Betydningen af Covid-19 i.f.t. udsatte områder

Resumé

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget orienteres om hvilke konsekvenser Covid-19 forventes at have for de udsatte boligområder i København og forvaltningens anbefalinger til det videre arbejde i de udsatte boligområder.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orientering om konsekvenserne af Covid-19 for de udsatte boligområder til efterretning.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens anbefalinger til det videre arbejde i de udsatte boligområder til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede d. 10. august, at forvaltningen til mødet i udvalget d. 24. august skal give en orientering om betydningen af Covid-19 ift. de udsatte boligområder i København og herunder en anbefaling til det videre arbejde i de udsatte boligområder.

Udvalget har stillet følgende spørgsmål:

• Et fuldstændig overblik over, hvordan vores udsatte områder blev påvirket især fokus på ledighed, indkomst og uddannelse?
• Hvor mange af vores udsatte områder er nu i risiko for at ændre status til ghetto eller hård ghetto?
• Hvor mange personer er der konkret tale om ifm. med de områder som er i risiko for at ændre status?
• Kan vi håndtere situationen i Københavns kommunes eget regi ift. at sikre, at disse områder ikke ændre status?
• Hvad er forvaltningens anbefalinger?

Løsning

Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

• andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de 2 seneste år.
• andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
• andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
• den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Et udsat boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., kommer på den nationale ghettoliste. Hvis et udsat boligområde har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde i 4 år, bliver det kategoriseres som en hård ghetto. 

Betydningen af Covid-19 på de udsatte boligområder

På den seneste statslige liste over ghettoområder offentliggjort i december 2019 er seks områder i Københavns Kommune kategoriseret som ghettoområder. Af de seks områder er Mjølnerparken og Tingbjerg udpeget som hårde ghettoer. De seks områder på ghettolisten fremgår af nedenstående tabel. Tabellen viser en oversigt over, hvor mange beboere der bor i områderne, og felterne markeret med kursiv angiver, at området opfylder det pågældende ghettokriterie.

Tabel 1: Områder i Københavns Kommune på ghettolisten pr. december 2019

Område	Beboere 1000+	Ikke-vestlig > 50 pct.	Udenfor arbejdsmarked > 40 pct.	Dømte > 2,03 pct.	Kun grundskole > 60 pct.	Gns. Indkomst < 55 pct.
Mjølnerparken	1.659 prs.	80,5 pct.	38,0 pct.	2,02 pct.	75,2 pct.	49,6 pct.
Tingbjerg/Utterslevhuse	6.626 prs.	73,0pct.	25,7 pct.	2,04 pct.	75,4 pct.	52,8 pct.
Lundtoftegade	1.532 prs.	55,4pct.	32,8 pct.	3,05 pct.	60,4 pct.	55,0 pct.
Aldersrogade	2.193 prs.	70,9 pct.	33,3 pct.	1,65 pct.	64,4 pct.	52,8 pct.
Bispeparken	1.558 prs.	57,9 pct.	30,9 pct.	3,13 pct.	60,4 pct.	56,2 pct.

Kursiv markering angiver, at boligområdet er udpeget på kriteriet.

Som ovenstående tabel 1 viser, var ingen af boligområderne på ghettolisten pr. december 2019 pga. ledighedskriteriet, men enten pga. høj kriminalitet, lavt uddannelsesniveau eller lav gennemsnitlig indkomst.

Der er ikke en forventning om, at Covid-19 vil have en negativ effekt ift. kriteriet vedr. uddannelsesniveau eller antallet af dømte. Til gengæld kan Covid-19 have en betydning ift. kriterierne vedrørende andelen af personer uden for arbejdsmarkedet og herunder en afledt effekt på gennemsnitsindkomsten.

Center for Byudvikling i ØKF har med input fra BIF udarbejdet analyser vedr. udviklingen i de udsatte boligområder. Det vurderes på baggrund heraf, at der er risiko for en negativ udvikling på den gennemsnitlige indkomst i områderne, hvilket bl.a. skyldes, at der er en stor andel beboere i boligområderne, som er ansat i de mere ”udsatte brancher” så som restauration, turisme, kultur og fritid mv. Da disse brancher er hårdt ramt af krisen, kan det medføre en øget negativ påvirkning på beskæftigelse og dermed også på indkomstkriteriet. De afledte konsekvenser på indkomstkriteriet afhænger dog samtidig af indkomstudviklingen i Region Hovedstaden, da indkomstkriteriet er fastsat ift. regionens gennemsnitlige indkomstniveau.

Stigende ledighed i de seks udsatte boligområder på ghettolisten som følge af corona-krisen

I alt er der i perioden uge 11 til uge 30, dvs. fra før corona-krisen til ultimo juli, sket en stigning i nettoledigheden i de seks udsatte boligområder på 9,8 pct. Nettoledigheden i hele København er i samme periode steget med ca. 17 pct. Opgørelsen vedr. stigningen i nettoledigheden omfatter alle typer af kontaktforløb dvs. alle ydelsesgrupper herunder både de arbejdsmarkedsparate og de ikke arbejdsmarkedsparate ledige.

Den mindre procentvise stigning i ledigheden i de udsatte boligområder ses i lyset af, at ledigheden i områderne i udgangspunkt var markant højere sammenlignet med København som helhed. Ledigheden i de seks udsatte boligområder fordelte sig ved offentliggørelsen af ghettolisten i december 2019 ml. 25 pct. og 38 pct., mens ledigheden i hele København var på ca. 4,7 pct. (opgørelsen for hele København er fra februar 2020).

For at få et nærmere billede af antallet af personer, og hvad der kendetegner gruppen af ledige som følge af corona-krisen, viser tabel 2 udviklingen i ledigheden for udvalgte ydelsesgrupper i de seks udsatte boligområder sammenlignet med hele København opdelt på henholdsvise jobparate og aktivitetsparate.

Tabel 2: Opgørelse over ledighed for udvalgte ydelsesgrupper i de seks udsatte boligområder og hele KK

Ledighed	Udsatte boligområder	Hele KK
Merledighed (uge 10 - uge 32) Jobparate	273 prs. (39,4%)	10.337 (47,8%)
Merledighed (uge 10 - uge 32) Aktivitetsparate	-50 prs. (-6,6%)	-541 prs. (-4,6%)

Anm.:Ydelsesgrupper som indgår i ovenstående tabel, består af Kontanthjælpsmodtagere, Overgangsydelsesmodtagere, Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere og Uddannelseshjælpsmodtagere.

Opgørelsen viser antallet af kontaktforløb i hhv. uge 10 2020 og uge 32 2020. Hver gang en borger tildeles en offentlig forsørgelse i BIF, oprettes der et kontaktforløb. Samtidig afsluttes et kontaktforløb når en borger fx kommer i job, uddannelse eller bliver selvforsørgende. Én borger kan principielt have flere kontaktforløb indenfor en given periode.

Tabellen viser, at det, at der i de udsatte boligområder er kommet en merledighed på 39 pct., når man udelukkende ser på de jobparate ydelsesmodtagere. Til gengæld er der sket en nedgang i merledigheden blandt de aktivitetsparate. Nedgangen skyldes primært, at de aktivitetsparate er blevet omplaceret til f.eks. ressourceforløb, førtidspension, fået anden ydelse eller fået fleksjob.

Områder i risiko for at blive ghettoområder

ØKF har udarbejdet nedenstående fremskrivning vedr. forventningen til ghettolisten, der offentliggøres 1. december 2020. Det skal understreges, at beregningerne, der ligger til grund for forventningerne til ghettolisten 2020, er behæftet med væsentlig usikkerhed. De ovenfor skildrede mulige konsekvenser af Covid-19 vil ikke have en indvirkning på ghettolisten, som trækkes i december 2020, idet den beror på socioøkonomiske data vedr. beboerne for 2018-2019. Hvis corona-krisen kommer til at påvirke ghettokriterierne, vil det først kunne aflæses på ghettolisten for 2021 og i de efterfølgende år.

Nedenstående tabel 3 viser ØKFs fremskrivning. De kursive  tal indikerer, at et område opfylder det pågældende ghettokriterie. Tallet i parentes angiver hvor mange beboere/kroner for meget eller for lidt området forventes at have ift. de enkelte ghettokriterier.

Tabel 3: Fremskrivning af forventning til ghettolisten pr. 1. december 2020

Område	Udenfor arbejdsmarkedet > 40 pct.	Dømte ≥ 2,28 pct.	Kun grundskole > 60 pct.	Gns. indkomst < 55 pct.
Mjølnerparken	34,7 pct. (58)	2,3 pct. (1)	74,3 pct. (88)	49 pct. (25.790 kr.)
Tingbjerg/Utterslevhuse	25,4 pct. (600)	2,2 pct. (5)	72,4 pct. (320)	54 pct. (4.326 kr.)
Lundtoftegade	32,3 pct. (77)	2,5 pct. (2)	56,4 pct. (21)	55,5 pct. (1.942 kr.)
Hørgården	31,5 pct. (89)	2,6 pct. (4)	60,8 pct. (5)	59,1 pct. (17.669 kr.)
Bispeparken	31 pct. (96)	2,4 pct. (2)	54,8 pct. (34)	58,2 pct. (13.876 kr.)
Aldersrogade	31,2 pct. (136)	2,03 pct. (4)	63,1 pct. (26)	51,7 pct. (13.965 kr.)
Stærevej mv.	35,7 pct. (58)	2,5 pct. (2)	54,8 pct. (23)	53,3 pct. (7.431 kr.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kursiv markering angiver, at boligområdet forventet at være udpeget på kriteriet. Tal i parentes angiver, hvor mange beboere/kroner for meget/for lidt området forventes at have ift. de enkelte kriterier på ghettolisten.

Tabel 3 viser, at det forventes, at Bispeparken og Lundtoftegade ikke længere vil fremgå af statens ghettoliste i 2020, om end det er behæftet med nogen usikkerhed. Tabellen viser desuden, at det forventes, at ingen af områderne på ghettolisten i 2020 vil opfylde kriteriet vedr. ledighed, men at tre af områderne vil opfylde kriteriet vedr. gennemsnitsindkomsten, hvilket ligeledes var tilfældet i 2019.

Generelt har boligområderne været inde i en positiv udvikling, hvilket også afspejles af, at ØKF forventer, at antallet af boligområder, der vil fremgå af statens ghettoliste i 2020, bliver reduceret til følgende fem boligområder: Aldersrogade (Sigynsgade), Mjølnerparken, Tingbjerg/Utterslevhuse, Hørgården og Stærevej m.v. Tallene viser således, at boligområdet Stærevej m.v. kan blive udpeget som nyt udsat boligområde i 2020. Boligområdet vil ikke blive udpeget som ghetto, da området har mindre end 50 pct. beboere med ikke-vestlig herkomst. Konsekvensen for at komme på listen over udsatte boligområder er, at der skal iværksættes lovgivningsmæssigt bestemte tiltag i områderne f.eks. ift. fordeling af børnene i daginstitutioner og skoler samt skærpelse af anvisnings- og udlejningsreglerne ift. de almene boliger.

Forvaltningens anbefalinger til håndtering af udfordringerne i de udsatte boligområder

Forvaltningen følger jobmarkedet og ledighedsudviklingen tæt og har fokus på at opkvalificere ledige medarbejdere i den retning, hvor der er mulige åbninger på arbejdsmarkedet.

De ledige beboere i de udsatte boligområder modtager en beskæftigelsesrettet indsats via jobcenterets kernedrift. Med implementeringen af Flere skal med 2 har alle aktivitetsparate borgere fyldt 30 år desuden i perioden 2020-2021 fået tildelt en personlig jobrådgiver, som borgerne kan kontakte ved behov, og sagsbehandlerne har fået lavere sagsstammer end normalt, så de kan tilbyde borgerne en mere håndholdt beskæftigelsesindsats. Derudover er der igangsat en række særindsatser i de udsatte boligområder. Nedenstående tabel 4 viser en oversigt over de forskellige indsatser, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i de udsatte boligområder.

Tabel 4: Beskæftigelsesindsatser i de udsatte boligområder

Indsats	Område	Målgruppe	Periode
Den særlige beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken	Mjølnerparken	Ledige ydelsesmodtagere bosat i Mjølnerparken. Omfatter både jobparate og aktivitetsparate.	2017-2020
Flere skal med 2- Udsatte boligområder	Tingbjerg	Aktivitetsparate borgere bosat i Tingbjerg over 30 år.	2019-2021
Perspektiv	Mjølnerparken, Aldersrogade/ Sigynsgade, Bispeparken og Lundtoftegade samt Tingbjerg og Gadelandet Husumgård.	Selvforsørgende mænd og kvinder primært med ikke-vestlig baggrund, som ikke er i beskæftigelse	2020-2023
De fremskudte beskæftigelsesindsatser	Tingbjerg og Urbanplanen	Aktivitetsparate borgere bosat i Tingbjerg og Urbanplanen over 30 år.	2017-2020
Job og familie	Tingbjerg	De 50 mest udsatte og udgiftstunge familier i Tingbjerg, der har behov for støtte fra flere af kommunens forvaltninger. SOF er tovholder.	2018-2020
Sammen om familien	Nørrebro/ Bispebjerg	Forebyggelsen af børn og unges rekruttering til bander gennem en helhedsorienteret og familieorienteret indsats for familier bosat på Nørrebro/Bispebjerg. Satspuljefinansieret med SOF som tovholder.	2019-2021
Fremskudt fritidsjobindsats	Aldersrogade/ Sigynsgade	Unge mellem 15-24 år.	2019-2022

ØKF udarbejder i samarbejde med alle forvaltningerne en tværgående budgetpakke vedr. udsatte boligområder. Formålet med budgetpakken er, at initiativerne tilsammen skal sikre en langsigtet og varig forandring af boligområderne. Initiativerne har overordnet fokus på dels at fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere til boligområderne og dels at løfte ressourcesvage beboere ud af deres nuværende socioøkonomiske udfordringer på en måde, så de i højere grad bliver en del af det omkringliggende samfund. I budgetpakken indgår dog kun ét forslag som vedrører beskæftigelse.

Forvaltningens budgetforslag i budgetpakken omhandler et etårigt pilotprojekt om etablering af et beskæftigelsesfremmende partnerskab med byggebranchen i Tingbjerg, hvor udsatte borgere fra Tingbjerg tilknyttes byggerier i området via ordinære timer, fleksjob eller virksomhedspraktik. Pilotprojektet har til formål at udvikle et gennemprøvet partnerskab med byggebranchen, der potentielt kan opskaleres til at omfatte flere borgere i 2022 samt evt. fritidsjob og lærepladser.

Forvaltningen vurderer, at jobcenterets normalindsats, forvaltningens budgetforslag til ØKFs tværgående budgetpakke målrettet de udsatte boligområder og budgetnotatet vedr. at imødekomme det stigende pres i jobcentrene, vil bidrage til at kunne løfte de udsatte boligområder i København.

Hvis der skal iværksættes yderligere tiltag, anbefaler forvaltningen derudover, at der afsættes midler til at sikre lavere sagsstammer i jobcenteret, således at jobcenteret kan tilbyde en håndholdt indsats på trods af et stigende antal ledige borgere.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre med beskæftigelses- og uddannelsesfremmende tiltag mhp. at forebygge de udsatte boligområder.

 

Underskrifter: Tanja Franck / Marianne Sørensen