De første erfaringer med A-kasse forsøget under den nye LAB-lov
Resume
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har inviteret adm. dir i Magistrenes A-kasse (MA) Hans Peter Messerschmidt Andersen til at holde et oplæg om a-kassens første erfaringer med a-kasseforsøget.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller;
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager oplægget til efterretning.
PROBLEMSTILLING
Et flertal i Folketinget indgik den 23. august 2018 aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats. Som led i aftalen blev det besluttet i en fireårig periode at give udvalgte a-kasser ansvar for de lediges kontaktforløb i opsigelsesperioden og de tre første ledighedsmåneder. Forsøget blev igangsat den 1. januar 2020.
I København er Magistrenes A-kasse (MA), BUPL-A, FOA A-Kasse, FTF-A, Metals A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse en del af forsøget.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 29. april 2019 indstilling om håndtering af forenklingsaftalens a-kasseforsøg med mere ansvar til udvalgte a-kasser.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 25. november 2019 indstilling om status på arbejdet med at indgå samarbejdsaftaler med de udvalgte a-kasser i København. Ultimo 2019 var der indgået aftaler med alle seks a-kasser.
LØSNING
Covid-19 krisen har også haft betydning for a-kasseforsøget. Med suspensionen af beskæftigelsesindsatsen den 12. marts 202 blev a-kasseforsøget reelt sat ud af kraft og først genåbnet igen den 15. juni 2020.
Aftalekredsen bag forsøget har besluttet, at forsøgsdeltagere som er visiteret til forsøget i perioden fra den 1. januar og indtil 1. september 2020 ikke vil indgå i evalueringen af forsøget. Forsøget løber fortsat til udgangen af 2023.
For a-kasserne har Covid-19 krisen stillet nye og andre krav til håndteringen af a-kasseforsøget end forventet.
Adm. dir. Hans Peter Messerschmidt Andersen vil i sit oplæg fortælle om MA´ s erfaringer med A-kasseforsøget indtil nu, herunder den digitale beskæftigelsesindsats, og Covid-19´ konsekvenser for akademikerledigheden og det akademiske arbejdsmarked.
Akademikerledigheden i København er ligesom i resten af landet også påvirket af Covid-19 krisen. De senest tilgængelige tal viser, at antallet af bruttoledige akademikere i København i november 2020 var på 7.457. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,4 pct.
Tabel 1: Bruttoledigheden i procent og antal fuldtidspersoner fordelt på a-kasser, november 2020
A-kasse |
København |
Øvrige unibyer |
Hele landet |
Aarhus |
Akademikernes |
3.772 (5,6 pct.) |
3.506 (5,0 pct.) |
11.864 (4,2 pct.) |
1.536 (5,2 pct.) |
Journalistik, komm. & sprog |
904 (9,6 pct.) |
528 (9,3 pct.) |
2.123 (8,4 pct.) |
241 (9,5 pct.) |
Magistre (MA) |
1.752 (7,7 pct.) |
2.047 (8,7 pct.) |
5.647 (7,2 pct.) |
1.117 (9,5 pct.) |
Økonomer (CA) |
1.029 (6,1 pct.) |
1.186 (5,9 pct.) |
3.685 (5,4 pct.) |
555 (5,6 pct.) |
AC i alt |
7.457 (6,4 pct.) |
7.267 (6,1 pct.) |
23.319 (5,2 pct.) |
3.449 (6,4 pct.) |
Kilde: Danmarks Statistik. Note: Øvrige universitetsbyer er: Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg. Klyngerne udgår, og der arbejdes på et nyt sammenligningsgrundlag.
ØKONOMI
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.
VIDERE PROCES
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil medtænke oplæg og drøftelse i det videre arbejde med a-kasseforsøget.
Tanja Franck/Marianne Sørensen
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.