Hvordan Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil imødekomme de nye krav i delaftale 2 om finansiering af "Arne"-pensionen
Resumé
Den 24. juni 2022 indgik regeringen m.fl. anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen skal tilvejebringe den resterende finansiering af ”aftalen om retten til tidlig pension”. Udvalget blev præsenteret for indholdet i aftalen samt de økonomiske konsekvenser for København på mødet den 26. september 2022. Denne indstilling beskriver, hvordan København vil imødekomme de nye krav til indsatsen, der er i delaftalen.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens plan for en justeret indsats, der skal imødekomme kravene til indsatsen i delaftale 2 til efterretning.
Problemstilling
Delaftale 2 om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen skal implementeres over to år. Den første del af aftalen forventes at træde i kraft i 1. januar 2023. Den medfører en justering af indsatsen fra ”øvrig vejledning og opkvalificering”, som består af fx jobsøgningskurser og kurser i helbredsmestring, hen mod en indsats bestående af virksomhedsrettede tilbud og ordinær uddannelse, herunder opkvalificeringskurser fra positivlisten. ”Øvrig vejledning og opkvalificering” kan således ikke længere opfylde det ret og pligt tilbud, som dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (både jobparate og aktivitetsparate) skal have efter 6 måneders ledighed eller i det årlige tilbud som alle målgrupper skal have som led i fokusmålene[1]. Derudover ligger der i aftalen en ændring i forhold til øget mulighed for brug af digitale samtaler.
Den anden del af aftalen forventes at træde i kraft 1. januar 2024 og betyder primært, at a-kasserne har ansvaret for dagpengemodtagere i de første tre måneder.
Denne indstilling omhandler ændringen i tilbuddene til borgerne, der forventes at træde i kraft 1. januar 2023.
Løsning
”Øvrig vejledning og opkvalificering” er p.t. det mest anvendte redskab i jobcentret på tværs af målgrupper. Virksomhedspraktik er det næstmest anvendte redskab, mens kun en mindre andel får ordinær uddannelse eller ansættes med løntilskud. STAR har vurderet, at implementering af delaftale 2 vil medføre en stigning i ordinær uddannelse med 5 pct., virksomhedspraktikker vil stige med 35 pct. og løntilskud med 10 pct. Til gengæld vil anvendelsen af ”øvrig vejledning og opkvalificering” falde med 15 pct. Det betyder, at selvom der er flere borgere, der skal have en virksomhedsrettet indsats nu end tidligere, er der fortsat mulighed for at give ”øvrig vejledning og opkvalificering” til de borgere, der har brug for det. Blandt andet for at understøtte en virksomhedsrettet indsats.
Det øgede antal af virksomhedsplaceringer stiller krav til jobcentret i forhold til borgerne, men det stiller også krav til de virksomheder der skal modtage borgerne. Det forventes, at der fremadrettet skal samarbejdes med endnu flere virksomheder. Ligeledes vil flere af de virksomheder, der samarbejdes med, modtage borgere i virksomhedspraktik, der ikke er jobparate. Forvaltningen har et stærkt fokus på, at der til trods for det øgede antal virksomhedsplaceringer opretholdes en god kvalitet i praktikkerne, bl.a. ved brug af mentor.
Øget virksomhedsrettet indsats
En stor andel af de jobparate borgere, der primært består af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, afgår fra ydelse inden for de første tre måneder. Det skyldes primært, at de kommer i job eller uddannelse. For dagpengemodtagernes vedkommende er over halvdelen stoppet på ydelsen efter tre måneder, for jobparate kontanthjælpsmodtagere er tallet knap 40 pct. Den høje afgang fra ydelsen betyder, at der er mange nyledige, der ikke har behov for en aktiv indsats. Denne gruppe skal i samtalerne støttes bedst mulig i deres job/uddannelsessøgning.
For dem, der ikke kommer i job eller uddannelse i løbet af de første 3-4 måneder vil hovedmålet være direkte i et ordinært job. Samtidig vil Jobcentret aktivt planlægge en indsats, som fører til job enten via fx en virksomhedspraktik eller ordinært uddannelsesforløb, via et kombinationsforløb af praktik og jobsøgningsforløb eller et kombinationsforløb af ordinær uddannelse og jobsøgningsforløb.
Nytteindsats er også regnet som virksomhedsrettet indsats. Dette redskab kan komme i brug for jobparate kontanthjælpsmodtager og en mindre gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Udsatte borgere, der tæller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, jobafklaringsforløb og ressourceforløb, har ofte længere forløb og er kendetegnet ved at have andre problemer udover ledighed. For de aktivitetsparate har der gennem længere tid været fokus på særligt småjob/ordinære timer kombineret med virksomhedsplacering i forbindelse med indsatsen Flere skal med. Småjob tæller med i det årlige tilbud (fokusmålene) men ikke i forhold til det lovpligtige tilbud efter 6 måneders ledighed (ret og pligt). Her skal der være tale om en virksomhedsplacering eller ordinær uddannelse.
Der vil i indsatsen fortsat være stort fokus på småjob eller virksomhedsplacering kombineret med ordinære timer evt. kombineret med en mentor. Der vil i alle samtaler være fokus på en håndholdt indsats, relationsopbygning og motivation som vejen til at få borgeren afklaret eller videre i job eller uddannelse. Ordinær uddannelse anvendes kun til en lille del af målgruppen.
Øvrige udsatte borgere tæller ledighedsydelsesmodtagere og sygedagpengemodtagere. Her kan borgerne groft opdeles i to grupper. En for sygedagpengemodtagerne i beskæftigelse, som enten skal fastholdes i job eller have en virksomhedsrettet indsats, hvor en virksomhedskonsulent fx matcher dem med en virksomhed. Og en anden gruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet, hvilket fx kan skyldes manglende arbejdsidentitet, tværfaglige problemer eller diffuse lidelser. For denne gruppe kan der være behov for tværfaglig understøttelse i forbindelse med virksomhedsplacering, en håndholdt indsat evt. med tilknytning af mentor. Kun få i gruppen af øvrige udsatte borgere forventes at deltage i ordinær uddannelse.
Ordinær uddannelse
Udover virksomhedsplacering tæller også ordinær uddannelse og opkvalificeringskurser på positivlisten med i opgørelsen af både ret og pligt samt fokusmål. Derudover tæller FVU også med i fokusmålene. Ordinær uddannelse gives i dag primært til dagpengemodtagere og i mindre grad til kontanthjælpsmodtagere. BIU vedtog i 2020 sigtelinjer for uddannelse, der beskriver, hvordan forvaltningen skal arbejde med uddannelsesindsatsen. Disse sigtelinjer bliver endnu vigtigere under den kommende lovgivning. Uddannelse bruges blandt andet til at understøtte rekrutteringsindsatsen, således at borgeren får nøjagtig den uddannelse, der er efterspurgt i virksomheden.
Uddannelsesindsatsen er en forholdsvis dyr indsats, der kan risikere at fastholde deltagerne i ledighed, da fokus bliver på uddannelse og ikke jobsøgning. Vurderingen fra STAR er, at anvendelsen af ordinær uddannelse vil stige med 5 pct. I 1. kvartal 2022 var 5 pct. af aktiveringsforløbene i BIF ordinær uddannelse.
Brug af Øvrig vejledning og opkvalificering
”Øvrig vejledning og opkvalificering” vil fremover i højere grad blive anvendt i kombination med et af de redskaber, der fremover opfylder den lovgivningsmæssige forpligtigelse til tilbud efter 6 måneders ledighed og kravet i fokusmålene om et årligt tilbud.
Digitale samtaler
Delaftalen indeholder også en øget mulighed for digitale samtaler i de første 6 måneders ledighed. Fremadrettet vil det være muligt for borgeren selv at vælge, hvorvidt de ønsker deres samtale med jobcentret skal være digital, telefonisk eller fysisk. Det sker i forbindelse med, at borgeren booker sin samtale.
Kun første samtale skal være fysisk, undtagen for sygedagpengemodtagere med en arbejdsgiver.
Det er forventningen, at en stor del af borgerne vil vælge, at deres samtale skal være digital eller telefonisk.
Jobcentret kan ændre samtaletypen til fysisk samtale, hvis man vurderer, at der er behov for det.
Forvaltningen vil ud fra faglige vurderinger udarbejde en vejledning om, hvornår det kan være relevant at overveje, at en samtale skal afholdes ved fysisk fremmøde, ligesom det vurderes at give behov for kompetenceudvikling blandt jobkonsulenterne.
Politisk handlerum
Udvalget kan drøfte hvordan der sikres kvalitet i virksomhedsplaceringer og arbejdes med at motivere ledige til uddannelse.
Det vil altid være en individuel konkret vurdering, hvilke tilbud den enkelte borger skal tilbydes, så personen hurtigst muligt kan komme i varig beskæftigelse eller påbegynde en ordinær uddannelse. Jobcenteret skal anvende de mulige redskaber, som er i lovgivningen. Det vil ikke være i overensstemmelse med loven at udarbejde retningslinjer for, hvilke redskaber en forvaltning må anvende.
Økonomi
Indstillingen skal ses i sammenhæng med punkt 4 på dagsordenen om udmøntning af budget, hvor der bliver redegjort for, hvordan besparelsen i forhold til nytænkning af beskæftigelsesindsatsen skal findes i 2023.
Videre proces
Forvaltningen arbejder videre med at blive klar til ændringerne, der forventes at træde i kraft 1. januar 2023. Ved behov vil forvaltningen vende tilbage med endnu en indstilling i november omhandlende besparelsen og det videre faglige arbejde.
Henrik Lund / Marianne Becker Andersen
[1] I forbindelse med den nye beskæftigelseslovgivning fra 2019 blev der besluttet en styrket og systematisk faglig monitorering af kommunernes indsats. Der er to fokusmål. Et for samtaler og et for indsats. Målene fastlægger hvor mange tilbud og samtaler borgerne skal have udover det lovpligtige.
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende protokolbemærkning, som Enhedslisten, Alternativet, DF og SF tilsluttede sig:
”Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, DF og SF tager indstillingen til efterretning, men vi vil samtidig understrege, at vi er dybt bekymrede for den beskæftigelsesindsats, der er lagt op til for de mest udsatte grupper, der har andre problemer end ledighed. Blandt andet fordi, at det nu er lovbestemt at den gruppe i stigende grad skal ud i virksomhedspraktikker. Målgruppen er ikke nød0vendigvis arbejdsmarkedsparat, uden at der følger en socialfaglig indsats med. Vi er bekymrede for om virksomhederne/ organisationerne har forudsætningerne for at kunne rumme borgere med udfordringer ift. misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom, udadreagerende adfærd eller lignede, og vi frygter derfor at denne målgruppe vil blive tabt på gulvet. Vi mener, at de mest udsatte borgere fortrinsvis skal i stabiliserende forløb og at beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges i et pædagogisk fagligt miljø, med kendskab til målgruppens udfordringer.”
”Radikale Venstre tager indstillingen til efterretning, men vi vil samtidig understrege, at vi er dybt bekymrede for den beskæftigelsesindsats, der er lagt op til for de mest udsatte grupper, der har andre problemer end ledighed. Blandt andet fordi, at det nu er lovbestemt at den gruppe i stigende grad skal ud i virksomheds-praktikker. Målgruppen er ikke nødvendigvis arbejdsmarkedsparat, uden at der følger en socialfaglig indsats med. Vi er bekymrede for om virksomhederne/organisationerne har forudsætningerne for at kunne rumme borgere med udfordringer ift. misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom, udadreagerende adfærd eller lignede, og vi frygter derfor at denne målgruppe vil blive tabt på gulvet. Der er desuden overhængende risiko for, at uden tilpasning i forvaltningen at virksomhederne bliver brugt som skraldespand, når vi bliver tvunget til at sende borgere i beskæftigelse, der ikke er klar til dette. Vi mener, at de mest udsatte borgere bør stabiliseres, og at beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges sådan, at hvor lovgivningen påtvinger os at satse på kommunerne beskæftigelsesindsats, bør der følge penge med til sat løfte dette. Bliver kommunerne tvunget til at sende borgerne i virksomhedsforløb før de er klar, er det sandsynligt at disse borgere vender tilbage til systemet igen og virksomhederne mister tilliden til jobcentrene.”