Orientering om kontanthjælpsreformens mulige betydning for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Regeringen har d. 18. april 2013 indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om ”En reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job”. Lovforslag er fremsat i maj 2013 og forventes vedtaget før sommer med ikrafttræden 1. januar 2014.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orientering om kontanthjælpsreformens mulige konsekvenser for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til efterretning.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer overordnet set, at forvaltningen er godt gearet til reformen. Dette skyldes ikke mindst jobcentrenes specialiseringsstruktur som trådte i kraft 1. februar 2013. Med denne struktur har BIF målgruppeopdelt de 4 jobcentre - unge/JKU, jobparate/AMC, aktivitetsparate/JKI og sygedagpengemodtagere/JKA - hvilket vurderes at være en stor styrke i forhold til implementering af reformens intentioner.

Reformen vil medføre behov for opskalering af eksisterende tilbud samt ændret brug af eksisterende indsatser.

Reformen indebærer, at følgende tilbud fremadrettet skal tilvejebringes i større målestok sammenlignet med i dag:

-        Nytteindsats

-        Brobygningsforløb for unge som ikke umiddelbart kan påbegynde en uddannelse

-        Koordinerende sagsbehandler for aktivitetsparate som ønsker det

-        Læse, skrive og regnetests- og kurser for ufaglærte og andre med behov

-        Integrationspålæg for alle aktivitetsparate indvandrere over 30 år

-        Mentorer for særligt udsatte, aktivitetsparate og unge under uddannelse

Samtidig indebærer reformen, at kommunen ikke kan hjemtage refusion på hhv. tilbud om vejledning og opkvalificering samt mentor til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate de første 24 måneder. Kommunen vil stadig kunne bevillige opkvalificerings- og vejledningstilbud, men uden refusion.

Forvaltningen er i gang med at beregne de mere præcise konsekvenser af disse ændringer, men det er den helt foreløbige vurdering, at der på målgruppeniveau forventes en

-        Stigning i aktiveringsbestanden for uddannelsesparate unge, idet et langt større antal unge skal have brobygningsforløb.

-        Nedgang i aktiveringsbestanden for jobparate kontanthjælpsmodtagere grundet ændret brug af tilbud om vejledning og opkvalificering.

-        Uændret aktiveringsbestand for gruppen af aktivitetsparate

Reformen vil medføre behov for en justering af eksisterende tilbud således, at der sikres den nødvendige volumen i beskæftigelsestilbuddene. Dette vil efter alt at dømme medføre et tilsvarende behov for organisatoriske tilpasninger i forhold til kommunens beskæftigelsescentre og kan have betydning for de nuværende rammeaftaler med forvaltningens leverandører.

De foreløbige beregninger af reformens økonomiske konsekvenser for kommunen, herunder for organiseringen af kommunens beskæftigelsestilbud forventes at kunne forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i august 2013.

Parallelt med dette spor har forvaltningen på et internt seminar d. 30. maj 2013 med deltagelse af direktion, jobcenterchefer, beskæftigelsescenterchefer og kontorchefer igangsat en intern drøftelse af reformens muligheder med særligt fokus på, hvordan man opnår den mest effektive beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere.    

Den overordnede økonomi på kontanthjælpsreformen er endnu ikke endelig, og forvaltningen kan derfor ikke angive de præcise økonomiske konsekvenser. Dog kan det ud fra lovforslaget forudses, at kontanthjælpsreformen vil medføre en reduktion i overførselsudgifter for BIF, men omvendt får forvaltningen flere udgifter til administration og efterspørgselsstyret indsats.

Reformen betyder således et øget administrativt behov. Dette skyldes bl.a. krav om en tidligere visitation og indsats for jobklare kontanthjælpsmodtagere over 30 år, samt flere lægeerklæringer med henblik på at skærpe sanktionsmulighederne.

På efterspørgselsstyret indsats (EI) skal laves flere mentorforløb, bl.a. i forbindelse med unges uddannelse, etableres nytteaktivering samt flere læse-, skrive-, regnekurser. Omvendt skal der laves væsentlig mindre vejledning og opkvalificering. Derudover ændres mentorordningen, så der reelt kun vil kunne hjemtages refusion af indsatsen for de aktivitetsparate, kommunen kan fortsat bevilge mentorstøtte til de jobklare ledige, men uden refusion.

Den største effekt bliver på overførslerne, som bliver markant lavere for en stor gruppe af unge under 30 år, især på grund af uddannelseshjælpen der for de fleste er lavere end den nuværende kontanthjælp. Dertil kommer en ændring af løntilskudsreglerne, som bevirker, at kontanthjælpsmodtagere fremadrettet ikke får mere i ydelse, når de er i løntilskud. Dette kan ligeledes få stor betydning for de selvforsørgede, der indtil nu har haft en meget stor økonomisk fordel i at komme i løntilskud. Indførelse af gensidig forsørgelsespligt for par over 25 år, vil også betyde medvirke til at reducere udgifterne.

Forvaltningen vil orientere Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om de økonomiske konsekvenser af reformen i takt med, at den overordnede økonomi for reformen falder på plads.

Kontanthjælpsreformen bliver udmøntet ved to lovforslag, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har fremsat i Folketinget. Begge lovforslag bliver 1. behandlet den 12. juni, 2. behandlet den 26. juni og 3. behandlet den 28. juni 2013.

De foreløbige beregninger af reformens økonomiske konsekvenser for kommunen, herunder for organiseringen af kommunens beskæftigelsestilbud, forventes at kunne forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på udvalgsmødet den 19. august 2013. Herefter skal der ske en hurtig afklaring af den fremtidige indsats og organisering, så forvaltningen er gearet til reformens ikrafttræden den 1. januar 2014.

Reform af kontanthjælpssystemet er en kompleks implementeringsopgave som indbefatter mange spor og aktører. Center for Driftsunderstøttelse (CDU) er hovedansvarlig for implementering af reformen og vil allerede nu – og i dialog med direktionen - igangsætte implementering af de elementer, som ikke afventer afklaring af reformens samlede økonomi og/eller forudsætter politiske beslutninger. 

         Morten Binder

                                                                  /Thomas Thellersen Børner