Redskaberne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Aftaler, pålæg og henvisninger

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager den beskrevne praksis med aftaler som hovedvej, og pålæg og henvisninger efter en konkret og individuel vurdering til efterretning.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens erfaringer med de forskellige redskaber, der er til rådighed i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), til efterretning.

Problemstilling

Før efteråret 2021 anvendte Jobcenter København aftaler om konkrete job som et redskab i arbejdet med borgernes jobsøgning. I hver samtale blev der indgået en aftale om, at den ledige borger skulle søge mindst ét konkret job. Redskaberne henvisninger og pålæg blev dengang ikke anvendt. I efteråret 2021 oplevede mange arbejdsgivere i København øgede rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft. Derfor begyndte Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at bruge pålæg og henvisninger.

Den 29. november 2021 drøftede BIU forvaltningens praksis for formidling af jobparate ledige til job. BIU besluttede på mødet, at hovedvejen skal være at lave aftaler om at søge konkrete job, og dette er forvaltningens praksis i dag. På mødet blev der givet følgende protokolbemærkning fra Konservative, som Socialdemokratiet og Venstre tilsluttede sig:

”Der findes i dag en række greb, som jobcentret kan tage i brug. Senest er henvisninger også blevet en aktiv del af værktøjskassen. Konservative, Venstre og Socialdemokratiet henstiller til, at forvaltningen fremkommer med yderligere data på erfaringer med de forskellige greb indenfor formidling af job for jobparate ledige.

Der ønskes erfaringer med selve effektiviteten af greb, f.eks. hvor mange ledige der kommer i arbejde efter et forløb i hhv. aftaler om bred jobsøgning, aftaler om konkret jobsøgning, pålæg om at søge konkrete job og henvisning af jobsøgende til arbejdsgiver. Data skal indgå som en del af den videre drøftelse som skal foregå i første halvår 2022.”

BIU blev på udvalgsmøde den 20. juni 2022 orienteret om, at drøftelsen udskydes til efteråret for at sikre tilstrækkelig tid til punktet. Drøftelsen vil foregå på nærværende møde.

Løsning

Det er jobcentrets opgave at bistå ledige med at finde job og bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling af ledige borgere. Pålæg, henvisning og aftaler er nogle af de redskaber, der kan anvendes. I bilag 1 er en beskrivelse af de tre redskaber.

Før efteråret 2021 har jobcentret haft en tilgang, som fungerede godt, hvor der i samtalen med den ledige borger blev lavet aftaler om, at den ledige som minimum skulle søge ét konkret job.

I efteråret 2021 oplevede mange arbejdsgivere i København øgede rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft. Derfor gik Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen over mod at bruge pålæg og henvisninger med henblik på at forpligte borgerne i højere grad. Der blev som udgangspunkt, og ud fra en konkret og individuel vurdering, lavet et pålæg om at søge mindst ét konkret job i forbindelse med hver nulstillende samtale med borger og jobcenter. Pålæg erstattede derfor i den periode aftaler om konkret job. Henvisninger blev brugt i tilfælde, hvor en arbejdsgiver var interesseret i at få henvist en motiveret borger til at møde til en ansættelsessamtale med arbejdsgiveren. Henvisninger havde til formål at understøtte gode match mellem interesserede virksomheder og motiverede borgere.

Henvisninger og pålæg kunne også bruges som led i rådighedsafprøvning, såfremt borger ikke fulgte et pålæg eller en henvisning. Formålet med brugen af pålæg og henvisninger var at målrette og styrke fokus på konkrete job og opfølgning på borgerens jobsøgning.

Perioden i efteråret 2021, hvor forvaltningen anvendte pålæg og henvisninger, har givet forvaltningen erfaring med og indblik i brugen af de tre redskaber, og hvor og hvornår det giver fagligt mening at anvende de forskellige redskaber. Der er i perioden december 2021 til april 2022 afholdt ca. 41.000 lovpligtige samtaler. Forvaltningens interne tilsyn viser, at der er indgået aftaler om konkret jobsøgning i 81 pct. af sagerne. Dertil kommer 12 henvisninger og 965 pålæg. København ligger på niveau med landsgennemsnittet, når det gælder formidling af borgere til de stillinger, som virksomhederne ønsker jobcentrets hjælp med i forhold til rekruttering. I juli 2022 formidlede København således 74 pct. af stillingerne i jobordre fra virksomhederne. Landsgennemsnittet i samme periode var 72 pct.

I bilag 1 præsenteres udover en beskrivelse af de tre redskaber også forvaltningens status på anvendelse af redskaberne, samt resultater og erfaringer med anvendelsen af henvisninger og pålæg. Der er her bl.a. udarbejdet undersøgelser med interviews med borgere, virksomheder og sagsbehandlere.

Undersøgelserne viser blandt andet, at

• afgang til beskæftigelse for de tre redskaber ligger på cirka samme niveau
• borgerne oplevede ikke værktøjerne pålæg og henvisning som en stramning
• henvisning giver faglig mening at bruge, når en virksomhed henvender sig og har akut brug for arbejdskraft
• medarbejderne oplever, at der er mere administration for jobcentret forbundet med pålæg end med aftaler.

Det politiske handlerum

Det følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), at det er jobcentrets opgave at bistå ledige med at finde job og bistå arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige. Pålæg, henvisning og aftaler er nogle af de redskaber i loven, der kan anvendes. Det er således ikke redskaber, der kan træffes en politisk beslutning om ikke at anvende.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen fortsætter med den beskrevne praksis med aftaler om konkret jobsøgning som hovedvej, og pålæg og henvisninger efter en konkret og individuel vurdering.

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen