Temadrøftelse af førtidspensionsområdet samt status for implementering af reformen
Indstilling og beslutning
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter indsatsen på førtidspensionsområdet på baggrund af oplæg fra forvaltningens direktion.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager statusnotat, bilag 1, om implementering af reform vedrørende førtidspension og fleksjob til efterretning.
Problemstilling
Beskæftigelses og Integrationsudvalget har på sit møde den 22. april 2013 bedt forvaltningen om at udarbejde et oplæg til drøftelse på førtidspensionsområdet, som opfølgning på, at det hidtidige servicemål ikke længere er relevant efter reformen, og der derfor er behov for et nyt servicemål.
Status
Udvalget præsenteres nedenfor også for en status over implementeringen af reformen på førtidspensions- og fleksjobområdet. Statusnotatet (bilag 1) er udarbejdet som et fællesnotat mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), Socialforvaltningen (SOF), Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Sundhedsforvaltningen (SUF), idet udmøntningen af reformen kræver et tæt samarbejde mellen de involverede forvaltninger.
Løsning
På grundlag af præsentationsmateriale, vil direktionen holde et oplæg, som temadrøftelsen tager afsæt i.
Præsentationsmaterialet vil blive sendt ud til udvalget forud for mødet.
Status
Sekretariatsfunktionen for og afholdelsen af rehabiliteringsteammøder er placeret i Jobcenter København - Center for Jobindsats. På nuværende tidspunkt har sekretariatet mulighed for at benytte sig af 30 medarbejdere fra de fire forvaltninger. Disse er blevet uddannet i lovgivningen, borgerkontakt og tværfagligt samarbejde.
De første 144 rehabiliteringsteammøder er blevet afholdt i maj 2013. Der kan dog endnu ikke udledes nogle tendenser i forhold til teamenes indstillinger på dette grundlag.
Antallet af borgere, der indkaldes til møder, vil blive øget i takt med, at sekretariatet modtager sager fra forvaltningerne. I juni 2013 forventes der 20-30 ugentlige møder med borgere i rehabiliteringsteamet. Når der i 2014 er fuld produktion, forventes op til 70 borgermøder ugentligt.
I juni tilknyttes derfor yderligere ca. 20 medarbejdere til rehabiliteringsmøderne, der ligeledes uddannes til denne funktion.
Fra juli 2013 skal der indgå en sundhedskoordinator fra regionen i forbindelse med samtalerne med borgerne. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er i gang med at planlægge ydelsens omfang og fleksibilitet i forhold til sundhedskoordinatorer og køb af ydelser fra den kliniske enhed på Bispebjerg hospital (se endvidere punkt 9, BIU 24. juni 2013).
Økonomi
Reformen vil i 2013 medføre merudgifter på driftsrammen på i alt 17,2 mio. kr., hvor 5,2 mio. kr. finansieres via. puljer og budgetgarantien, mens de resterende 12 mio. kr. er finansieret af puljen til uforudsete udgifter under Økonomiforvaltningen.
Udover merudgifter på driftsrammen, vil reformen også indebære merudgifter for Københavns Kommune på rammen for efterspørgselsstyrede overførsler under ét på i alt 14 mio. kr. i 2013 efter regulering via budgetgarantien. Det bemærkes, at udgifter til indsats og forsørgelsesydelser i forbindelse med ressourceforløb er finansieret via overførselssagen.
Merudgifter i 2014 og frem beror blandt andet på udfaldet af de igangværende DUT-forhandlinger mellem regeringen og KL
Videre proces
Den fortsatte implementering af reformen varetages af en projektgruppe med repræsentanter fra de fire forvaltninger, der refererer til en styregruppe bestående af direktører fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.
BILAG
1. Statusnotat
Morten Binder Thomas Thellersen Børner
Beslutning
2. at blev taget til efterretning