Status på handleplanen for førtidspension og fleksjob

Resumé

Handleplanen for førtidspension og fleksjob (nu handleplan for udsatte) blev vedtaget den 19. juni 2018. Den 21. oktober 2019 blev Beskæftigelses- og Integrationsudvalget præsenteret for en samlet status på implementeringen. Med dette notat præsenteres udvalget for en opdateret status på implementeringen samt de initiativer, der er sat i drift.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og integrationsudvalget tager status på implementeringen af handleplan for udsatte til efterretning. 

Problemstilling

BIU besluttede den 19. juni 2018 handleplan for førtidspension og fleksjob, med følgende vision:

”Borgerne skal hurtigst muligt have den rette hjælp og støtte til at få afklaret deres situation, herunder en afklaring til en førtidspension eller et fleksjob. På vejen dertil oplever borgerne mening og sammenhæng i den indsats, de modtager.”

Handleplanen består af fire overordnede spor, hvor der under hvert spor hører en række initiativer. Arbejdet med at implementere handleplanen har været i gang i lidt over to år. De fleste af initiativerne er implementeret og er derfor overgået til at være en del af driften i jobcentrene.

Løsning

Arbejdet med implementering af handleplanen – og dermed at få udsatte borgere videre i job, uddannelse eller afklaret til anden ydelse – går overordnet godt. Der er dog fortsat behov for fokus på, om arbejdet med udsatte forløber som det skal, samt løbende at håndtere nye problemstillinger.

Antallet af udsatte går i den rigtige retning

Fra 2015 til 2020 er antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i København faldet med godt 5.000 helårspersoner. Dette svarer til et fald på mere end 40 pct. Reduktionen på 5.000 helårspersoner i perioden dækker over 18.000 borgere, der har afsluttet deres kontakthjælp og 12.000 nye kontanthjælpsforløb. Det giver 6.000 personer, hvilket svarer til 5.000 helårsborgere.  Forvaltningen har set på, hvor de 18.0000 borgere, der har afsluttet deres kontanthjælp i årerne 2015-2019, er gået hen. Det fordeler sig i runde tal på personer, der har fået tilkendt førtidspension (ca. 6 pct.), er kommet i fleksjob (ca. 6 pct.) eller i ressourceforløb (ca. 19 pct.). Ca. 24 pct. er kommet på kontanthjælp, mens ca. 19 pct. er kommet i job/uddannelse, og ca. 13 pct. er blevet selvforsørget.

Ses der nærmere på de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mere end 3 år, er antallet i perioden fra juni 2018 – juni 2020 reduceret med knapt 30 pct. jf., tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Antal og andel af langvarigt forsørgede på midlertidige ydelser

 Kilde: Jobindsats.dk og BIFLIS. Total er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Borgere, der ikke kan varetage job på ordinære vilkår hjælpes videre

De borgere, der ikke kan varetage et job på ordinære vilkår, hjælpes i langt højere grad end tidligere videre på andre ydelser som fleksjob eller førtidspension.

Fra 2017-2019 er 140 pct. flere udsatte borgere visiteret til fleksjobordningen, og til trods for nedlukningen i foråret på grund af covid-19 ser stigningen ud til at fortsætte. Således ligger antallet af borgere visiteret til fleksjobordningen 28 pct. højre i de tre første kvartaler 2020 (524 borgere) sammenlignet med de tre første kvartaler 2019 (409 borgere), jf. tabel 2.

Langt flere borgere end tidligere er blevet afklaret og hjulpet videre til en førtidspension. Fra 2017-2019 er antallet af tilkendelser til førtidspension steget med 348 pct. (fra 420 til 1.882 borgere) Stigningen forventes at fortsætte i 2020, eftersom antallet af borgere, der er tilkendt førtidspension, ligger lidt højere i de tre første kvartaler 2020 (1.398 borgere) sammenlignet med de tre første kvartaler 2019 (1.244 borgere), jf. tabel 2. Dertil kommer 403 borgere tilkendt seniorpension i løbet af de tre første kvartaler af 2020.

Tabel 2: Afgang til fleksjob og førtidspension

	Fleksjob				Førtidspension
	2017	2018	2019	2020	2017	2018	2019	2020
1. kvt.	44	79	112	243	80	144	370	487
2. kvt.	59	87	120	109	99	145	379	485
3. kvt.	77	95	177	172	97	283	495	426
4. kvt.	83	123	221		144	333	638
I alt	263	384	631	524	420	905	1.882	1.398

Kilde: Jobindsats.dk

Det er netop blevet muligt at opgøre seniorpension særskilt, og forvaltningen vil derfor fremadrettet opgøre de to tal særskilt.

Bedre sagsbehandling

Handleplanen fokuserer også på at højne kvaliteten i sagsbehandlingen, at sikre fremdrift i sagerne og en bedre borgeroplevelse. Som tallene ovenfor indikerer, er der en positiv udvikling i gang på disse områder. Dette i kraft af, at en stor del af medarbejderne er igennem kompetenceudviklingen samt at initiativerne i form af supervision til medarbejderne om den gode samtale, sundhedsfaglig rådgivning og praksiskonsulenter er blevet en integreret del af sagsbehandlernes arbejde. Samtidig har omlægningen på CAB medført mere sammenhængende indsats for borgere i ressourceforløb. De nye kompetencer og værktøjer samt implementering af lavere sagsstammer på jobcentrene betyder, at kvaliteten i indsatsen er løftet.

I takt med gennemførelsen af initiativer og projekter, har arbejdet med handleplanen ændret karakter til i højere grad at have fokus på, at de nye værktøjer og kompetencer anvendes i den daglige opgaveløsning og bliver en integreret del af indsatsen for borgerne.

Status på projekter

Handleplanen er struktureret i fire overordnede spor, hvor der under hvert spor er en række projekter og initiativer, jf. tabel 3 nedenfor. I det følgende præsenteres status på arbejdet indenfor de fire spor.

Tabel 3: Oversigt over handleplanens aktiviteter og projekter

 

 

Spor 1: Medarbejdernes sagsarbejde

Kørekort til at sikre kvalitet i den forberedende plan

Når borgere skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om de er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal der udarbejdes en forberedende plan.

I efteråret 2018 er der udviklet et fælles koncept for, hvordan en god forberedende plan ser ud, i form af en såkaldt kørekortsmodel. Medarbejderne får deres ”kørekort”, når en ”kørelærer” (en kompetent kollega) har vurderet, at de kan lave gode forberedende planer og ikke længere har brug for tæt sparring. Oplæringen i forberedende planer via kørekortsmodellen er påbegyndt marts 2019. Lidt over halvdelen af medarbejderne (540) har gennemført oplæringen, mens resten skal i gang eller fortsat er i gang med oplæringen. Det forventes, at alle har gennemført oplæringen ved udgangen af 2021, hvilket svarer til, at indsatsen følger planen.

Nye medarbejdere bliver oplært i udarbejdelsen af forberedende planer efter kørekortsmodellen, som nu er blevet en del af onboardingen af nyansatte. 

Kursus for medarbejdere i lovgivningen for førtidspension og fleksjob

Samtlige medarbejdere (540), der arbejder med udsatte borgere har været på kursus i lovgivningen i førtidspension og fleksjob i perioden maj 2019 – oktober 2019. Kurset er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole. Kurserne tilbydes nu på fast basis nye medarbejdere som del af deres oplæring og introduktion til BIF.

Supervision

Der er ansat tre supervisere i foråret 2019 og nedsat supervisionsgrupper på alle relevante centre. Supervisorerne hjælper medarbejderne i at arbejde med de problematikker og dilemmaer, der kan opstå i samtalerne og arbejdet med udsatte borgere. Supervisionen giver bl.a. medarbejderne et rum for at udvikle deres faglige færdigheder i samtalerne og relationerne med borgerne. I supervisionen kan medarbejderne reflektere over deres egen faglige praksis og på den baggrund få udvidet deres handlemuligheder i arbejdet med borgerne. De temaer, der tages op, er fx udfordringer i samtaler med psykisk sårbare, balancen mellem borgeres behov og lovgivningen samt udsatte borgeres motivation.                     

IT-understøttelse

Der er behov for at understøtte sagsbehandlerne med et bedre overblik over borgerens sagsforløb i forbindelse med at udarbejde borgernes forberedende plan forud for møde i rehabiliteringsteamet. Det glæder både i forhold til at øge overskueligheden over sagsakterne, i forhold til at forenkle arbejdet med at samle sagsakterne forud for mødet og i forhold til planlægning og bookning af møder i rehabiliteringsteamet.

I sammenhæng med den nye digitaliseringsstrategi er der i budget 2020 afsat midler til et digitaliseringsprojekt kaldet intelligent understøttelse af rehabiliteringsmøder. Arbejdet er gået i gang i foråret 2020. 

Spor 2: De organisatoriske rammer 

Praksiskonsulenter:

Der er i løbet af 2. kvartal 2019 ansat to praksiskonsulenter med henblik på at forbedre dialogen og samarbejdet med de praktiserende læger i København. Praksiskonsulenterne er praktiserende læger med egen praksis, og de arbejder begge 3 timer om ugen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Praksiskonsulenterne er med til at løse de udfordringer, jobcentret møder i det konkrete samarbejde med de praktiserende læger. Det betyder, at sagsbehandlerne kan kontakte praksiskonsulenterne, hvis borgerens læge eksempelvis er medvirkende til, at borgerens sag forsinkes, eller hvis dialogen med en læge er er gået i hårdknude. Jobcentrene vurderer, at praksiskonsulenterne dermed er medvirkende til at skabe fremdrift i sagerne.

Udbud af beskæftigelsesindsatsen for udsatte og sygemeldte borgere

Den 1. juli trådte de nye rammeaftaler for beskæftigelsesindsats for udsatte og sygemeldte borgere i kraft, og jobcentrene er i gang med at implementere rammeaftalerne. Der er i særlig grad fokus på at sikre gode bestillinger, opfølgning på de enkelte forløb samt tættere samarbejde med leverandørerne, så der sikres fremdrift for borgerne. Det er nødvendigt, at leverandørforløbene i højere grad end tidligere sikrer, at borgerne kommer videre, enten i job eller afklares til anden ydelse. Fokus for rammeaftalerne er derfor en virksomhedsrettet indsats, hvor borgerne støttes til progression frem mod småjob eller ordinært job. Der er samtidig fokus på, at der i indsatsen skabes tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere og dokumentere borgernes arbejdsevne.

Sundhedsrådgivning:

For at øge medarbejdernes mulighed for sundhedsfaglig rådgivning er der indgået aftale med sundhedsrådgivere fra regionens kliniske funktion om at stå til rådighed for sparring i borgersager, hvor der er tvivl om, hvad borgerens helbredsmæssige situation betyder for mulighederne for at arbejde. Sundhedsrådgiverne har været til stede på centrene siden primo 2019, og tilbagemeldingerne fra medarbejderne er positive, ligesom der er stor efterspørgsel på rådgivningen.

Mere effektive rehabiliteringsteammøder

På grund af den lange ventetid på rehabiliteringsmøder i foråret 2019 har forvaltningen i samarbejde med SUF og SOF effektiviseret mødeafholdelsen. I februar 2020 var ventetiden 9 uger. Suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med covid-19 betød, at der ikke kunne holdes fysiske rehabiliteringsmøder, men kun virtuelle. Det førte til stigende ventetider på rehabiliteringsmøderne, som i juni var på 14,5 uger. Siden den 15. juni 2020 har der igen været afholdt møder med fysisk fremmøde i rehabiliteringsteamet, og ventetiden er i øjeblikket ca. 7 uger.

Lavere sagsstammer

Midlerne til lavere sagsstammer fra budget 2019 og budget 2020 er implementeret for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og de unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Ligeledes betyder deltagelsen i Flere skal med 2, at sagsstammerne for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fortsat er lavere. Flere skal med 2 udløber medio 2022, hvorefter sagsstammerne vil stige betragteligt.

Sparringsenhed

I foråret 2019 er etableret et team med specialiserede medarbejdere med henblik på at sikre samarbejde med psykiatrien og andre specialområder. Formålet er at sikre en bedre kommunikation mellem psykiatrien, socialforvaltningen og jobcentret med særligt fokus på borgere, der er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Samarbejdet omhandler rådgivning om sagsskridt samt mulighed for at sikre kortere sagsbehandlingstid, når borgere skal afklares.

Der er indgået samarbejde med en række forskellige psykiatriske enheder under Region H i Københavnsområdet samt indvandremedicinsk klinik på Hvidovre hospital.

Midler til sparringsenheden udløber i december 2020, og jobcentret vurderer, at der i kraft af teamets arbejde er skabt relevante samarbejdskanaler, som søges opretholdt fremadrettet. 

Spor 3: Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Bedre jobafklaringsforløb:

Jobafklaringsforløb er for borgere, som er for syge til at kunne arbejde og som har opbrugt deres sygdagpengeret. Borgere i jobafklaringsforløb i København bliver i højere grad end på landsplan tildelt et 2. jobafklaringsforløb. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en analyse, som viser, at jobafklaringsforløbsborgerne i København er mere udsat end i resten af landet. Der er derfor brug for en indsats, der er målrettet borgernes udfordringer, og som understøtter den virksomhedsrettede indsats. Herudover er der flere i målgruppen, der skal afklares til et fleksjob eller en førtidspension.

Forvaltningen er i gang med en handleplan som skal sikre mere fremdrift i forløbene samt sikre en mere virksomhedsrettet indsats for målgruppen. 

Gode ressourceforløb:

Med udgangen af 2018 begyndte CAB en omlægning af indsatsen fra beskæftigelsescenter til et ressourceforløbscenter, hvor både myndighedsarbejde og indsatsen for borgerne er samlet. Formålet var at sikre en sammenhængende indsats for ressourceforløbsborgerne. Indsatsen er fuldt indfaset.

Der har løbende været målt på andelen af ikke-afklarede ressourceforløbsborgere, det vil sige borgere, der efter afsluttet ressourceforløb får kontanthjælp eller et nyt ressourceforløb. Målet er, at København skal ligge på niveau med resten af landet. Afstanden til landsplan er gradvist blevet reduceret fra 2018 til 2020 jf. tabel 4 nedenfor.

Tabel 4: Andelen af ikke-afklarede ressourceforløbsborgere i København og i hele landet

	1. kvt. 2018	1. kvt. 2019	1. kvt. 2020
København	12,7 pct.	11,9 pct.	10,7 pct.
Hele landet	7,1 pct.	6,9 pct.	6,6 pct.

Note: Opgørelsen viser andelen af afsluttede ressourceforløb, hvor arbejdsmarkedsstatus 3 måneder efter afsluttet forløb er kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller ressourceforløb.

Senest tilgængelige data er for 1. kvartal 2020.

Tabel 5 nedenfor viser udviklingen i afsluttede ressourceforløb fra påbegyndelsen af omlægningen af CAB og 1 år senere. Tabellen viser, at København ligger under landsgennemsnittet ift. andelen, der afslutter til fleksjob og beskæftigelse. Andelen, der afslutter til førtidspension, er for København steget og ligger over niveauet for hele landet. Dette kan forklares med, at der i København fortsat arbejdes på at få nedbragt efterslæbet af borgere, der er i målgruppen for førtidspension.

 Tabel 5: Status 3 mdr. efter borgere har afsluttet ressourceforløb

	Status 3 mdr. efter afsluttet forløb, pct.
	Beskæftigelse		Fleksjob		Førtidspension
	2018	2019	2018	2019	2018	2019
København	1,4	0,7	10,5	8,6	53,5	64,2
Hele landet	3,0	2,8	13,7	13,3	55,5	58,0

Jobindats.dk

 

Spor 4: Borgernes oplevelse

Borgermåling:

VIVE gennemførte i foråret 2019 en måling af udsatte borgeres oplevelse af at være tilknyttet Jobcenter København. Undersøgelsen viste, at der generelt er stor tilfredshed med Jobcenter København, for eksempel angav 86 procent af de 186 deltagere, at de var tilfredse med deres seneste samtale i jobcentret. Kun lige omkring halvdelen af borgerne (49 procent) anførte, at de havde en oplevelse af, at der var fremdrift i deres forløb, mens 21 pct. ikke oplevede, at der var fremdrift. En forholdsvis stor andel af borgerne (13 pct). svarede ”ved ikke”, mens 18 pct. svarede ”hverken-eller” til spørgsmålet.

Jobcenter København har efterfølgende arbejdet på at fastholde niveauet, hvor målingen har vist positive resultater, samt arbejdet med at imødekomme de problemstillinger, der er identificeret i målingen, jf. orientering på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 18. maj 2020.

I september og oktober 2020 gennemførte VIVE interviews af borgere til en ny måling, og denne gang inkluderede undersøgelsen også de job- og uddannelsesparate borgere. Fremover bliver det derfor muligt at følge og arbejde målrettet med borgeroplevelsen blandt samtlige målgrupper.   

Resultaterne fra målingen i 2020 forventes at være klar i februar 2021. Både i 2021 og 2022 vil der efter planen blive gennemført lignende målinger.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Udvalget får i løbet af 1. kvartal 2021 fremlagt resultatet af VIVE’s rapport om borgernes oplevelse af Jobcenter København.

 

Tanja Franck/Marianne Sørensen