Mødedato: 25.06.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Medlemsforslag om socialøkonomiske virksomheder fra Enhedslisten og SF

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og integrationsudvalget pålægger Beskæftigelses-og integrationsforvaltningen:

 

  1. At forvaltningen udarbejder forslag til, hvordan det kan sikres, at BIF forsat kan sende Match 2 borgere i aktivering hos lokalt forankrede socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en høj grad af frivillighed. Også selvom om organisationerne ikke er omfattet udbuddet, som det fx er tilfældet med Beskæftigelseskonsortiet Aps.

 

Motivation:

 

Forvaltningen har netop afsluttet en udbudsrunde på aktiveringsindsatsen for Match 2 borgere. I dette udbud var der et meget bredt politisk ønske om at fremme principper om socialøkonomiske virksomheder, lokal forankring og engagement og stor brug af frivillige.

 

En af de aktører, der driver aktivering udfra sådanne principper er Beskæftigelseskonsortiet. der er et er et samarbejde mellem Kristeligt Studenter Settlement, Askovgården, SydhavnsCompagniet, Østre Gasværk og Fountain House. Korsortiet tabte den netop overståede udbudsrunden og blev dermed fravalgt som leverandør,  til trods for de mange gode erfaringer med organisationerne, der gennem mange år har lavet godt lokalt forankret arbejde i København.

 

Et eksempel er Kristelig Studentersettlements  ”Sidegadeprojekt”, der siden 1986 har drevet socialøkonomiske virksomheder på Vesterbro. Nyeste butik i gaden er håndarbejdsbutikken ”I tråd med verden” som Beskæftigelsesborgmesteren har rost og fremhævet i adskillige medier. På grund af  det tablte udbud er flere organisationer nu i risiko for at lukke aktiviteter ned. Dette betyder bl.a. at Sidegaden bliver tvunget til at lukke som beskæftigelsesprojekt, hvilket vil være et stort tab for København, da det kun er få beskæftigelsesprojekter, som råder over en en række butikker, der både kan drives som lokale socialøkonomiske virksomheder, og som kan give værdifuld integration og træning af arbejdsløse.

 

Forslagsstillerne ønsker ikke at denne type af organisationer, deres gode arbejde og store viden skal gå tabt. Det er positivt, hvis aktiveringsprojekter samtidig kan være med til at løfte store sociale opgaver, og skabe lokalt liv  og inddrage civilsamfundet.

 

Forslagsstillerne ønsker derfor, at forvaltningen sikrer, at Københavns kommune forsat kan  bruge sådann organisationerne som samarbejdspartner i aktiveringssammenhæng. Forvaltningen skal derfor vende tilbage til udvalget med de forskellige muligheder for samarbejde, herunder hvad der skal til for at kunne indgå driftsoverenskomst.


Stillet af Enhedslisten og SF

  

Beslutning

B stillede følgende ændringsforslag:
1.      At forvaltningen inden for lovens rammer udnytter muligheden for at anvende socialøkonomiske virksomheder ved aktivering af kommunens borgere.
2.      At forvaltning og borgmester arbejder på at påvirke nationale og EU-organer til at ændre lovgivningen, således at kommunen får øgede muligheder for frit at vælge at benytte lokalt forankrede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen
3.      At forvaltningen tager kontakt til socialforvaltningen med henblik på at undersøge mulighederne for at støtte lokalt forankrede socialøkonomiske virksomheder inden for rammerne af serviceloven.

Afstemning om forslag 1 og 3:
For stemte: 3 (B, V, O)
Imod stemte: 6 (A, F, Ø)
Undlod: 1 (C)

Ændringsforslaget blev forkastet.

Afstemning om forslag 2:
For stemte: 2 (B, O)
Imod stemte: 8 (A, F, Ø, C, V)
Undlod: Ingen

Ændringsforslaget blev forkastet

A stillede følgende ændringsforslag:

4. at forslagets sidste sætning " ..., som det fx er tilfældet med Beskæftigelseskonsortiet Aps." slettes
 
Afstemning om forslag 4:
For stemte: 7 (A, B, F, Ø)
Imod stemte: 2 (V, C)
Undlod: 1 (O)
 
Ændringsforslaget blev vedtaget.

Herefter var der afstemning om den samlede indstilling med ændringsforslag 4:

For stemte: 6 (A, F, Ø)
Imod stemte: 3 (V, C, O)
Undlod: 1 (B)

I udvalget var der enighed om følgende protokolbemærkning:
BIU ønsker at fremme socialøkonomiske virksomheder, men det skal være indenfor lovens rammer. 




Til top