Opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder, 3. kvartal 2019

Løsning

Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 16-66 år

Kilde: Jobindsats.dk opgjort som helårspersoner.

Gennem en længere periode har antallet af ydelsesmodtagere i København været faldende. Især antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet det seneste år og samtidig er markant flere visiteret til fleksjob samt førtidspension – en tendens vi fortsat ser, jf. tabel 1. Over de seneste to kvartaler ses dog en stigende tendens i antallet af ydelsesmodtagere for en række målgrupper, særligt dagpenge og sygedagpengemodtagere. På landsplan er antallet af dagpengemodtagere også stigende, mens antallet sygedagpengemodtagere er tilnærmelsesvis uændret. Det bemærkes dog, at andelen af sygedagpengemodtagere og dagpengemodtagere på henholdsvis 3,0 pct. og 1,1 pct. i København i september 2019 er stort set uændret i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Samlet set er der derfor en mindre stigning i antallet af ydelsesmodtagere i København, men stigningen følger den stigning der er i antallet af københavnere i kommunen. Der er altså flere københavnere i forhold til samme tidspunkt sidste år, men andelen på ydelse er fortsat den samme i som sidste år på dette tidspunkt.

Tabel 1. Antal ydelsesmodtagere, 3. kvartal 2018 og 2019

Anm.: *Senest tilgængelige data for sygedagpengemodtagere er fra august 2019 og hele 3. kvartal er derfor ikke tilgængelig og værdien er et middel af juli og august måned i de pågældende år. Kilde: Jobindsats.dk opgjort som helårspersoner.

1. BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre

København har en højere andel aktivitetsparate borgere på kontanthjælp end de fleste andre kommuner. Vejen væk fra kontanthjælp går gennem job eller uddannelse. Hvis det ikke er en mulighed, er vejen væk fra midlertidig forsørgelse, at borgeren afklares til fleksjob eller førtidspension – ofte gennem et ressourceforløb. Derfor er det vigtigt, at et ressourceforløb giver en afklaring på borgerens situation og ikke blot fører tilbage til ressourceforløb eller kontanthjælp. På samme måde skal tilkendelse af fleksjob føre til, at borgeren får et fleksjob og ikke blot er ledig på en anden ydelse. På den baggrund er der opstillet tre mål til at følge op på dette strategiske fokusområde, som fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Status på fokusområdet vedr. udsatte ledige

Note: Mål 1 er fastsat som 5 pct. reduktion ift. bestanden i 3. kvt. 2018 (over 30 år).

I bilag 1 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

2. BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Borgerrepræsentationen har i budget 2019 vedtaget, at BIF frem til 2021 skal anvende yderligere 80 mio. kr. på at styrke det virksomhedsrettede arbejde for alle målgrupper. Der er tale om midler, som tidligere blev brugt på klassiske aktiveringskurser, men som nu skal anvendes til virksomhedsrettet indsats. Målet er, at flere borgere kommer i job og uddannelse, og at virksomhedernes behov for arbejdskraft imødekommes.

Mange virksomheder i København mangler arbejdskraft samtidig med, at der i København er relativt mange dagpengemodtagere. De mange forgæves rekrutteringer sammenholdt med den relativt høje ledighed kan blandt andet ses som et udtryk for et mismatch mellem lediges kompetencer og virksomhedernes behov.

Arbejdsmarkedet i København er kendetegnet ved at beskæftige mange akademikere. Primært inden for undervisning, offentlig administration, rådgivning og sundhedsområdet. På trods af dette, har København en overledighed for denne målgruppe. I en længere periode har udviklingen været på rette vej og antallet af ledige akademikere er faldet, men over de seneste kvartaler er antallet af ledige dagpengemodtagere, heriblandt særligt akademikere steget i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Foruden dagpengemodtagere, kan også sygedagpengemodtagere og til dels borgere i jobafklaringsforløb (se note under tabel 3) rumme en potentiel arbejdskraftreserve. Særligt sygedagpengemodtagere er (for de flestes vedkommende) meget tæt på arbejdsmarkedet.

For at sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft har forvaltningen opstillet ambitiøse mål for disse to målgrupper til at følge op på dette strategiske fokusområde, jf. tabel 3.

Tabel 3. Status på fokusområdet vedr. arbejdskraft til virksomhederne

Note: *Data for sygedagpengemodtagere er kun tilgængelige t.o.m. august 2091 på nuværende tidspunkt og målet er derfor opgjort som middel af juli og august i perioderne, der sammenlignes. Målene er fastsat som en 5 pct. reduktion ift. bestanden i 3. kvt. 2018. Jobafklaringsforløb er en ydelse, der gives til sygemeldte, som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, men som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

I bilag 2 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

3. BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment

København skal behandle ledige borgere værdigt, og borgerne skal være tilfredse med den service, de modtager. Dette søges målt gennem måling af borgertilfredshed. BIF skal samtidig være et godt sted at arbejde. Tilfredse medarbejdere formodes at yde bedre service. Medarbejdertilfredsheden måles med sygefraværet som indikator, jf. tabel 4.

Tabel 4. Status på fokusområdet vedr. servicekultur og medarbejdertrivsel

I foråret gennemførte VIVE en tilfredshedsmåling blandt en gruppe af udsatte borgere i Jobcenter København. Undersøgelsen viste fine resultater, hvor 77 pct. af de adspurgte borgere følte sig meget godt eller godt behandlet i jobcentret og hele 86 pct. af de adspurgte var meget tilfredse eller tilfredse med deres seneste samtale i jobcenteret. Resultatet er overordnet set meget tilfredsstillende. Der et dog et par områder i undersøgelsen, som forvaltningen vil have fokus på i det videre arbejde. Blandt andet oplever kun 49 pct. af de adspurgte, at der er fremdrift i deres sag og samtidig oplever borgere i ressourceforløb ikke i samme grad som den resterende gruppe, at sagsbehandleren inddrager dem og at de kan spørge sagsbehandleren til råds.

Der vil ligeledes være fokus på den skriftlige kommunikation fra jobcentret, da nogle borgere oplever denne som værende hård i retorikken. Dette står i modsætning til den ellers positive dialog mellem sagsbehandlere og borgere, som mange borgere fremhæver.

Undersøgelsen gentages i 2020 og 2021, så det bliver muligt at følge udviklingen.  

I bilag 3 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

4. BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Der er en overrepræsentation af københavnere med minoritetsbaggrund, der står uden for arbejdsfællesskabet sammenlignet med andre københavnere. Til at følge op på dette strategiske fokusområde bruges indikatorerne under målet ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være en del af arbejdsmarkedet” under pejlemærket ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job” i Københavns Kommunes integrationspolitik, jf. tabel 5. Målsætningen i integrationspolitikken er fastsat frem til 2022, hvorfor dette mål i modsætning til de øvrige rækker frem mod 2022.

Tabel 5. Status på fokusområdet vedr. integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Note: De seneste tilgængelige data for beskæftigelse (Mål 2) er fra 2018.

I bilag 4 ses udviklingen i ovenstående mål samt et supplerende mål med udviklingen i unge københavnere med minoritetsbaggrund, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Fire gange om året opdateres og fremlægges en statusrapport for visionen og de strategiske fokusområder for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen

Indstillingen blev taget til efterretning. Forvaltningen vender tilbage med et justeret koncept for 1. kvartal 2020.

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten mener at det går for langsomt med at opnå målet om at nå landsgennemsnittet for afsluttede ressourceforløb.”