Tredje prognose og bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2021

Resumé

Med denne sag skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkende regnskabsprognosen for oktober 2021 – samt godkende de bevillingsmæssige ændringer.

Tidligere regnskabsprognoser i 2021 har været behæftet med betydelig usikkerhed grundet corona. Siden 2. regnskabsprognose er der sket et markant faldt i ledigheden og ledigheden er nu under niveauet fra marts 2020. Den reelle udvikling har derfor været mere positiv end skønnet for antallet af ydelsesmodtagere og udgifter i 2. regnskabsprognose.

Overførselsrammen

På overførselsrammen anmodes om tilbageførsel på 415,7 mio. kr. til kommunekassen på grund af et forventet mindreforbrug.

Budgettet er baseret på Finansministeriets Økonomiske redegørelse fra august 2020, hvor skønnet for ydelsesmodtagere var mere pessimistisk grundet COVID-19-krisen. Aktuelt ses der væsentligt færre ydelsesmodtagere end forventet i budgettet.

Indsatsrammen

Særligt to tendenser har påvirket indsatsrammen siden 2. regnskabsprognose og konsekvenserne af dem har betydet, at behovet for køb af almindelige aktiveringsforløb har været væsentligt reduceret.

For det første er der i 2021 indført en ny statslig ret til selvvalgt uddannelse. Retten betyder, at de ledige selv kan bestemme hvilket kursus de ønsker uden godkendelse af jobcenteret. Kurserne er primært finansieret af staten og har i høj grad erstattet køb af almindelige beskæftigelsestilbud. 

For det andet er ledigheden faldet yderligere i 2. halvår 2021 hvilket har medført et lavere behov for køb af beskæftigelsestilbud end forudsat.

På den baggrund anmodes der på indsatsrammen om tilbageførsel af 39,8 mio. kr. samt tilbageførsel af de midler der blev afsat i budgetforhandlingerne til håndtering af den stigende efterspørgsel på danskuddannelse på 9,7 mio. kr. Midlerne tilbageføres fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til kommunekassen hos Økonomiforvaltningen.

Servicerammen

På servicerammen forventer forvaltningen et forbrug svarende til budgettet efter korrektioner.

Anlægsrammen

På anlægsrammen forventer forvaltningen et forbrug svarende til budgettet efter korrektioner.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender regnskabsprognosen for oktober 2021
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de bevillingsmæssige ændringer i bilag 2.

Problemstilling

Denne indstilling vedrører to forhold:

1. Regnskabsprognose pr. oktober 2021
2. Bevillingsmæssige ændringer

1. Regnskabsprognose

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på forvaltningens økonomi, hvorfor forvaltningen tre gange årligt udarbejder en regnskabsprognose. Den udarbejdes efter 1., 2. og 3. kvartal.

På baggrund af regnskabsprognoserne indberettes forventet regnskab til Økonomiudvalget.

2. Bevillingsmæssige ændringer

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan fire gange om året anmode Borgerrepræsentationen om bevillingsmæssige ændringer. Det er alene Borgerrepræsentationen, der har bemyndigelse til at give og ændre bevillinger.

Det betyder, at hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fx ønsker at omplacere midler mellem beskæftigelsesindsatsen og administration, skal det godkendes af Borgerrepræsentationen. Det samme gør sig gældende hvis der skal ske bevillingsmæssige ændringer som følge af tilførsel af eksterne midler, fx statslige puljer.  

Derimod kan Beskæftigelses- og Integrationsudvalget indenfor udvalgets egne bevillinger løbende godkende omplaceringer af midler, fx indenfor beskæftigelsesindsatsen.

Løsning

1. Regnskabsprognose

Af tabel 1 fremgår den forventede afvigelse mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget for 2021 og det forventede forbrug for 2021.

Af tabellen fremgår:

A. Budget 2021 vedtaget af Borgerrepræsentation (BR) i oktober 2020

B. Korrigeret budget vedtaget af BR pr. oktober 2021

C. Forslåede korrektioner i forbindelse med 3. regnskabsprognose

D. Korrigeret budget pba. af tidligere godkendte korrektioner og korrektioner i 3. regnskabsprognose

E. Forventet regnskab 2021

F. Forskellen mellem forventet regnskab (E) og forventet korrigeret budget (D)

Tabel 1: Forventet afvigelse mellem budget og forbrug i 2021*

* Ordforklaringer: 

• Servicerammen omfatter udgifter til fx den borgerrettede service i jobcentre (primært samtaler) og Ydelsesservice samt tværgående administration. 
• Anlægsrammen omfatter udgifter til anlæg.
• Overførsler mv. omfatter a) overførselsrammen (udgifter til forsørgelsesydelser til modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge mv. samt medfinansiering af dagpenge), og b) indsatsrammen (udgifter til aktive beskæftigelsestilbud, mv., herunder drift af kommunens egne beskæftigelsescentre).
• Finansposter omfatter balanceposter, fx gæld og tilgodehavender.

Nedenfor fremgår en uddybning af regnskabsprognosen, jf. tabel 1.

Servicerammen

På servicerammen forventer forvaltningen et forbrug svarende til budgettet (inkl. korrektioner), jf. kolonne F tabel 1.

Korrektionerne omfatter en reduktion af budgettet på i alt 8,7 mio. kr. og skyldes væsentligst eksterne projekter, hvor udgifter vedrørende projektet Flere Skal Med 2 udskydes fra 2021 til 2022.

Forvaltningen forventer, at corona-relaterede ekstraudgifter (fx til rengøring) i 2. halvår på anslået ca. 3,7 mio. kr. kan holdes inden for budgettet. Det skyldes et mindreforbrug vedrørende primært klinisk funktion og vakante stillinger, som kan dække corona-udgifterne. Udgiftsskønnet er behæftet med usikkerhed på grund af mulige tidsforskydninger i afviklingen af aktiviteter og projekter, herunder modtagelse af forudsatte indtægter vedrørende eksternt finansierede projekter.

Anlægsrammen

På anlægsrammen forventes et forbrug svarende til budgettet (inkl. korrektioner), jf. kolonne F tabel 1.

Korrektionerne omfatter en reperiodisering af anlægsudgifter, der indebærer at udgifter på 4,9 mio. kr. udskydes fra 2021 til 2022, jf. tabel 1 (kolonne C). Udskydelsen skyldes primært en forsinkelse af implementeringen af Kommunernes Ydelsessystem (KY) og Leverandørplatformen, der betyder udskydelse af anlægsudgifter fra 2021 til 2022.

Overførselsrammen

På overførselsrammen forventes et forbrug svarende til budgettet (inkl. korrektioner), dvs. afvigelsen i kolonne F i tabel 1 er 0,0 mio.kr.

Korrektionerne omfatter en tilbageførsel af 415,7 mio. kr. til kommunekassen for at tilpasse budgettet til forbrugsskønnet i nærværende prognose, jf. tabel 1 (kolonne C). 

Udgiftsskønnet er baseret på udviklingen i forbruget til og med 3. kvartal samt Finansministeriets Økonomiske redegørelse fra august 2021. Mindreforbruget skyldes primært færre ydelsesmodtagere end forventet i budgettet, som er baseret på Finansministeriets Økonomiske redegørelse fra august 2020, hvor skønnet for ydelsesmodtagere var mere pessimistisk grundet COVID-19-krisen.

Indsatsrammen

Forbruget på indsatsrammen afspejler de indkøb af beskæftigelsestilbud som den enkelte sagsbehandler vurderer (eller i nogle tilfælde borgeren selv), der skal bruges for at hjælpe en borger videre i deres ledighedsforløb. Forbruget er således rent efterspørgselsstyret og afhænger af hvad der fagligt vurderes, at de ledige har brug for.  

Med regnskabsprognosen anmodes om tilbageførsel på 39,8 mio. kr. samt tilbageførsel af de midler der blev afsat i budgetforhandlingerne til håndtering af den stigende efterspørgsel på danskuddannelse på 9,7 mio. kr. Midlerne tilbageføres fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til kommunekassen hos Økonomiforvaltningen.

Tilbageførslen fordeler sig som nedenfor:

1. Beskæftigelsestilbud (48,5 mio. kr.)
2. Integration og Danskuddannelse (1,0 mio. kr.)

Der er en række forhold der medvirker til det forventede mindreforbrug på indsatsrammen. Det er helt overvejende de eksterne køb af afklaring, formidling og uddannelse, som er blevet færre i lyset af målgruppens reduktion og de nye muligheder for de ledige til selv at kunne vælge opkvalificering.

Hertil kommer, at den mindre aktivitet især skyldes faldet i ledigheden blandt job- og uddannelsesparate borgere, og at de interne kapaciteter til afklaring og formidling er anvendt forud for de eksterne køb.

Forvaltningen vurderer ikke, at det på nuværende tidspunkt af året giver mening at øge køb af beskæftigelsestilbud og dermed serviceniveauet for så at nedskalere primo 2022 igen. Det skyldes, at forløbene både skal opstartes og afsluttes inden årets udgang og samtidig er der stadig et stort forbrug på selvvalgte kurser og det fortrænger de almindelige indkøb betydeligt.

a. Beskæftigelsestilbud (mindreforbrug på 48,5 mio. kr.)

1. Ny statslig ret til selvvalgt uddannelse (STAR)

I 2021 har Københavns Kommune fået tildelt samlet 53,3 mio. kr. i eksterne puljemidler, som finansierer opkvalificeringstilbud, hvor ledige selv har kunnet vælge et kursustilbud uden godkendelse af Jobcenter København.

Det har givet en forskydning i den aktiveringsindsats, der almindeligvis pågår og har medvirket til, at der ikke er indkøbt samme mængde uddannelses- og beskæftigelsestilbud. Borgerne har altså selv kunne vælge nogle uddannelsestilbud, som primært har været finansieret af staten og de har erstattet den almindelige efterspørgsel på tilbud, som betales fra indsatsrammen.

Merindtægten fra STAR til disse kurser har dermed i høj grad erstattet det forventede forbrug på indsatsrammen. Trods denne forskydning mellem typer af tilbud, ses der samlet set kun en mindre korrektion på 3,9 mio. kr. ifbm. regnskabsprognosen, jf. tabel 1 kolonne C. Korrektionen består væsentligst af tildelingen af 53,3 mio. kr. i eksterne puljemidler fra STAR fratrukket et samlet mindreforbrug på indsatsrammen på 49,5 mio. kr. – svarende til tilbageførsel af 39,8 mio. kr. + 9,7 mio. kr.

2. Faldende ledighed

Fra februar til juni i takt med at landet blev genåbnet skete der et stort fald i ledigheden og denne udvikling er fortsat ind i efteråret, hvor vi igen ser store fald i ledigheden. Situationen er nu den, at der er færre ledige i København end før Corona-krisen.

Det lavere antal ledige forventes at fortsætte året ud hvilket medfører et lavere køb af beskæftigelsestilbud end forudsat.

Opsamling på målgrupper

• For AC’erne er det særligt rammeaftalen for AC-udbuddet, hvor der er et mindreforbrug da ledigheden er faldet mere end forudsat.
• For øvrige jobparate ledige er det særligt ordinær uddannelse der ikke er indkøbt. Dette skyldes både fald i ledigheden og den udvidede ret til selv at vælge opkvalificeringskurser.
• For uddannelsesparate unge er det særligt brobygningsaftalen der er mindreforbrug på. Faldet i ledigheden har betydet, at der simpelthen ikke har været unge der kunne tage imod tilbuddet.

Hertil kommer mindreforbrug på målgrupperne for sygedagpenge, jobafklaring, ledighedsydelse og aktivitetsparate unge:

• For sygedagpenge og jobafklaring skyldes mindreforbruget lav aktivitet i perioden med restriktioner for virksomhedspraktik, som er det centrale element i leverandørtilbud til målgruppen.
• For ledighedsydelse skyldes mindreforbruget, at det interne arbejde med udvikling i fleksjob blev forlænget året ud og derfor er der er ikke behov for eksterne køb til målgruppen.
• For aktivitetsparate unge skyldes mindreforbruget hovedsageligt, at en forventet opjustering af indsatsen i sidste halvår ikke er indtruffet, men til dels også, at målgruppen har været svagt faldende siden sommeren.

b. Integration og Danskuddannelse (mindreforbrug på 1,0 mio. kr.).

Mindreforbruget vedrører integrationsindsatsen, dvs. borgere der modtager ydelse, og skyldes især lav aktivitet i starten af året, fordi coronarestriktionerne gjorde ordinære uddannelsestilbud og virksomhedsrettede forløb med frikøbsmentor vanskelige.

På danskuddannelse til selvforsørgende forventes der budgetbalance for året. Danskuddannelse er dog en efterspørgselsstyret indsats, hvilket blandt andet betyder, at de selvforsørgede borgere selv tilmelder sig tilbuddet og der er dermed ikke en sagsbehandler inde over vurderingen. Det gør det vanskeligt at forudsige de nøjagtige udgifter.

Det er endvidere usikkert om tilgangen til danskuddannelse har fundet et stabilt niveau efter en periode med deltagerbetaling, som nu er afskaffet igen. Der er derfor ekstraordinær stor usikkerhed forbundet med prognosen i 2021.

Finansposter

På finansposterne forventes ingen afvigelse.

Der henvises i øvrigt til bilag 1, hvor der er redegjort nærmere for forvaltningens skøn på de enkelte områder.

2. Bevillingsmæssige ændringer

De bevillingsmæssige ændringer knytter sig især til to områder, bevillingsmæssige ændringer og anlægsperiodisering, hvor der forventes korrektioner.

Tabel 2 viser de samlede forventede korrektioner til budgettet.

Tabel 2: Forventede korrektioner til budgettet (mio. kr.)

Bevillingsmæssige ændringer i forhold til egne bevillinger og andre udvalg

For det første afgives samlet 420,5 mio. kr. fra andre udvalg, herunder kommunekassen.

Der er tale om følgende poster (i 2021-priser):

• Tilpasning af budgettet til forbrugsskønnet i nærværende regnskabsprognose, jf. kolonne A i tabel 2.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver i alt 465,2 mio. kr. i 2021 til kommunekassen grundet forventet mindreforbrug, herunder 415,7 mio. kr. på overførselsrammen og 49,5 mio. kr. på indsatsrammen, heraf 39,8 mio. kr. på beskæftigelsestilbud og 9,7 mio. kr. i tilbageførsel af de midler der blev givet til danskuddannelse. 

• Forsinkelse af Kommunernes Ydelsessystem, jf. B i tabel 2.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager 1.663.000 kr. i 2021 på servicerammen. BIU modtager midlerne grundet udskydelse af implementering af Kommunernes Ydelsessystem (KY), som betyder, at BIU ikke kan realisere en forudsat besparelse i 2021. KY skal bl.a. understøtte korrekte og rettidige udbetalinger af ydelser på kontanthjælpsområdet.

• Ledelsesrapporter i Kvantum, mv., jf. kolonne B i tabel 2.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 26.904 kr. på servicerammen i 2021 til Økonomiudvalget. Omplaceringen vedrører BIUs bidrag til medfinansiering af Økonomiudvalgets udgifter til udvikling af økonomirapporter Kvantum.

• Kontaktcenter, mv., jf. kolonne B i tabel 2.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 3.362.535 kr. i 2022, 423.857 kr. i 2023-2025 og 115.857 kr. i 2026-2027. Omplaceringen vedrører BIUs bidrag til Kultur- og Fritidsudvalgets udgifter til dels drift og afdrag på lån vedrørende kontaktcenterløsning i 2022 og dels afdrag på lån vedrørende Fremtidens web og Næste generation af digital post i 2022-2027.

• Projekter med eksterne midler og puljer, jf. kolonne B i tabel 2.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget omplacerer en række midler som følge af periodeforskydninger af udgifter og indtægter på projekter med eksterne midler. Når der sker tidsmæssige forskydninger i projekternes nettoindtægter, kan udgifterne dækkes af midlertidigt tilførsler fra kommunekassen.

På servicerammen omplaceres samlet 10,3 mio. kr. fra 2021, heraf 10,1 mio. kr. til 2022 og 0,2 mio. kr. 2023. Omplaceringerne vedrører primært projektet Flere skal Med 2, hvor udgifter på 10,0 mio. kr. omplaceres fra 2021 til 2022.

På indsatsrammen omplaceres en indtægt på 53,4 mio. kr. fra 2021 til 2022. Omplaceringen vedrører dels projekter (0,1 mio. kr.) og dels STARs uddannelsespuljer (53,3 mio. kr.), hvor udgifterne afholdes i 2021, mens STARs tilskud først modtages i 2022. Bevillingen i 2021 forøges derfor svarende til det forventede tilskud, som først modtages i 2022, mens bevillingen reduceres tilsvarende i 2022, idet budgetposten i 2022 udlignes af tilskuddet/indtægten fra STAR.

Der henvises til bilag 2, hvor der er yderligere oplysninger om omplaceringerne på de enkelte projekter.

• Intern omplacering mellem servicebevillinger.

På bevillingen Administration omplaceres 23,6 mio. kr. varigt fra delområdet Fælles administrationsudgifter til delområdet Support af jobcentre. Omplaceringen sker for at tilpasse budgettet til forbrugsskønnet i nærværende prognose og skal ses i sammenhæng med, at budgettet ikke tidligere er fordelt varigt mellem de to delområder.

På bevillingen Beskæftigelsesindsats omplaceres administrativt 6,3 mio. kr. til delområdet Erhvervsservice, heraf fra 5,7 mio. kr. fra Ydelsesadministration og 0,6 mio. kr. fra delområdet Jobcenterdrift. Omplaceringen sker for at tilpasse budgettet til forbrugsskønnet i nærværende prognose og skal ses i sammenhæng med færre udgifter til Ydelsesadministration grundet færre ydelsesmodtagere.

Af bilag 2 fremgår yderligere oplysninger om de bevillingsmæssige ændringer, som forventeligt godkendes af Borgerrepræsentation på mødet den 2. december 2021.

Anlægsperiodisering

For det andet ses der korrektioner omkring anlægsperiodisering, som betyder, at der samlet overføres 4,9 mio. kr. fra 2021 til 2022, jf. kolonne C i tabel 2.

I bilag 1 er redegjort nærmere for periodiseringen, herunder for fordelingen på de enkelte anlægsprojekter. Anlægsperiodiseringen godkendes forventeligt af Borgerrepræsentation på møde 2. december 2021.

 

Økonomi

Se ovenfor.

 

Videre proces

Det forventede regnskab er afleveret til Økonomiforvaltningen medio oktober 2021 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse.

Økonomiforvaltningen udarbejder en samlet regnskabsprognose for Københavns Kommune og samler de enkelte udvalgs anmodninger om bevillingsmæssige ændringer med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget (23. november 2021) og Borgerrepræsentationen (2. december 2021).

Økonomiforvaltningen foretager i forbindelse med udarbejdelsen af den samlede regnskabsprognose et konsolideringsarbejde, og der kan i den forbindelse blive belyst forhold, der kræver justeringer i forvaltningernes materiale, herunder i nærværende indstilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

Line Nørbæk / Jeppe Bøgh Andersen