Temadrøftelse: Udsatteområdet 2018-2022

Resumé

På BIU-mødet den 24. oktober 2022 har udvalget en temadrøftelse om udsatteområdet, hvor udvalget introduceres til området og drøfter udfordringer fremadrettet.

Indstillingen beskriver udviklingen i jobcentrets indsatser og fokusområder i forhold til udsatte borgere fra 2018 til 2022.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter status på udsatteområdet 2018-2022 og centrale fokusområder fremadrettet.

På mødet vil forvaltningen indledningsvist holde et kort oplæg, der gør status på udsatteområdet og udfordringer fremadrettet.

Problemstilling

I 2018 konkluderede en taskforce[1] om Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats i forhold til udsatte borgere: ”At der hidtil har været en restriktiv tolkning af lovgivningen, hvor der har været fokus på at opfylde dokumentationskravene i lovgivningen og mindre vægt på en socialfaglig helhedsvurdering af muligheden for at udvikle borgers arbejdsevne”

Task forcens konklusioner blev sammen med en lovændring i 2018 startskuddet til en omfattende indsats for sikre en individuelt tilpasset og hurtig afklaring af udsatte borgere.

Der er sket en markant udvikling af jobcentrets indsats i forhold til udsatte borgere. Denne orientering beskriver udviklingen fra 2018 og frem, og hvor forvaltningen fortsat vurderer, at der er potentiale for at justere indsatsen.

Løsning

• Jobcenteret er blevet bedre til at lave individuelt tilpassede og hurtige afklaringer af udsatte borgere
• Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er halveret
• Der er sket en markant stigning i antallet af udsatte borgere, der har opnået (små)job/uddannelse, eller er overgået fra kontanthjælp eller ressourceforløb til fleksjob eller førtidspension.

Men, der er stadig udfordringer med:

• at få afklaret de udsatte voksne hurtigere
• at få nedbragt ledigheden blandt borgere, der er visiteret til et fleksjob

Dertil kommer aftalen om en ny hovedlov for helhedsorienteret indsats, der skal understøtte en mere sammenhængende indsats for borgere med komplekse og sammensatte problemer, som vil have stor betydning for det fremadrettede arbejde med de udsatte borgere.

Udfordringer:

Udvikling i målgruppe af fleksjobvisiterede og fortsat høj ledighed
Selvom flere fleksjobvisiterede er blevet ansat i et fleksjob, og ledighedsprocenten er faldende, er knap hver femte borger, der er visiteret til et fleksjob, fortsat ledig. Målgruppen af ledige fleksjobvisiterede har ændret sig. En stigende andel er udsatte borgere, der kommer fra kontanthjælp eller fra ressourceforløb, og har tværgående problemstillinger. Disse borgere er ofte visiteret til fleksjob på under 10 timer om ugen.

Forvaltningen har derudover observeret en voksende gruppe af unge udsatte, som er visiteret til fleksjob. Den er mindre, men den adskiller sig fra en typisk fleksjobvisiteret. Samtidig er det en gruppe borgere, der forventes at blive større. Det er unge med kognitive handicap (autisme, ADHD, hjerneskade, lavt intellekt eller lign.), som udfordres af kravene til at være fleksjobledige. De kommer eksempelvis fra bosteder med meget støtte og fast struktur, eller de kan være hjemmeboende, hvor deres forældre har en aktiv rolle i deres liv. Borgernes funktionsnedsættelse gør, at de har svært ved at leve op til lovens krav om selvstændig jobsøgning, booking af samtaler, mv., og de kræver ekstra hjælp og støtte, hvilket forvaltningen skal have fokus på. Borgerne er ofte visiteret til et fleksjob på trods af en betydelig funktionsnedsættelse og en lav arbejdsevne.

Fokus på hurtigere afklaring af borgerne
Forvaltningen arbejder på at blive endnu bedre til at give udsatte borgere en hurtig og individuelt tilpasset afklaring, men borgerne i afklaringspuljen er mere komplekse at afklare grundet de mange år på kontanthjælp. Det skal sikres, at borgerne ikke fastholdes i afklaringsforløb længere tid end nødvendigt og ikke tilkendes ressourceforløb, hvis borgerne kan afklares på kontanthjælp til førtidspension eller fleksjob. Rehabiliteringsteamet skal således kun tilkende ressourceforløb, når en tværfaglig indsats kan forventes at udvikle borgerens arbejdsevne.

Nedenstående tabel viser antallet af påbegyndte ressourceforløb, og hvor mange procent af forløbene, der afsluttes med en førtidspension eller en visitering til et fleksjob.

Hovedparten (ca. 65 %) af ressourceforløbene afsluttes i dag til førtidspension. Forvaltningen vurderer, at der bevilges ressourceforløb i sager, hvor det vil kunne begrundes, at borger er berettiget til fleksjob eller førtidspension. I andre sager gør det sig gældende, at sagsoplysningen er årsagen til, at rehabiliteringsteamet ikke kan pege på førtidspension og fleksjob, fordi centrale dele af sagen ikke er tilstrækkeligt belyst. I de tilfælde indstiller rehabiliteringsteamet til ressourceforløb.

Der er derfor fortsat behov for at styrke den systematiske sagsoplysning i jobcentrene, så alle relevante oplysninger om borgeren er tilgængelige for rehabiliteringstemaet, når sagen bliver vurderet. Derudover er der fortsat fokus på:

• undervisning af sagsbehandlere
• klagesagsopfølgning og faglige drøftelser
• lave sagsstammer

Politisk handlerum

Udvalget kan foreslå initiativer, som de mener bør være en del af forvaltningens indsatser på udsatteområdet.

Økonomi

Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen tager input fra BIU's temadrøftelse med i det videre arbejde med udsatteområdet.