Håndtering af ekstra samtaler i forbindelse med beskæftigelsesreformen

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager den foreslåede plan for udvidelse af lokalekapaciteten til efterretning
2. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender at finansieringen af ekstra samtaler indgår i drøftelserne om budget 2016
3. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at fællessamtaler til og med 2017 forlægges til a-kassen, når det drejer sig om de fire store a-kasser, der indgår i samarbejdet om en tidlig indsats, og at de i forvejen afsatte servicemidler bidrager til finansieringen.
4. At Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen godkender, at alle andre fællessamtaler afholdes i jobcentret
5. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen senest i juni 2015 fremlægger en indstilling med forslag til samtalekoncept og retningslinjer for samarbejdet med a-kasserne.

Beskæftigelsesreformen betyder blandt andet, at forsikrede ledige skal have samtaler hver måned i de første seks måneder. Det svarer til en fordobling i forhold til det nuværende niveau. Denne lovændring træder i kraft den 1. juli 2015.

Nogle af samtalerne skal afholdes sammen med den lediges a-kasse. Det gælder en af samtalerne i 5.-6. måned og en i 16. måned. Fra 1. juli 2016 skal også samtalen i 1. måned være en fællessamtale med a-kassen, hvis a-kassen, den ledige eller jobcentret vurderer, at der er behov for det.

Nedenfor beskrives forvaltningens forslag til, hvordan den markante udvidelse i antallet af samtaler skal kunne rummes i jobcentret, og hvordan samspillet med a-kasserne kan være.

Lokaler
Hovedparten af de ekstra samtaler skal afholdes af Arbejdsmarkedscentret (AMC), resten af Ungecentret (JKU). Fra 2014 til 2016 forventes antallet af samtaler at stige med 58.000 som følge af beskæftigelsesreformen.

Dertil kommer en stigning på 10.000 samtaler med dagpengemodtagere, der i dag er udlagt til 14 a-kasser, men hjemtages i forbindelse med reformen. De 14 a-kasser afholder i dag de tre første lovpligtige samtaler (jf. indstillingen til BIU 26. januar 2015 om a-kassesamarbejdet).

I 2015 er der tale om i alt cirka 29.000 ekstra samtaler, idet reformen først gælder fra 1. juli 2015.

Tabel 1: Antal samtaler i AMC og JKU i henholdsvis 2014 og 2016

	2014		2016
	Samtaler i alt*	Heraf dagpenge-modtagere	Samtaler i alt*	Heraf dagpenge-modtagere
AMC	57.000	28.000	117.000	86.000
JKU	37.000	12.000	47.000	22.000
I alt	94.000	40.000	164.000	108.000

*) Ud over dagpengemodtagere har AMC samtaler med jobparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere over 30 år, og JKU har samtaler med alle ungemålgrupper (job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere mv.)

I stigningen i det totale antal samtaler er medregnet et bidrag fra sygedagpengereformen, der medfører 2.500 ekstra samtaler.

For at få plads til den ekstra aktivitet i AMC foreslår forvaltningen, at AMC får flere samtalerum og flere kvadratmetre, samt at samtalerummene udnyttes bedre end i dag.

AMC har i dag hovedadresse i Nyropsgade og har desuden lokaler i Vester Farimagsgade samt på Sundholm. På Sundholm deles lokalerne i dag med Erhvervshuset, der også har lokaler i Hans Nansens Gård (ved Borgerservice og International House).

Forvaltningen overvejer flere løsninger på AMC’s lokaleudfordringer. En mulighed er, at der indrettes 18 ekstra samtalerum, og at AMC får lov til at disponere over alle lokalerne på Sundholmsvej, dvs. også den tredjedel, Erhvervshuset midlertidigt anvender. Erhvervshuset vil i så fald få erstatningslokaler, indtil det er muligt at samle hele Erhvervshuset i Hans Nansens Gård, når lokalerne dér står færdige.

Finansieringen af de 18 ekstra samtalerum indgår i forbindelse med overførselssagen vedrørende ubrugte midler fra 2014. Jævnfør det budgetnotat vedrørende samtalerum, som udvalget fik i forbindelse med udvalgsmødet den 2. marts 2015.

De ekstra lokaler er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at løse det fremtidige kapacitetsbehov. Derfor indgår det også i planlægningen, at samtalelokalerne generelt skal udnyttes bedre.

Flere medarbejdere
Københavns Kommune bliver delvist kompenseret af staten for de ekstra samtaler. Denne såkaldte DUT-kompensation dækker ikke hele udgiften til den nødvendige udvidelse af medarbejdergruppen.

Underkompensationen til København skyldes, at DUT-beregningerne af kompensationen tager udgangspunkt i Københavns andel af befolkningen i Danmark. Der skal imidlertid holdes flere samtaler i København end forudsat i beregningerne på grund af overledigheden for målgruppen i København. I DUT-beregningerne tages desuden udgangspunkt i en lavere samtaletimepris (363 kr.) end den nuværende samtaletimepris i København (418 kr.).

Den forventede DUT-kompensation til kommunen vil kunne række til cirka 14 ekstra årsværk. Forvaltningen vurderer imidlertid, at der er behov for næsten dobbelt så mange ekstra årsværk. De ekstra årsværk er nødvendige, selvom der forudsættes en effektivisering, der indebærer, at antallet af samtaler pr. medarbejder forøges.

Forvaltningen vil lægge op til, at underfinansieringen fra 2016 indgår i drøftelserne om budget 2016 og efterfølgende år.

Fællessamtaler i a-kassen
På udvalgsmødet den 26. januar 2015 besluttede BIU, at forvaltningen skulle  undersøge de juridiske, økonomiske og logistiske muligheder for, at jobcentret gennemfører de obligatoriske fællessamtaler med a-kasserne i a-kasserne.

Det er muligt efter loven at lægge fællessamtalerne i a-kassen.  Generelt vurderer forvaltningen dog, at det vil være uhensigtsmæssigt at implementere en model, hvor jobcentrets medarbejdere skal til a-kassen 1-3 gange for alle forsikrede ledige. Hvis alle fællessamtaler i hhv. 1. og 5.-6. måned forlægges til a-kassen, så vil jobcentret årligt skulle afholde omkring 36.000 samtaler i 28 forskellige a-kasser. Det vil skønsmæssigt medføre en merudgift for kommunen på 5,3 mio. kr. det første år og 5,1 mio. kr. de følgende år. Udgiften er højere det første år, fordi der er indregnet udgifter til indkøb af bærbare pc’er mv. Det er også forudsat, at enten a-kassen, jobcentret eller borgeren ønsker, at den første samtale afholdes som en fællessamtale. (Tallene uddybes i bilag 1). 

Da budgettet til samtaler er presset, anbefaler forvaltningen, at der kun afholdes fællessamtaler i a-kassen, når det drejer sig om de fire store a-kasser, som forvaltningen i forvejen har et udvidet samarbejde med om en tidlig indsats. Dette vil blive uddybet i næste afsnit. I forhold til de øvrige a-kasser anbefaler forvaltningen, at fællessamtalen afholdes i jobcentret.

Samarbejde om tidlig indsats
I budgetaftalen for 2014 blev der afsat midler til et styrket samarbejde om en tidlig indsats hos udvalgte a-kasser. Samarbejdspartnerne 3F, FOA, KRIFA og MA er udvalgt på baggrund af overledighed i målgruppen af dagpengemodtagere (ufaglærte og akademikere). Det styrkede samarbejde betyder konkret, at der er udstationeret jobcentermedarbejdere i de udvalgte a-kasser.

Der er afsat 0,8 mio. kr. årligt i servicemidler i 2014-2017 og 4,2 mio. kr. årligt i indsatsmidler i samme periode. Servicemidlerne kan dække ekstraudgifterne, hvis fællessamtalerne forlægges til de fire a-kasser.

Forvaltningen anbefaler, at BIU’s beslutning på mødet den 26. januar 2015 udmøntes på den måde, at de 0,8 mio. kr. indtil 2017 anvendes til at medfinansiere, at de udstationerede medarbejdere afholder fællessamtaler i de fire a-kasser samt i jobklubber, der understøtter reformens intention om uddannelse og virksomhedsplaceringer. Fællessamtalerne med borgere i de enkelte a-kasser samles på bestemte tidspunkter af hensyn til ressourceforbruget i både jobcentret og a-kasserne.

Forvaltningen har været i dialog med de fire a-kasser om ændringsforslaget, og a-kasserne er positive over for forslaget.

Praktisk samarbejde med a-kasserne og indhold af samtaler
Forvaltningen har afholdt fælles workshops med Arbejdsmarkedscentret (AMC), Ungecentret (JKU) og a-kasserne for at få input til, hvordan de mange samtaler, herunder fællessamtalerne med a-kasserne, bedst kan håndteres.

Der er endnu ikke et endeligt forslag til en plan for samtaleforløbet med beskrivelse af samtalernes indhold. Hensigten er dog, at borgerne efter en screening i starten skal opdeles i målgrupper. For hver målgruppe vil det blive fastlagt, hvad temaerne skal være fra samtale til samtale. Eksempler på temaer kan være ’motivation’ og ’geografisk mobilitet’.

Arbejdet med udformningen af det endelige samtalekoncept fortsætter i dialog med a-kasserne. Det endelig forslag vil indgå i indstillingen til BIU i juni 2015.

I reformen er der afsat midler til kompetenceudvikling af jobkonsulenterne. A-kasserne og forvaltningen er enige om at søge midler fra den statslige pulje og igangsætte en fælles kompetenceudvikling af medarbejdere i a-kasser og jobcentre.

De ekstra samtaler, der skal afholdes som følge af beskæftigelsesreformen, skønnes at medføre en merudgift på 6,3 mio. kr. i andet halvår 2015 og 12,5 mio. kr. i 2016. Dette forudsætter dog, at de ekstra samtaler gennemføres mere effektivt end i dag.

Af lovforslaget til beskæftigelsesreformen fremgår det, at der er afsat 38 mio. kr. på landsplan i 2015 og 70 mio. kr. i 2016 til at dække udgifterne til de ekstra samtaler. Københavns Kommune skønnes at få 3,8 mio. kr. i 2015 og 7 mio. kr. i 2016.

Tabel 2: Forventet udgift til ekstra samtaler og DUT-kompensation

	2015 (2. halvår)	2016
Skønnet udgift	6,3 mio. kr.	12,5 mio. kr.
Forventet DUT-kompensation	3,8 mio. kr.	7 mio. kr.
Difference	-2,5 mio. kr.	-5,5 mio. kr.

Forvaltningen afventer de økonomiske bilag til reformen fra staten, og skønnet for de økonomiske konsekvenser kan derfor blive justeret.

BIU vil få forelagt en opfølgende indstilling primo juni 2015, der vil beskrive det nærmere indhold i samtalekonceptet mv. samt de endelige økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen, på baggrund af DUT-forhandlingerne. Herunder finansieringsmuligheder.

Birgitte Hansen   /   Jacob Eberholst

Indstillingens 1. at blev taget til efterretning.

Indstillingens 2. at blev godkendt.

Til indstillingens 3. at fremsatte SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten følgende ændringsforslag:
Formuleringen "når det drejer sig om de fire store akasser" ændres til "når det drejer sig om de 3 store akasser - 3F, FOA og MA".

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

For stemte: 3 (Ø, F, A)
Imod stemte: 2 (V, B) (fra B Tommy Petersen)
Undlod at stemme: 1 (B) (fra B Anna Mee Allerslev)

Ændringsforslaget blev dermed godkendt.

Der blev herefter begæret afstemning om indstillingens 3. at.

For stemte: 5 (A, F, Ø, B)
Imod stemte: 1 (V)
Undlod at stemme: Ingen

Indstillingens 3. at blev dermed godkendt.

Indstillingens 4. at blev godkendt.

Der blev begæret afstemning om indstillingens 5. at.

For stemte: 5 (A, F, Ø, B)
Imod stemte: 1 (V)
Undlod at stemme: Ingen

Indstillingens 5. at blev dermed godkendt.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi synes, det er vigtigt at understøtte de fagopdelte A-kasser.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
"Venstre er modstander af at spilde mere end 5 mio. om året på at tækkes de røde venner i fagbevægelsen ved at henlægge nogle af samtalerne til a-kasserne (endda kun de "rigtige" a-kasser, dvs ikke Krifa).
Det er vanvittig kompliceret for borgerne - som vi ellers kæmper for at sikre en indgang - og spild af offentlige midler.
Endvidere mener vi, at ministeriet burde have lavet en implementeringsvejledning, der indeholdt et samtalekoncept, så Københavns Kommune ikke - sammen med alle landets øvrige kommuner -  nu skal opfinde vores eget koncept."