Tekniske ændringsforslag til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetforslag for 2007
Tekniske ændringsforslag til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetforslag for 2007
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 24. august 2006
6. Tekniske ændringsforslag til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetforslag for 2007
BIU 153/2006
INDSTILLING
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget,
at de
beskrevne tekniske ændringsforslag til budget 2007 godkendes med henblik på
oversendelse til Økonomiforvaltningen.
at en
nødvendig besparelse på 0,9 mill. kr. som følge af faldende
integrationsindtægter (resultattilskud) udmøntes på det centrale
administrationsbudget.
RESUME
Den 11. maj godkendte
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget eget budgetforslag 2007 med de
bevillinger, enhedspriser og mængder, der var beskrevet heri.
I budgetforslaget indgik
blandt andet den politisk vedtagne Beskæftigelsesaftale på baggrund af en række
interne omprioriteringer. I budgetforslaget er der forudsat en fordeling af
beskæftigelsesaftalens initiativer og midler.
Forvaltningen har arbejdet videre
med en konkretisering af beskæftigelsesaftalens initiativer. Det betyder, at
fordelingen mellem målgrupper, bevillinger og indsatsområder samt priser ændres
i forhold til det oversendte budgetforslag. Konkretiseringen af beskæftigelsesaftalen
i en udmøntningsplan udvalgsbehandles den 14. september.
På baggrund af endelig
prognose for integrationsindtægterne forventes indtægterne at udgøre 52,9 mill.
kr. i budget 2007. Det er 9 mill. kr. lavere end forudsat i budgetforslaget. Af
denne ændring skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bære 2,5 mill. kr.,
jf. fordelingen på 72 pct./28 pct. mellem hhv. Socialudvalget og
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i indkaldelsescirkulæret. Den
nødvendige tilpasning sker blandt andet på det centrale administrationsbudget.
SAGSBESKRIVELSE
Indkaldelse af tekniske ændringsforslag
Dette notat beskriver de
tekniske ændringsforslag, der følger af beskæftigelsesaftalens konkretisering.
De tekniske ændringsforslag oversendes til Økonomiforvaltningen.
I Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets budgetforslag indgik blandt andet den politisk vedtagne
Beskæftigelsesaftale på baggrund af en række interne omprioriteringer. I
budgetforslaget er der forudsat en fordeling af beskæftigelsesaftalens
initiativer og midler.
På baggrund af det
foreløbige arbejde med at konkretisere aftalen har det vist sig nødvendigt at
justere i fordelingen af ressourcer mellem beskæftigelsestilbud og den mere
brede beskæftigelsesrettede indsats (kontaktforløb, formidling, m.v.)
De tekniske ændringsforslag
skal oversendes til Økonomiforvaltningen inden den 31. august, så udvalgets
ændringer kan indgå i en samlet indstilling om tekniske ændringer i hhv. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
inden budgettet vedtages.
Beskæftigelsesaftale
Tabel 1. Ændringer som følge af
beskæftigelsesaftalen
Emne |
Flyttes fra: Bevillingsområde og funktion |
Flyttes til: Bevillingsområde og funktion |
Beløb (1.000 kr., 2007-pl) |
Udmøntning af beskæftigelsesaftale – flere opgaver i
Jobcentrene end forudsat i budgetforslaget |
Beskæftigelses-indsats, funktion 5.68.98 Beskæftigelses-ordninger |
Beskæftigelses-indsats, funktion 6.40.53 administration
vedr. Jobcentre |
614 |
Udmøntning af beskæftigelsesaftale – indsats for
sygedagpengemodtagere |
Beskæftigelsesindsats, funktion 6.40.51 Sekretariat
og forvaltning |
Beskæftigelsesindsats, funktion 5.57.80 Revalidering |
1.536 |
I
konkretiseringen af beskæftigelsesaftalens tiltag er der flere initiativer end
forudsat i budgetforslaget, der har karakter af opfølgning, kontaktforløb,
jobsøgning m.v., som løses på Jobcentrene og ikke er en del af selve
beskæftigelsestilbudene. Der ønskes derfor flyttet 0,6 mill. kr. fra
Beskæftigelsesordninger til Jobcentre.
Desuden
er fordelingen af initiativet til sygedagpengemodtagere i aftalen fordelt
mellem opfølgning og indsats. I budgetforslaget var alle 3 mill. kr. placeret
som opfølgning under sekretariat og forvaltning, men der ønskes flyttet 1,5
mill. kr. til beskæftigelsestilbud for sygedagpengemodtagere.
Ydelsespriserne
ændrer sig til følgende:
Tabel 2. Ændring af ydelsespriser som
følge af beskæftigelsesaftale
Pris
(2007-pl) |
Pris i budgetforslag 2007 (netto) |
Ny pris (netto) |
Ændring |
Beskæftigelsestilbud til kontanthjælpsmodtagere og
revalidender |
5.018 |
4.955 |
-63 |
Kontaktforløb til kontanthjælpsmodtagere og
revalidender |
4.231 |
4.294 |
+63 |
Opfølgning til sygedagpengemodtagere |
1.072 |
1.032 |
+40 |
Beskæftigelsestilbud til sygedagpengemodtagere |
529 |
569 |
-40 |
Prisfremskrivning
Tabel 3. Ændret prisfremskrivning
Emne |
Flyttes fra: Bevillingsområde og funktion |
Flyttes til: Bevillingsområde og funktion |
Beløb (1.000 kr.) |
Justering af pris- og lønfremskrivningen |
Økonomiforvaltningen |
Administration, funktion 6.40.51 sekretariat og
forvaltning |
379 |
Ifølge
Økonomiforvaltningen er prisfremskrivningen justeret ned med 0,1 pct.point og
lønfremskrivningen er opjusteret med 0,1 pct.point. Det giver en teknisk
ændring til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget på 0,4 mill. kr.
Integrationsindtægter
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har
udarbejdet en endelig prognose for integrationsindtægterne i 2007. Dette vil
være den sidste prognose inden budgettet vedtages.
Det forventes, at integrationsindtægterne i 2007
kommer til at udgøre i alt 52,9 mill. kr., som vil blive udmøntet efter aftalen
i indkaldelsescirkulæret. Det betyder, at Socialudvalget får tilført 38,09
mill. kr. og Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget 14,8 mill. kr. af integrationsindtægtsmidlerne i 2007.
Prognosen for 2007 bygger på det nuværende antal
integrationsudlændinge i Københavns Kommune og uændret lovgivning.
Nedjustering af integrationsindtægterne skyldes
primært et fald i de forventede resultattilskud.
Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget påvirkes med 2,5 mill. kr. De 1,6 mill. kr. kan
finansieres igennem de midler, som er afsat til refusionsdækning af
introduktionsydelsen, da denne samtidig er nedskrevet. De sidste 0,9 mill. kr.
må finansieres via en besparelse det centrale administrationsbudget.
Tabel 4: Effekt af faldende
integrationsindtægter
Emne |
Flyttes fra: Bevillingsområde og funktion |
Flyttes til: Bevillingsområde og funktion |
Beløb (1.000 kr.) |
Reducerede integrationsindtægter (resultattilskud) |
Integrationsaktiviteter, funktion 5.45.60 Introduktions-programmer |
Integrationsaktiviteter, funktion 5.45.60 Introduktions-programmer |
-1.600 |
Reducerede integrationsindtægter (resultattilskud) |
Integrationsaktiviteter, funktion 5.45.60 Introduktions-programmer |
Administration, funktion 6.40.51 sekretariat og
forvaltning |
-900 |
Korrektionen
påvirker ligeledes ydelsespriserne og mængderne.
Tabel 5. Ændring af ydelsespriser som
følge af faldende integrationsindtægter
Pris
(2007-pl) |
Pris i budgetforslag 2007 (netto) |
Ny pris (netto) |
Ændring |
Enhedspris grund- og resultattilskud |
-15.223 |
-13.922 |
1.301 |
Enhedspris administration – driftsbaserede aktiviteter |
66.152 |
65.531 |
-621 |
Tabel 6. Ændring af mængderne som følge
af faldende integrationsindtægter
Antal |
Mængde i budgetforslag 2007 |
Ny mængde |
Ændring |
Antal integrationslovsudlændinge – (grund- og
resultattilskud) |
1.198 |
1.192 |
-6 |
MILJØVURDERING
Sagstypen er
ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste
over sager der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Se ovenstående tabeller.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.
Morten Binder /