca. 10 steder i landet oprettes såkaldte pilotjobcentre. I modsætning til de almindelige jobcentre, hvor staten beholder myndighedsansvaret for de forsikrede ledige bliver der i pilotjobcentre tale om kommunalt ansvar for hele indsatsen, ligesom der bliver tale om en kommunal ledelse af alle ansatte.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren primo marts 2006 udpeger de 10 pilotjobcentre blandt de ca. 30 kommuner der har meldt sig som interesserede, herunder Københavns Kommune.
I Borgerrepræsentationens behandling af Københavns Kommunes høringssvar til lovforslaget om ny struktur på beskæftigelsesområdet, jf. BR 1/05, blev der tilkendegivet en interesse i at være et pilotjobcenter. Dette dog under hensyntagen til, at vilkårene for etablering og drift af pilotjobcentrene bliver rimelige. Der blev i denne sammenhæng peget både på nødvendigheden af tilstrækkelige ressourcer, lokalt råderum for tilrettelæggelse af indsatsen samt styringsvilkår generelt, herunder af parternes indflydelse
Således som strukturen er udmøntet i lovgivningen, kan der dog ikke forventes, at arbejdsmarkedets parter vil kunne få en for dem tilfredsstillende arbejdsmarkedspolitisk indflydelse lokalt i Københavns Kommune, men at denne i væsentlig omfang må basere sig på den generelle indflydelse i det regionale partssamarbejde (RBR) i Region Sjælland.
Fordelingsmodellen for de statslige ressourcer til indsatsen for de forsikrede ledige er til ugunst især for de største kommuner, og Københavns Kommunes må forventes at have merudgifter på forsøget på ca. 15 mio. kr. årligt svarende til 43 årsværk til betjening af de forsikrede ledige borgere.
Hertil kommer at betingelserne for at overtage ansvaret for den statslige del af beskæftigelsesindsatsen på mange punkter endnu er uafklarede.
SAGSBESKRIVELSE
1. pilotjobcentre
Som led i kommunalreformen på beskæftigelsesområdet skal der ca. 10 steder i landet oprettes såkaldte pilotjobcentre. I de almindelige fælles jobcentre, der etableres i alle kommuner fra 1. januar 2007 samarbejder staten og kommunerne som selvstændige myndigheder i forhold til henholdsvis de forsikrede ledige og de kommunale målgrupper. I pilotjobcentre delegerer staten myndighedsansvaret for indsatsen over for de forsikrede ledige til kommunerne, der får ansvaret for hele indsatsen i jobcentrene. Der bliver således en kommunal ledelse af alle ansatte og den statslige bevilling til drift og til indsats (forholdsmæssig andel) til de forsikrede ledige overføres til kommunen ligesom det statslige personale overtages af kommunen.
Det forhold, at der er tale om delegation af myndighed fra staten til kommunerne betyder, at det i sidste ende er staten (den delegerende myndighed), som har ansvaret for opgaven. Ministeren kan til en hver tid trække opgaven tilbage efter nogle nærmere vilkår, der i dette tilfælde skal fastsættes nærmere i en kontrakt mellem staten og kommunen. Kommunen overtager således ikke opgaven, men løser den på vegne af staten.
Senest 1. februar 2006 skal kommunerne indgive en tilkendegivelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) om, hvorvidt de ønsker at etablere et pilotjobcenter. Det forventes, at beskæftigelsesministeren primo marts 2006 udpeger de 10 pilotjobcentre. Godt 30 kommuner har allerede tilkendegivet, at de er interesseret i at være et pilotjobcenter, herunder Københavns Kommune.
Københavns Kommunes tilkendegivelse fremkom i forbindelse med Borgerrepræsentationens høringssvar til forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. BR 1/05, der efterfølgende er bekræftet ved forvaltningens brev til AMS af 28.juni 2005, gennem følgende udtalelse:
"Københavns Kommune skal allerede nu tilkendegive, at kommunen principielt er interesseret i at indgå som pilotforsøg. Dog under hensyntagen til, at vilkårene for etablering og drift af pilotcentrene er rimelige.
Her tænkes bl.a. på tilvejebringelse af de nødvendige ressourcer til etablering og drift af de nye jobcentre, overdragelse af personale, lokalt råderum for tilrettelæggelse af indsatsen samt styringsvilkårerne generelt, herunder af parternes indflydelse.
For at kommunerne kan træffe beslutning og tilkendegive interesse for at indgå i pilotforsøg, bør kriterierne for deltagelsen i pilotforsøget, samt tidsplanen udmeldes hurtigst muligt."
Kommunerne Landsforening (KL) har senest i skrivelse til kommunerne af 22. december 2005 oplyst, at en række forhold omkring betingelserne for pilotjobcentre endnu ikke er endeligt afklarede. Det gælder i forhold til den kontrakt som kommunerne skal indgå med staten om vilkårene for at varetage opgaven, herunder de økonomiske rammer.
2. Perspektiver og opmærksomhedspunkter
Der er en række gode perspektiver ved at være et pilotjobcenter, der peger frem mod en egentlig enstrenget og samlet beskæftigelsesindsats, således som også KL ved flere lejligheder har påpeget. Fordelene på nuværende tidspunkt:
1. Det politiske ansvar vil entydigt være placeret hos kommunalbestyrelsen, incl. ansvaret for indsatsen overfor de forsikrede ledige, og dermed vil det være mere gennemskueligt for borgerne, hvem der har det politiske ansvar for indsatsen
2. Kommunen vil have bedre mulighed for at tilrettelægge en sammenhængende kommunal beskæftigelsespolitik over for de ledige, uden efterfølgende at skulle forhandle med den statslige leder af jobcentret om indsatsen i forhold til den statslige del af jobcentret.
3. Der vil være større organisatorisk frihed, bl.a. fordi der ikke skal være en statslig chef, ligestillet med den kommunale chef.
Der kan på den anden side peges på en række opmærksomhedspunkter og forudsætninger, der bør være opfyldt ift. beslutningen om at være et pilotjobcenter. Ulemper på nuværende tidspunkt:
1. Statslige ressourcer til jobcentrene
Der er nu udmeldt en fordeling af de statslige ressourcer til de kommende jobcentre. AMS har tilkendegivet, at Københavns Kommune får overført 122 AF-medarbejdere. Det er den generelle vurdering i kommunerne, at der er risiko for, at de overførte medarbejderressourcer ikke er tilstrækkeligt til at løse opgaven for de forsikrede ledige, når denne lægges ud i alle kommuner.
Da alle jobcentre i landet skal være i stand til at betjene også de forsikrede ledige er der anvendt en fordelingsmodel, hvorefter der på forhånd placeres 4 ansatte i hvert jobcenter i kommunerne, førend der kan fordeles efter objektive kriterier som fx ledighedstal. Denne fordelingsmodel rammer især de største kommuner, og de 6 største byer kommer på denne baggrund til at mangle 120 årsværk, hvilket er påpeget af borgmestrene i 6-by samarbejdet overfor beskæftigelsesministeren.
I en beregning foretaget af Ålborg kommune er det på denne baggrund påvist, at Københavns Kommune skulle have 165 årsværk tildelt i en ren objektiv model frem for de 122 årsværk vi er tildelt, eller en manko på 43 årsværk. Man kan også sige at jobcenterindsatsen i forhold til de forsikrede ledige i Københavns Kommune skal håndtere 164 ledige pr. ansat, hvor den tilsvarende indsats i de øvrige kommuner bortset fra de 6 største kun skal håndtere 105 ledige pr. ansat, jf. bilag.
Ministeren har heroverfor svaret, at AMS vurderer, at det foreliggende udkast til fordelingsnøgle dækker opgavernes fordeling imellem de nye kommuner.
Det er forvaltningens vurdering, at det kan vise sig at blive vanskeligt at håndtere indsatsen i jobcentrene i Københavns Kommune for de forsikrede ledige fra 1. januar 2007 på et niveau, der svarer til det nuværende i Arbejdsformidlingen alene med de ressourcer der stilles til rådighed fra staten. Såfremt Københavns Kommune i et pilotjobcenter overtager ansvaret for indsatsen også for de forsikrede ledige, vil der således være risiko for, at der bliver et forøget pres på de kommunale ressourcer i jobcentrene.
2. Det lokale råderum til tilrettelæggelse af indsatsen og omfanget af den statslige styring af jobcentrene.
Det er staten, der gennem det statslige bevillingssystem hvert år skal afsætte midler til indsatsen for de forsikrede ledige parallelt til de kommunale bevillinger for de kommunale målgrupper.
Der vil ikke være fuld lokal styring, idet der for pilotjobcentre vil være tale om et mix mellem på den ene side en ren kommunal opgavevaretagelse og på den anden side statslig styring i form af statslig kontraktstyring og statslig bevillingsstyring for de forsikrede ledige.
Dette kan medføre et pres på det lokale niveau. Der er traditionelle forskelle på indsatsen mellem stat og kommune. Det skyldes bl.a. forskelle i målgrupper samt i lovgivning og metoder. Det betyder bl.a., at der typisk tilbydes en indsats tidligere i et ledighedsforløb for kommunale målgrupper end for de forsikrede ledige. Især ved en kommunal overtagelse af ansvaret og samordning af hele indsatsen vil der udfra krav og ønsker både fra de ledige og personale være en risiko for en ufinansieret opgaveglidning fra stat til kommune.
3. Samarbejdet med parterne
Parternes indflydelse, især i forhold til de forsikrede ledige er i dag placeret i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Storkøbenhavn. I den fremtidige struktur bliver parternes indflydelse delt mellem Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) for hele Sjælland og de lokale beskæftigelsesråd (LBR) i kommunerne. I Københavns Kommunes høringssvar til lovforslaget om ny struktur på beskæftigelsesområdet blev det tilkendegivet, at ønsket om at være et pilotjobcenter var under forudsætning af, at parterne lokalt kan sikres tilstrækkelig indflydelse. En mulighed kunne være, at der i en særlig københavnermodel blev flyttet kompetence fra det regionale partssamarbejde (RBR) til det lokale.
Københavns Kommune udgør en meget betragtelig del af arbejdsmarkedet i den nye region Sjælland, samtidig med, at der er meget stor forskellighed på arbejdsmarkedet i regionen. Der er derfor en række kompetencer og væsentlige beslutninger, herunder især for indsatsen for de forsikrede ledige, som iht. lovforslaget er placeret i RBR, der kunne være interessante at flytte til det lokale niveau i København. Særligt kan peges på:
· Særlig kontrakt med beskæftigelsesministeren om årlige mål for beskæftigelsesindsatsen i København
· Overvågning af det københavnske arbejdsmarked og mulighed for iværksættelse af undersøgelser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger
· Prioritering af puljer til forebyggelse af flaskehalse, samt indsats ved større virksomhedslukninger
Der er intet i de kontakter, der har været mellem Københavns Kommune og AMS der tyder på, at en sådan særlig "københavnermodel" vil kunne lade sig gøre og dermed stille parterne øget indflydelse i udsigt i Københavns Kommune.
4. Ansvar for og finansiering af IT-understøttelse af indsatsen for forsikrede ledige i et pilotjobcenter
I pilotjobcentre er kommunen ansvarlig for at sikre en sammenhængende IT-understøttelse af indsatsen i hele jobcentret, dvs. også for forsikrede ledige. Der er en række uafklarede forhold omkring IT i jobcentrene, herunder brugen og videreførslen af det statslige AMANDA-system.
3. Samlet konklusion
På baggrund af ovennævnte risikopunkter og manglende forudsætninger er det Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens vurdering, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være ønskværdigt for Københavns Kommune at gå ind i at være et pilotjobcenter. Dette uanset, at denne jobcentermodel på lidt længere sigt vil være den rigtige model for en samlet kommunal forankret beskæftigelsesindsats.
Det anbefales således, at Københavns Kommune meddeler staten, at man ikke ønsker at være et pilotjobcenter.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af positivlisten over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
I pilotjobcentrene vil det statslige bevillingssystem fortsat gøre sig gældende for de forsikrede ledige parallelt til de kommunale bevillinger for de kommunale målgrupper. Der vil således i princippet være en adskillelse af statens bevillinger til de forsikrede ledige og indsatsen i forhold til de kommunale målgrupper. Finansieringen til indsatsen for de forsikrede ledige er ikke endeligt fastlagt.
Opmærksomheden skal dog henledes på den påpegede risiko for opgaveglidning, når opgaverne søges samordnet under kommunal ledelse. På baggrund af udmeldingen fra AMS om de statslige personaleressourcer til Københavns Kommune ser disse ud til at ligge betydeligt under det gennemsnitlige for jobcentre
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
·
Orienteringsskrivelse fra KL til kommunerne af 22. december 2005
·
Brev fra 6 byer til beskæftigelsesministeren af 5. oktober 2005
·
Beskæftigelsesministerens svar til de 6 byer af 28. november 2005
· Fordeling af årsværk fra den statslige indsats til kommunerne på baggrund af AMS udmelding. (Beregninger udarbejdet af Ålborg Kommune)
/