Temadrøftelse om nytteindsatsen

Resumé

På BIU-møde den 15. maj 2023 besluttede udvalget en temadrøftelse om nytteindsats i Københavns Kommune. Temadrøftelsen indeholder en kort rammesætning ved forvaltningen. Udvalget har efter oplægget mulighed for at drøfte forvaltningens fremtidige anvendelse af nytteindsats.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager oplæggene til efterretning
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter nytteindsats og anvendelse heraf i Jobcenter København i dag og for fremtiden.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 15. maj 2023, at der skal gennemføres en temadrøftelse om brugen af nytteindsats i Københavns Kommune. Temadrøftelsen giver Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en indføring i brugen af nytteindsats i Københavns Kommune, herunder de fordele og ulemper den nuværende organisering og tilrettelæggelse medfører.  For en mere udførlig beskrivelse henvises der til bilag 1 om nytteindsats i København, og bilag 2 om fagbegreber.

Grundlæggende om nytteindsats

Nytteindsats blev indført som en del af Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft d. 1. januar 2014 med det formål, at man skal arbejde for sin ydelse. Den primære målgruppe er jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp. Derudover kan nytteindsats anvendes som rådighedsafprøvende tilbud for dagpengemodtagere. Formålet adskiller sig dermed fra de øvrige indsatsordninger; virksomhedspraktik, job med løntilskud og vejledning og opkvalificering, der har fokus på opkvalificering af borgerens kompetencer.

Som med de øvrige virksomhedsrettede indsatser, har der siden ordningens indførelse været en bekymring for, at nyttejobs fortrænger ordinære jobs. For at mindske risikoen for at ordinære job fortrænges, blev der fastsat en række værnsregler, herunder kravet om et rimeligt forhold mellem antal nyttejobs og antal ordinært ansatte på virksomheden (rimelighedskravet), og at opgaver, der løses, skal være samfundsnyttige og ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver.

Dertil har BIU besluttet retningslinjer for nytteindsatsen, f.eks. må nytteindsats som udgangspunkt ikke omfatte borgerrettede aktiviteter, da det ikke er muligt at sikre stabil leverance og kvalitet i tilbuddene

Organisering af nytteindsatsen i København

I Københavns Kommune blev der indledningsvist lavet et større afdækkende arbejde for at finde opgaver, som ikke fortrænger ordinært ansatte. I dag er nytteindsatsen primært organiseret i såkaldte projektpladser, hvor borgerne bliver en del af et hold med en tilknyttet arbejdsleder. Deres primære opgave er naturpleje på Vestvolden, omkring Valbyparken og på Amager Fælled. Opgaverne med naturpleje er et godt eksempel på en nytteindsats, der ikke fortrænger ordinære jobs, fordi Teknik- og Miljøforvaltningen stoppede med at arbejde i de udpegede områder på et tidspunkt før 1999.

Borgerne starter med et oplæg ved biolog Paul Maslen, der blandt andet skal sikre, at borgerne forstår afgrænsningen af deres opgave, så udførelsen rent faktisk gør nytte og så borgerne ikke udfører opgaver, der i dag varetages af ordinært ansatte. Lønudgifterne til biologen deles mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen.

I de første 14 dage består nytteindsatsen udelukkende af de opgaver, som borgeren bliver pålagt fra arbejdslederen og borgeren er altså i et egentlig nytteforløb. Efter 14 dage overgår borgeren til en indsats, hvor de forsætter på samme lokation og med de samme praktiske opgaver, som suppleres med muligheden for at søge jobs, læse konkrete jobopslag, få vejledning til CV, samtaler med en rådgiver tilknyttet den respektive lokation m.v. Borgerne kan derved møde op i ”nytteindsatsen” og samtidig få den nødvendige støtte og hjælp for at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Dette forløb er formelt set et almindeligt tilbud under titlen ”Øvrig vejledning og opkvalificering”.

Projektpladserne har et omfang, som kræver dispensation fra rimelighedskravet. Der har fra fagforeningsside været et stigende fokus på brugen af nyttejobs, hvorfor forvaltningen arbejder på at styrke dialogen med tillidsrepræsentanterne fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Alternativet til disse holdprojektpladser er enkeltpladser. Enkeltpladserne svarer i overvejende grad til virksomhedspraktikker, men formålene er grundlæggende forskellige, fordi nytteindsatsen ikke har til formål at opkvalificere borgerens kompetencer. Erfaringerne med enkeltpladser i Københavns Kommunes forvaltninger har dog været mindre gode, idet der medfølger en større administrativ byrde i forhold til den opgave, der reelt bliver løst. Derfor anvendes enkeltpladser stort set ikke.

Effekter

Nytteindsatsen er primært tiltænkt borgere, der udviser mangel på motivation for at komme i arbejde. Erfaringerne fra nytteindsatsen viser dog, at for nogle borgere skyldes mangel på beskæftigelse snarere, at borgeren har mere komplekse og sammensatte problemer end det spottes i den relativt korte tid, som er afsat til en jobsamtale i jobcenteret.

Flere borgere er også glade for kombinationen af praktiske opgaver i det fri og en løbende støtte og vejledning. For nogle borgere er det motiverende at skulle arbejde for sin ydelse, fordi der er et økonomisk incitament til at komme i ordinær beskæftigelse. For andre borgere har nytteindsatsen vist sig at hjælpe til at kortlægge deres skånebehov, kompetencer og motivation.

Endelig peger erfaringer fra andre kommuner på, at nytteindsats også kan være den rette indsats for nogle af de borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet, fx de aktivitetsparate. For d borgere har nytteindsatsen vist sig at være mere rummelig, hvorfor det er nemmere at afklare borgerens skånebehov, kompetencer m.v.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer, at der fortsat er behov for en nytteindsats og en indsats, hvor praktisk arbejde kombineres med vejledning, jobsøgning m.v.

• Forvaltningen undersøger behovet for at justere i de nuværende principper og rammer for nytteindsatsen i København.
•  Forvaltningen vil afdække mulighederne for brugen af nytteindsats ifm. 37-timers arbejdspligt, når vi ved mere om rammerne for en 37-timers arbejdspligt.

Økonomi

For 2023 er der budgetteret med 14.864 t. kr. til nytteindsatsen fordelt på 3.310 t. kr. til service, herunder 818 t. kr. til vejleder, og 11.554 t. kr. til indsats, herunder 898 t. kr. til mentor. Servicemidlerne dækker de første 14 dages nytteindsats, og indsatsmidlerne dækker det efterfølgende forløb med praktiske arbejdsopgaver kombineret med støtte og vejledning. Nytteindsatsen skal finansieres af servicemidler for at kunne være et såkaldt nulstillende virksomhedsrettet tilbud.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

Politisk handlerum

Det er kommunernes ansvar at administrere nytteindsatsordningen. Det politiske handlerum giver derfor mulighed for at beslutte de mere konkrete rammer og målgrupper inden for rammerne af lovgivningen. Med temadrøftelsen kan udvalget tilkendegive retning for forvaltningens videre afdækning og arbejde med området.

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil udarbejde en sag til Borgerrepræsentationen om nuværende rammer og forslag til fremtidige rammer for nytteindsatsen. 

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen

Indstillingens første at-punkt blev taget til efterretning. Indstillingens andet at-punkt blev drøftet.