Udmøntning af budget 2014
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets samlede driftsbudget i 2014 udgør 726,1 mio. kr. netto, svarende til et fald på knap 40 mio. kr. sammenlignet med året før. Budgetreduktionen skyldes bl.a. bortfald af en række midlertidige bevillinger samt løbende effektiviseringer. For et samlet overblik over udvalgets budgetter i 2014 henvises til forvaltningens budgetpjece, som omdeles i forbindelse med udvalgets behandling af denne indstilling.
Indstilling og beslutning
1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udmøntningen af budgetaftalemidler for 2014 (se bilag 1)
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udmøntningen af initiativer aftalt i delaftalerne til budgetbidraget for 2014 (se bilag 1)
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den i denne indstilling beskrevne model for opfølgningen på tidligere aftalte indsatser
4A . at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de foreslåede besparelser, som beskrevet på side 3 og i bilag 2, på et nettofald i refusionsindtægterne på ca. 30 mio. kr. som følge af ændrede driftslofter.
eller
4B. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget som alternativ til pkt. 4A godkender, at forvaltningen pålægges at forelægge en tillægsbevilling for ØU, om en merbevilling svarende til ovennævnte nettofald i refusionsindtægterne på ca. 30. mio.kr.
Problemstilling
Herudover har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, i forbindelse med vedtagelsen i Borgerrepræsentationen den 3. oktober 2013 af budget 2014, fået ekstene midler svarende til knap 40 mio. kr. i 2014.
I bilag 1 ses hvordan de aftalte initiativer udmøntes i 2014. Det skal bemærkes, at de initiativer, der er aftalt i inklusionsaftalen for 2014 ikke indgår, idet udmøntningen heraf blev forelagt for BIU den 11. november 2013.
Løsning
Tabel 1. Oversigt over nye budgetaftalemidler i 2014-17
Mio. kr. |
2014 |
2014-17 |
Bemærkninger |
||
Drift |
Indsats |
Drift |
Indsats |
||
Virksomheden ved Roret |
3.600 |
- |
9.900 |
- |
|
Overledighed - akasse samarbejde |
800 |
4.200 |
2.400 |
12.600 |
|
Styrket SMV-indsats |
4.200 |
- |
12.600 |
- |
|
TTA |
1.400 |
- |
1.400 |
- |
Delvis videreførelse af eksisterende indsats |
Iværksætterpakke |
1.300 |
1.300 |
- |
- |
|
Copenhagen host program |
1.500 |
- |
1.500 |
- |
|
Fremskudt beskæftigelsesindsats |
3.000 |
- |
- |
- |
|
DUT - Føp/Fleks |
6.000 |
- |
- |
- |
Kompensation for manglende statslige finansiering af udgifter som følge af reform på førtidspensions- og fleksjobsområdet |
Sikker By - Den gode løsladelse |
1.200 |
- |
3.600 |
- |
Fortsættelse af eksisterende indsats |
Sikker by - Helhedsindsats for varetægtsfængslede |
4.000 |
- |
17.100 |
- |
Fortsættelse af eksisterende indsats |
Sikker by - Fritidsjobs og studiejobs |
4.500 |
- |
15.900 |
- |
Fortsættelse af eksisterende indsats |
Socioøkonomiske virksomheder |
- |
2.000 |
- |
- |
|
Mindre sager - jobrotation |
- |
- |
5.000 |
- |
|
Mindre sager - Bydelsmødre |
250 |
- |
750 |
- |
|
Sundhedsguides |
500 |
- |
1.000 |
- |
Del af samlet sundhedspakke |
I alt |
32.250 |
7.500 |
71.150 |
12.600 |
|
Udover ovenstående initiativer hvortil der, i budgetaftalen for 2014, blev givet hel eller delvis finansiering, har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i regi af tre politiske delaftaler til budgetbidraget for 2014 møntet på hhv. de under 30-årige, de over 30-årige og de aktivitetsparate tilvejebragt intern finansiering til en række indsatser, som er sammenfattet i tabel 2 nedenfor.
Tabel 2. Oversigt over internt finansierede initiativer i forbindelse med budgetbidraget til budget 2014
Mio. kr. |
2014 |
Bemærkninger |
|
Drift |
Indsats |
||
Nyuddannede i job |
- |
3.500 |
Delaftale vedr. de under 30-årige |
Konsekvent kompetenceløft |
- |
5.300 |
Delaftale vedr. de under 30-årige |
Flere praktikpladser |
1.000 |
- |
Delaftale vedr. de under 30-årige |
Bred jobsøgning på fuld tid |
1.000 |
- |
Delaftale vedr. de over 30-årige |
Fokus på direkte jobformidling |
1.500 |
- |
Delaftale vedr. de over 30-årige |
Fra ufaglært til faglært |
- |
10.000 |
Delaftale vedr. de over 30-årige |
Øgede muligheder fagligt og geografisk |
1.000 |
- |
Delaftale vedr. de over 30-årige |
Næste stop er job – fokus på socialøkonomiske virksomheder |
- |
1.000 |
Delaftale vedr. de aktivitetsparate |
Psykisk sårbare unge |
- |
3.000 |
Delaftale vedr. de aktivitetsparate |
I alt |
4.500 |
22.800 |
|
Gennemgang af tidligere besluttede indsatser
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget indeholder en lang række initiativer og indsatser aftalt over årene i bl.a. budgetsagerne og overførselssagerne, samt i inklusions- og beskæftigelsesaftaler.
I forbindelse med denne udmøntingssag har forvaltningen gennemgået samtlige politisk aftalte initiativer på udvalgets område fra og med 2012, med henblik på at vurdere initiativernes fortsatte relevans i forhold til de overordnede strategiske mål i Fuldt engagement i Byen og i lyset af kontanthjælpsreformen. Gennemgangen, som har involveret de udførende led i jobcentrene, viser at initiativerne fortsat er relevante. På baggrund af gennemgangen foreslås dog en forenkling af måden hvorpå der følges op på de politisk besluttede initiativer, således at den løbende opfølgning på initiativer besluttet i 2013 og tidligere afluttes med en endelig rapportering i den årlige statusrapport, som forventes at udkomme næste gang i første kvartal 2014. Opfølgningen på initiativer fra budget 2014 rapporteres halvårligt til BIU. Udvalget anmodes med denne indstillings tredje at-punkt om at tage ovennævnte model for opfølgning til efterretning.
Færre refusionsindtægter og evt. tillægsbevillingssag
Af forslaget til finanslov for 2014 fremgår det, at der med virkning fra den 1. januar 2014 sker en væsentlig reduktion af driftsloftet for kommunernes aktiveringsudgifter (reduceres fra ca. 13.700 kr. pr. ledig til ca. 10.700 kr. pr. ledig). Ændringen betyder, at kommunerne vil kunne hjemtage mindre refusion end hidtil forudsat. Alene i Københavns Kommune må forventes færre refusionsindtægter svarende til ca. 77 mio. kr. i 2014.
Kommunerne har først fået kendskab til ændringerne i refusionsindtægterne efter de politiske budgetforhandlinger er afsluttet. Det er uhensigtsmæssigt, idet forhandlingerne dermed har fundet sted uden kendskab til væsentlige forudsætninger. Aalborg Kommune har på vegne af 6-by samarbejdet sendt et brev til Beskæftigelsesministeren og Finansministeren, hvor man beklager den meget sene udmelding. Ministeren har efterfølgende beklaget forløbet.
I størrelsesordenen ca. 47 mio. kr. af refusionstabet kan henføres til forventede faldende udgifter som følge af lovændringer som medfører, at målgrupperne for aktivering bliver mindre. Håndteringen af det resterende refusionstab svarende til ca. 30 mio. kr. skal enten tilvejebringes via besparelser eller gennem en tillægsbevillingssag.
Såfremt udvalget ønsker finansieringen af refusionsbeløbet tilvejebragt via besparelser på indsatsbudgettet, kan forvaltningen anbefale følgende fordeling:
• Nedjustering af match 2 udbud med 5 mio. kr.
• Nedjustering af budget til ordinær uddannelse med 15 mio. kr.
• Nedjustering af køb af vejlednings- og opkvalificeringsaktiviteter under match 1
- udbuddet med 10 mio. kr.
Forvaltningen har lagt til grund for sin indstilling af besparelser, at de skal findes der, hvor konsekvenserne for resultatopnåelsen er mindst mulig, og at besparelserne så vidt muligt skal findes på de eksterne køb.
I bilag 2 findes en nærmere gennemgang af de foreslåede besparelser, herunder mulige alternative besparelsesområder.
Økonomi
Videre proces
Det følger af kommunens bevillingsregler, at den budgetmæssige håndtering af nedsættelsen af driftsloftet skal godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Dette kan først ske efter vedtagelsen af finansloven, og vil blive håndteret via den førstkommende sag herefter om bevillingsmæssige ændringer.
Beslutning
Indstillingens pkt. 1., 2. og 3:
For stemte: 7 (A, B, F, Ø, O)
Imod stemte: 2 (C, V)
Undlod: Ingen
Indstillingens 1., 2, og 3. at blev godkendt.
Indstillingens pkt. 4b:
For stemte: 6 (A, B, F, O)
Imod stemte: 1 (Ø)
Undlod: 2 (C, V)
Indstillingens 4b. at blev godkendt og 4a. bortfaldt derved.
Udvalget godkendte indstillingens 1., 2., 3. og 4b, med den bemærkning, at den fremskudte beskæftigelsesindsats skal sammentænkes med de 2 kvarterløft.