Udkast til integrations- og medborgerskabspolitik

Resumé

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal tage stilling til første udkast til en ny integrations- og medborgerskabspolitik for 2023-26 for Københavns Kommune. Integrationspolitikken udarbejdes på tværs af kommunens forvaltninger. Efter Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse indhentes derfor input til beskrivelse af status, udfordringer og fremadrettet fokus på integration og medborgerskab på serviceområderne fra de øvrige forvaltninger.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender første udkast til Integrations- og medborgerskabspolitik med henblik på indhentning af bidrag fra Københavns Kommunes øvrige forvaltninger

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 19. april 2022 en indstilling om ramme samt proces- og tidsplan for udarbejdelse af en ny integrations- og medborgerskabspolitik. Af indstillingen fremgik, at politikken vil bestå af en overordnet vision med værdier og grundprincipper og ikke indeholde særskilte effektmål. I stedet vil der løbende evalueres og effektmåles på konkrete indsatser under udvalgets Integrationshandleplan. Udvalget blev efterfølgende den 25. maj skriftligt orienteret om en justering af tidsplanen for udvikling af politikken. Jf. den justerede tidsplan forelægges nu første udkast til Integrations- og medborgerskabspolitik 2023-26 til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse. Udkastet vil danne grundlag for den videre inddragelse af de øvrige forvaltninger og udvalg. Integrations- og medborgerskabspolitikken forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen i juni 2023. Den vil blive suppleret af en opdateret Integrationshandleplan, som forelægges for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i andet halvår af 2023. Handleplanen vil indeholde konkrete indsatser og mål, som vil udmønte politikken på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i løbet af forår og sommer nedsat en arbejdsgruppe blandt Københavns Kommunes syv forvaltninger, hvor udviklingen af den kommende Integrations- og medborgerskabspolitik har været drøftet, herunder opbygningen, pejlemærker og principper. Derudover har forvaltningen afholdt en workshop, hvor borgere samt professionelle aktører og NGO’ere har kunnet bidrage til udviklingen af den nye Integrations- og medborgerskabspolitik. På baggrund af denne proces forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget første udkast til Integrations- og medborgerskabspolitik 2023-26. Efter udvalgets godkendelse, sendes udkastet til de øvrige forvaltninger for at indhente bemærkninger til udkastet samt konkrete bidrag til beskrivelsen af de væsentligste integrationsudfordringer, aktuelle tiltag og fremadrettede fokuspunkter på serviceområderne. 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår, at målgruppen for politikken indkredses til ”københavnere med integrationsbehov”. Betegnelsen anvendes som samlebetegnelse for københavnere, der, af forskellige årsager, har behov for støtte i form af en eller flere indsatser til fremme af integration og medborgerskab. Samtidig fremgår det, at det er et mindretal af københavnere med etnisk minoritetsbaggrund, som har integrationsbehov.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår endvidere, at den nye Integrations- og medborgerskabspolitik bygges op omkring fem tværgående pejlemærker og fem principper for integration og medborgerskab i Københavns Kommune. De foreslåede pejlemærker og principper indeholder en forståelse af integration i direkte forlængelse af integrationsloven:

Pejlemærker for integration og medborgerskab

Københavns Kommune vil:

1. bidrage til, at københavnere med integrationsbehov sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv
2. bidrage til, at københavnere med integrationsbehov trives, mestrer det danske sprog og bliver selvforsørgende
3. bidrage til, at københavnere med integrationsbehov opnår forståelse og respekt for det danske samfunds grundlæggende værdier, normer og menneskeretlige principper såsom frihed, lighed for loven og ligestilling mellem kønnene  
4. behandle alle københavnere ligeværdigt og som enkeltpersoner, ikke som medlemmer af særskilte etniske eller religiøse grupper
5. bidrage til, at alle børn og unge kommer godt fra start, trives, udvikler sig og bliver så dygtige, som de kan

 Principper for integration og medborgerskab

 Konkret skal det ske gennem tiltag til fremme af integration og medborgerskab som:

A) Tager udgangspunkt i viden og data om københavnere, som har integrationsbehov og behov for særlig støtte

B) I høj udstrækning gennemføres igennem videndeling og samarbejde på tværs af forvaltninger og med inddragelse af civilsamfundet for at skabe helhedsorienterede og koordinerede løsninger

C) Evalueres eller på anden vis monitoreres mhp. på at dokumentere effekt, forandring og/el. udvikling

D) Er langsigtede og i videst mulig udstrækning forankres i kommunens normalindsats

E) Er baseret på forståelsen af at integration er en gensidig proces, som fremmer at københavnere med integrationsbehov får lige mulighed for at være en del af København og samtidig styrkes i at tage et personligt ansvar for egen integration og medborgerskab

I forlængelse af pejlemærker og principper lægges der op til at Integrations- og medborgerskabspolitikken beskriver de væsentligste udfordringer og visioner på 6 centrale serviceområder i kommunen:

• • Beskæftigelsesområdet 
  • By- og boligområdet 
  • Kultur- og fritidsområdet 
  • Børne- og ungdomsområdet 
  • Socialområdet
  • Sundheds- og omsorgsområdet 

Efter en proces i de øvrige forvaltninger udarbejdes et samlet forslag til Integrations- og medborgerskabspolitik, som forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forud for en offentlig høring af udkastet. Høringen vil blive offentliggjort på Københavns Kommunes høringsportal og fremsendt direkte til relevante organisationer, virksomheder, lokaludvalg og råd.

Tidsplan for udvikling af integrations- og medborgerskabspolitik

Politisk handlerum

Udvalget har følgende muligheder:

• Udvalget kan godkende udkastet til Integrations- og medborgerskabspolitik, jf. forvaltningens indstilling.
• Udvalget kan bede forvaltningen om at foretage ændringer i udkastet til integrations- og medborgerskabspolitik, inden det sendes til de øvrige forvaltninger mhp. input til serviceområderne.
• Udvalget kan bede forvaltningen om at udarbejde et nyt udkast til Integrations- og medborgerskabspolitik, som skal godkendes i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, inden det sendes til de øvrige forvaltninger. Dette vil rykke tidsplanen for politikken.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter godkendelse i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget sendes udkastet til Integrations- og medborgerskabspolitik til de øvrige forvaltninger, som beskriver udfordringer på serviceområderne, og hvordan man vil sikre integration på området og forelægger bidrag for de politiske udvalg. Herefter forventes et samlet udkast til Integrations- og medborgerskabspolitik at blive forelagt til godkendelse i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til marts 2023, hvorefter det sendes i høring og efterfølgende forelægges til godkendelse i de politiske udvalg og i juni 2023 forelægges for Borgerrepræsentationen.

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen