Høringssvar til Københavns Kommunes senior- og ældrepolitik for 2023-2026
Resumé
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har sendt udkast til København Kommunes senior- og ældrepolitik ”Et godt liv i fællesskab – københavnernes politik for det gode senior- og ældreliv 2023-2026” i høring. Udvalgets bemærkninger vil blive taget med i den videre politiske behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forslag til høringssvar til København Kommunes senior- og ældrepolitik for 2023-2026 (bilag 1).
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har sendt udkast til København Kommunes senior- og ældrepolitik ”Et godt liv i fællesskab – københavnernes politik for det gode senior- og ældreliv 2023-2026” i høring. Den eksisterende ældrepolitik udløber med udgangen af 2022.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal med denne sag godkende forslag til udvalgets høringssvar til senior- og ældrepolitikken. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bemærkninger vil blive taget med i den videre politiske behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet et udkast til en ny senior- og ældrepolitik. Visionen for politikken er at understøtte muligheden for, at københavnerne kan leve et godt og aktivt lev – hele livet, og har tre overordnede ambitioner:
- Flere gode leveår
- Stærke og rummelige fællesskaber
- Lige behandling – men ikke ens behandling
Formålet med den nye senior- og ældrepolitik er at sætte en retning for, hvordan Københavns Kommune kan understøtte visionen og de tre ambitioner. Med afsæt i problemstillinger som mangel på uddannede SOSU-medarbejdere og sygeplejersker, at flere lever med kroniske sygdomme, og at et stigende antal ældre har brug for pleje og omsorg, ser Sundheds- og Omsorgsforvaltningen et behov for at tænke nyt og styrke samarbejdet med civilsamfundet og de øvrige forvaltninger i kommunen.
Når vi lever længere, er der også behov for, at vi arbejder længere. Samtidig er der indikationer på, at et sundt helbred både psykisk og somatisk er en faktor i forhold til beskæftigelse – både når det kommer til mulighederne for at fastholde et job, og når det kommer til lediges mulighed for at komme tilbage i arbejde – fx efter længere tids sygdom.
Ambitionen om ”Flere gode leveår” handler om, at alle borgere skal have lige muligheder for at leve et godt liv med flere gode og raske leveår. Dertil er fysisk, mental og social sundhed afgørende for, at vi kan leve det liv vi gerne vil.
Det foreslås i politikken, at ambitionen blandt andet skal indfries ved at styrke samarbejdet mellem kommunens forvaltninger for at kunne sætte tidligere ind med forebyggelse og rehabilitering, skabe bedre muligheder for at blive længere på arbejdsmarkedet for dem, som ønsker det, og styrke indsatserne de steder, hvor københavnerne færdes.
Forvaltningen foreslår, at udvalgets høringssvar (bilag 1) bakker op om politikken.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har allerede et samarbejde med Sundheds- og omsorgsforvaltningen på flere områder, herunder omkring indsatsen til sygedagpengemodtagere. Indsatsen over for sygedagpengemodtagere er særlig vigtig, fordi indsatsen kan sikre, at færrest mulige borgere i det sene voksenliv må forlade arbejdsmarkedet pga. egen sygdom.
Samtidig ved forvaltningen fra projekter som JobFirst, at mange ledige borgere kan have gavn af, at sundhedsmæssige og beskæftigelsesrettede indsatser gives parallelt. Vi ved også, at dét kræver et tæt samarbejde mellem forvaltningerne.
Ser man mere generelt på ledige seniorer (60+ år) i København, er de ikke overrepræsenterede blandt ledige københavnere. Ser man på varigheden, er de ikke signifikant længere for seniorer (60+ år) sammenlignet med yngre målgrupper.
Der er imidlertid et stigende behov for at have fokus på seniorers adgang til arbejdsmarkedet, fordi der på landsplan tegner sig et billede af, at ledighed sidst i arbejdslivet kan føre til tilbagetrækning og der er en stigning i antallet af seniorer, der har oplevet diskrimination. Danmark halter efter Norge og Sverige, når det handler om at fastholde de erfarne på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har for særligt de jobparate seniorer et tilbud om at deltage i et seniornetværk i samarbejde med foreningen Seniorerhverv. Herudover er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på vej til at igangsætte en særlig indsats for ledige ledere over 50 år finansieret af puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. For udsatte borgere har forvaltningen gennem Flere skal med II-indsatsen et fokus på borgere, der har modtaget kontanthjælp i flere år, herunder seniorer.
Ser man på arbejdsmarkedsstatussen for seniorer, er der de seneste 5 år sket en stigning i antal personer over 60 år, som er lønmodtagere. Udviklingen i København har stabilt fulgt udviklingen i resten af landet, hvor andelen har ligget stabilt på ca. 7 pct.
Forvaltningen vurderer derfor, at senior- og ældrepolitikken kan danne grundlag for et styrket fokus på de særlige udfordringer, der gør sig gældende for ledige seniorer, og at et styrket samarbejde vil kunne sikre, at flere af byens borgere vil og kan blive en del af og holde fast i det fællesskab, som en arbejdsplads tilbyder, og at de oplever en god og ubesværet overgang til senior- og ældrelivet. Dette skal særligt ses i lyset af potentialer i forhold til beskæftigelse, forebyggelse og rehabilitering, og det, at vi lever længere, skaber et behov for, at vi arbejder længere. Et styrket samarbejde vil således både kunne styrke den enkeltes livskvalitet og på sigt være en god investering for kommunen.
Økonomi
Politikken har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Ved kommende budgetforhandlinger kan der søges midler til iværksættelse af initiativer, som skal udmønte politikken.
Politisk handlerum
Udvalget har følgende muligheder:
- Udvalget kan godkende ordlyden i forvaltningens udkast til høringsforslag
- Udvalget kan godkende ændringsforslag fremsat på udvalgsmødet
- Udvalget kan undlade at bidrage med et høringssvar til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Videre proces
Høringssvaret sendes til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvorefter det vil blive taget med i den videre politiske behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Henrik Lund / Marianne Becker Andersen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt af udvalget med en bemærkning om, at der tilføjes en opfordring til kommunale virksomhederne om at disse skal udarbejde senior- og ældrepolitik.
Enhedslisten, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Socialdemokratiet og Alternativet fremsatte følgende protokolbemærkning:
”Partierne bakker op om høringssvaret. Vi skal gøre op med den diskrimination, som seniorer oplever på arbejdsmarkedet, og samtidig skal vi skabe rammerne for flere meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet.”