Status på større politiske aftaler og udspil

Resume

Med denne sag orienteres Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om større reformer og kommende udspil, der berører Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

• at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager sagen til efterretning

Problemstilling

Regeringen og en række nedsatte kommissioner er i 2021 kommet med en række aftaler, reformudspil mv. indenfor beskæftigelsesområdet, som enten er forhandlet eller skal politisk forhandles. Denne indstilling giver et overblik og kommentarer til de forskellige aftaler og udspil samt status på processen.

Følgende aftaler og reformudspil gennemgås:

1. Danmark kan mere I
2. Finansiering af tidlig tilbagetrækning (Arne-pension)
3. Trepartsforhandlinger
4. Ydelseskommissionen
5. Reformkommissionen (2. generationsreformer)

Løsning

I det følgende præsenteres kort de forskellige reformudspil og aftaler.

1) Danmark kan mere I

Regeringen præsenterede den 7. september reformudspillet ”Danmark kan mere I”. Udspillet indeholder forslag indenfor ti områder, som over et tiårigt perspektiv blandt andet skal få flere i arbejde.

Af særlig interesse for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er tiltagene indenfor beskæftigelsesområdet, hhv. forslagene vedrørende hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked og 37 timer – en ny arbejdslogik.

Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked

Forslaget indeholder blandt andet en stramning af dimittendordningen, så dimittender kommer hurtigere i arbejde, samt en forøgelse af dagpengesatsen til borgere, der har været i arbejde i en årrække.

Opmærksomhedspunkter i forhold til Jobcenter København

En stor del af Københavns ledige dagpengemodtagere er dimittender. Nedsættelsen af dimittenddagpengesatsen forventes at medføre et fald i antallet af ledige, der kommer direkte fra uddannelse. Samtidig forventes forkortelsen af dagpengeperioden for dimittender at føre til færre langtidsledige dimittender. For nyledige dagpengemodtagere, der kommer fra beskæftigelse, kan motivationen til hurtigt at finde job påvirkes i negativ retning, fordi de med udspillet vil få mere i dagpengesats de første tre måneder af deres ledighed.

Status

De politiske forhandlinger på Christiansborg er i gang.

37 timer – en ny arbejdslogik

Forslaget betyder, at ledige med integrationsbehov mødes med krav om 37 timers arbejdspligt.  Målet er at få dem, der er længst fra arbejdsmarkedet, tættere på et job ved at gå fra en forsørgelseslogik til en arbejdslogik:

• 37 timers aktivering for ledige med integrationsbehov. De skal aktiveres med danskuddannelse kombineret med nytteindsats, virksomhedspraktik og småjob.
• Møder man uden rimelig grund ikke op, bliver man trukket i ydelse svarende til det beløb, man ville have modtaget den dag.

Der vil være tale om en gradvis indfasning, hvor målgruppen i 2023 vil bestå af personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. I 2024 udvides målgruppen til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i 3 af de seneste 4 år, mens den i 2025 omfatter uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere med kortere ydelseshistorik.

Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering vurderer, at 59 pct. vil være aktivitetsparate.

Opmærksomhedspunkter i forhold til Jobcenter København

Målgruppen, der omfattes af 37-timers kravet i 2023 (dvs. personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse), er i forvejen den gruppe i København, der modtager den mest omfattende indsats. I august 2021 var der i København ca. 755 borgere i den gruppe. De modtog i gennemsnit aktivering i 12,6 timer om ugen.

Derimod vil målgruppen (dvs. uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere), der først omfattes i 2024 og 2025, opleve markant øget aktiveringskrav. I Regeringens udspil vurderes målgruppen af uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere på landsplan at udgøre ca. 5.000 borgere i 2024 og ca. 5.000 i 2025. Københavns andel udgør ca. 25 pct. af landstallet, hvilket betyder, at der vil være ca. 1.200 borgere der omfattes i 2024 og yderligere 1.200 i 2025.

Såfremt den nuværende nytteindsats skal anvendes, vil det være vanskeligt at finde tilstrækkelig mange relevante opgaver, som kan løses i aktiveringsforløb, med mindre regelsættet bliver mere fleksibelt.

Det er ikke fastlagt, hvordan kravet om 37-timers aktivering skal håndteres for borgere, der er vurderet aktivitetsparate. Det kan blive tungt at administrere, hvis der stilles mange krav til dokumentation af borgernes formåen, fx krav om lægeattester mv.

Status på proces

De politiske forhandlinger på Christiansborg er i gang.

2) Finansiering af tidlig tilbagetrækning (Arne-pension)

Med vedtagelsen af retten til tidlig pension, den såkaldte Arne-pension, i oktober 2020 blev det samtidig besluttet, at en del af finansieringen skulle findes gennem besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats. Selve pensionen træder i kraft i 2022, og det er også her, at de første besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats skal findes.

Der skal i alt hentes 1,1 mia. kr. om året, der indfases gradvis, så der skal spares 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. i 2023 og fra 2024 det fulde beløb på 1,1 mia. kr. om året på landsplan.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 19. juni 2021 indgået ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen´.

Aftalen betyder, at der fra 1. januar 2022 sker en væsentlig ændring i rammerne for den aktive beskæftigelsesindsats for unge uddannelseshjælpsmodtagere for at hente en økonomisk besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde fra 2022.

Som følge af aftalen ændres perioden for, hvor lang tid der må være mellem hvert tilbud fra 4 uger til 4 måneder.

Opmærksomhedspunkter i forhold til Jobcenter København

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på udvalgsmøde den 20. september, at ungeindsatsen fortsætter uændret i 2022, og at besparelsen i København først udmøntes fra 2023. Udvalget besluttede også, at forvaltningen udvikler en ny aktiveringsstrategi, som har den bedste mulighed for, at de københavnske unge, til trods for de kommende besparelser i 2023 og frem, når BR’s målsætning om, at 90 procent af de indfødte københavnere på 25 år skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030. 

Status på proces

Den resterede del af besparelsen, som ikke indfries med første delaftale, skal forhandles i 2022. Det forventes at være 406 mio. kr. i 2023 og 730 mio. kr. varigt. Hvis besparelsen udmøntes med den normale DUT-nøgle, vil Københavns andel være på ca. 42 mio. kr. ved fuld indfasning. Besparelsen vil have en væsentlig betydning for forvaltningens økonomi.

3) Trepartsforhandlinger

Regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL indgik den 6. oktober en trepartsaftale om mangel på arbejdskraft. Formålet med aftalen er at skaffe flere hænder til virksomhederne på den korte bane.

BIU er blevet orienteret om aftalen den 8. oktober via fredagsmailen.

Med trepartsaftalen sættes der ind på fire centrale områder: 

1. Bedre match mellem ledige og virksomheder.

   Der er et potentiale i en hurtig og effektiv matchning mellem ledige og virksomheder. Tiltagene omhandler blandt andet styrket jobfokus i kommuner, jobrettede initiativer for dimittender og forsøg med jobrettet indsats for unge

    

2. Skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager de jobs, der er i hele landet.

   Den enkelte ledige har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tiltagene handler blandt andet om sanktionering, hvis ledige ikke søger job i en måned samt hurtigere konsekvens ved manglende jobsøgning.

    

3. Styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job.

   Det er ofte sværere for seniorer at komme tilbage i job end for andre aldersgrupper.  Tiltagene handler blandt andet om pulje til målrettet indsats for ledige seniorer.

    

4. Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.                                        Tiltagene handler blandt andet om styrket samarbejde i Øresundsregionen/Sydsverige om rekruttering af svenske ledige til brancher i Danmark med mangel på arbejdskraft.

Opmærksomhedspunkter fra BIF

Det er forvaltningens vurdering, at flere af initiativerne i tre-partsaftalen flugter med de initiativer, der er igangsat i forvaltningen som led i at skaffe arbejdskraft til virksomhederne.  Det ses fx i forhold til, at forvaltningen  både arbejder for et bedre match mellem virksomheder og ledige, og har styrket fokus på rådighed og rådighedsregler. Endelig er forvaltningen i gang med at etablere et samarbejde med Malmø om rekruttering af arbejdskraft til danske virksomheder. 

Status for proces

Initiativer, der kan gennemføres uden lovændring, forventes at træde i kraft den 1. januar 2022.Visse steder er der lagt op til, at der skal søges puljer mv.

Forsøg med jobrettet indsats for unge og forslag om sanktion for jobparate ledige, der ikke søger job, kræver lovændring og vil kunne træde i kraft 1. april 2022.

Forbuddet mod at arbejdsgivere må anmode om at oplyse deres alder og forslaget om hurtig jobstart for udenlandske kandidatstuderende og kandidatdimittender kræver lovændring og forventes at kunne træde i kraft 1. juli 2022.

4)Ydelseskommissionen

Ydelseskommissionen fremlagde den 31. maj sine anbefalinger for gentænkning af fremtidens kontanthjælpssystem, der skal danne baggrund for politiske forhandlinger.

Ydelseskommissionen anbefaler et nyt og mere enkelt kontanthjælpssystem. Derudover har Ydelseskommissionen haft fokus på, at anbefalingerne skal øge beskæftigelsen og skabe en rimelig og mere ensartet levestandard, især med fokus på børn.

Ny ydelsesstruktur

Med anbefalingerne foreslås en ny ydelsesstruktur i kontanthjælpssystemet, der baser sig på:

• et optjeningsprincip der gælder for alle
• et kontanthjælpssystem med to satser, grundsats og en række familiesatser
• en adskillelse af ydelser og indsatser hvor ydelserne fastsættes efter familiens behov for forsørgelse, mens indsatserne vælges ud fra, hvad der støtter borgerens vej mod forsørgelse

Med anbefalingerne foreslås det, at kontanthjælpsloftet og en række ydelser afskaffes, samt at 225-timersreglen erstattes med en ny fradragsmodel for lønindtægter. Ligeledes anbefales, at kommunerne skal gennemføre en tværfaglig genvurdering for alle aktivitetsparate over 30 år efter to år på grundsats for at sikre, at borgerne hurtigt får afklaret deres sag.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fik den 31. maj en orientering om anbefalingerne via fredagsmailen.

Opmærksomhedspunkter i forhold til Jobcenter København

Forvaltningen vurderer, at der er mange positive elementer i kommissionens anbefalinger, men også en bekymring for en tung administration. 

Status på proces

Ifølge Regeringens lovprogram forventes der i starten af februar at blive fremsat lovforslag i forhold til ydelseskommissionens anbefalinger.

De borgerlige partier har meldt ud, at de vil forhandle 37-timer samtidig med ydelseskommissionens anbefalinger.

5) Reformkommissionen

Reformkommissionen (Kommission for 2. generationsreformer) blev nedsat af regeringen i oktober 2020 med professor Nina Smith som formand. Kommissionen vil frem mod udgangen af 2022 løbende udgive anbefalinger indenfor forskellige temaer.

København, Odense, Aalborg og Århus kommune (4-byerne) har sammen med Tænketanken Mandag Morgen givet input til Reformkommissionens arbejde.  Hver by har været tovholder på et tema, som spiller ind i kommissionens arbejde. Temaerne er:

• Samspil mellem beskæftigelse, uddannelse og erhverv – fokus på dimittender (Aalborg)
• Ungeområdet – hvordan får vi flere i uddannelse og beskæftigelse (Aarhus)
• Opkvalificering – arbejdsgivernes adgang til kvalificeret arbejdskraft (Odense)
• Integrationsområdet – hvordan får vi flere indvandrere og efterkommere i job (København)

Udspillet kan findes på følgende link: https://taenketanken.mm.dk/wp-content/uploads/2021/09/katalog_digital.pdf

Opmærksomhedspunkter i forhold til Jobcenter København

Det er for tidligt at vurdere, hvilken betydning forslagene fra reformkommissionen har for Jobcenter København.

Status på proces

Reformkommissionen har meldt ud, at de forventer at udgive anbefalinger på integrationsområdet i december 2021, i foråret 2022 venter anbefalinger til opkvalificering, i efteråret 2022 følger anbefalinger til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, mens anbefalinger til ungeområdet ventes i december 2022.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Forvaltningen følger løbende med i forhandlingerne om reformudspil og indgåelse af aftaler samt kommissionsudspil og holder BIU orienteret herom.