Ny principafgørelse fra Ankestyrelsen om sanktionering af aktivitetsparate borgere

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager Ankestyrelsens principafgørelse og forvaltningens ændrede praksis til efterretning

Problemstilling

Den 7. juli 2015 offentliggjorde Ankestyrelsen en ny principafgørelse om sanktionering af aktivitetsparate borgere.

Afgørelsen betyder, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i yderste konsekvens nu skal opsøge aktivitetsparate borgere på deres bopæl for at forsøge at opnå personlig kontakt, inden forvaltningen træffer afgørelse om en eventuel sanktion.

På den baggrund fremlægges nu ændring af praksis og de hidtidige resultater og erfaringer.

Principafgørelsen er vedlagt som bilag 1.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har tidligere opfyldt aktivlovens § 35, stk. 5 ved at skrive eller ringe til borgeren, kontakte tilbudssteder, opholdssteder, mentorer, støttekontaktpersoner og andre forvaltninger mv.

Som følge af principafgørelsen har forvaltningen nu tilrettet praksis så den ny principafgørelse fra Ankestyrelsen efterleves.

Det indebærer, at hvis forvaltningen ikke får kontakt til borgeren via telefon/e-mail eller samarbejdsparter, skal forvaltningen, som hidtil, forsøge at kontakte borgeren via eventuel mentor eller eventuelt tilbudssted.

I de tilfælde, hvor borgeren ikke har en mentor eller er i tilbud, skal forvaltningen, på baggrund af den ændrede praksis forsøge at få personlig kontakt til borgeren på bopælsadressen, inden forvaltningen træffer afgørelse om en eventuel sanktion. 

Forvaltningen opfylder den nye lovpraksis ved at sende to medarbejdere ud til borgerens adresse for at forsøge at få personlig kontakt, inden forvaltningen træffer afgørelse om en eventuel sanktion. Af sikkerhedsmæssige årsager foretages besøget af to personer.

Det er ikke en betingelse i forhold til at opfylde den nye lovpraksis, at forvaltningen rent faktisk får kontakt med borgeren, så længe at forvaltningen kan dokumentere forsøgene. Det er ikke hensigten, at de to medarbejdere på selve besøget skal gå i dialog med borgeren om sagen, men skal derimod oplyse borgeren om den forestående sanktionering og give borgeren mulighed for selv at kontakte forvaltningen.

Foreløbige resultater

Forvaltningen har i oktober og november måned 2015 foretaget 97 personlige besøg på borgernes bopælsadresser. I 14 tilfælde er det lykkedes at få kontakt til borgeren. I 83 tilfælde er det ikke lykkedes.

I de 14 tilfælde, hvor medarbejderne har fået kontakt til borgeren, er der udleveret et kontaktkort/visitkort, hvor borgeren er blevet opfordret til at ringe til forvaltningen.

To borgere har i forbindelse med besøget ringet til forvaltningen fra de opsøgende medarbejderes mobiltelefon, da borgerne ingen telefon havde. De resterende 12 borgere har efterfølgende selv kontaktet forvaltningen.

Ud af de 14 borgere har forvaltningen i 9 sager fastholdt sanktionen og i 5 sager annulleret sanktionen, efter borgeren har kontaktet dem.

I de 83 tilfælde, hvor medarbejderne ikke har fået kontakt til borgerne, har forvaltningen truffet afgørelse på baggrund af de tilgængelige oplysninger i sagen. Forvaltningen har efterfølgende foretaget stikprøve på i alt 20 borgere ud af de 83. Resultatet viser, at ud af de 20 borgere, så har forvaltningen i 9 sager fastholdt sanktionen og i 4 sager annulleret sanktionen, efter borgeren selv har kontaktet dem. De resterende 7 borgere har ikke kontaktet forvaltningen, efter de er blevet sanktioneret.

De foreløbige erfaringer fra oktober–november 2015 viser, at andelen af borgere, som ikke bliver sanktioneret, er højere i de situationer, hvor forvaltningen har opsøgt og fået personlig kontakt med borgeren på adressen (35 pct.) end i de situationer, hvor der alene er forsøgt kontakt på anden vis (20 pct.).

Den nye praksis betyder, at det i et vist omfang er lykkedes at få personlig kontakt med målgruppen. Derfor vurderer forvaltningen, at den nye praksis kan være med til at forebygge sanktioner af aktivitetsparate borgere.

Økonomi

Forvaltningen kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget konkret om de økonomiske konsekvenser af den nye praksis. Dette skyldes, at det ikke på forhånd kan forudsiges, hvor mange borgere det lykkes at få kontakt til, og at sanktionering af den enkelte borger foretages ud fra en konkret vurdering. Forvaltningen forventer dog ikke, at den nye praksis får en mærkbar effekt på overførselsudgifterne.

I forhold til administrationsudgifter, så foretager forvaltningen på nuværende tidspunkt ca. 50 besøg om måneden, og merudgiften svarer ca. til et ½ årsværk = 250.000 kr. Udgiften afholdes inden for den økonomiske ramme.

Birgitte Hansen     /     Michael Baunsgaard Schreiber