Mødedato: 24.03.2015, kl. 09:00
Mødested: Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup
Årsregnskab 2014
Se alle bilag
Til top
Efter afslutning af regnskabsåret 2014 skal årsregnskabet forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til godkendelse.
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udvalgets bidrag til Københavns Kommunes årsregnskab for 2014.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal aflægge regnskab for 2014. Årsregnskabet inkl. diverse bilag er sendt til Økonomiforvaltningen den 23. februar 2015 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse.
Økonomiforvaltningen samler de enkelte forvaltningers bidrag til kommunens årsregnskab 2014 og forelægger det samlede regnskab for Økonomiudvalget den 14. april 2014 og for Borgerrepræsentationen den 30. april 2014.

Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets regnskab omfatter i alt fem områder:
Servicerammen omfatter udgifter til fx den borgerrettede service i jobcentre og Ydelsesservice samt tværgående administration.
Efterspørgselsstyret indsats omfatter beskæftigelsestilbud i kommunens beskæftigelsescentre og hos de eksterne leverandører.
Efterspørgselsstyrede overførsler omfatter primært forsørgelsesydelserne - fx kontanthjælp, a-dagpenge og sygedagpenge.
Anlægsrammen omfatter udgifter til anlægsprojekter.
Finansposter omfatter balanceposter fx kort- og langfristet gæld og tilgodehavender.
Tabel 1 viser de væsentligste afvigelser mellem korrigeret budget vedtaget af Borgerrepræsentationen 27. november 2014 og regnskab 2014. Afvigelser med negativt fortegn betyder mindreforbrug.
Mindreforbruget er på 0,1 mio. kr. på servicerammen, 20 mio. kr. vedrørende efterspørgselsstyret indsats (3,3 pct.), 32,7 mio. kr. vedrørende efterspørgselsstyrede overførsler (0,6 pct.) og 0,3 mio. kr. på anlægsrammen (1,7 pct.).
De væsentligste afvigelser er forklaret neden for. Der henvises i øvrigt til bilag 1, hvor der gives mere detaljerede forklaringer på afvigelserne på alle bevillinger.
1. Afvigelser på servicerammen
Servicerammen udviser et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.
Mindreforbruget kan henføres til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende pensionsudgifter ved løntilskud til dagpengemodtagere ansat i Københavns Kommune. Mindreforbruget skyldes, at aktiviteten er blevet lidt lavere end forudsat, hvilket delvist modsvares af en lidt højere gennemsnitlig udgift pr. løntilskud end forudsat.
Øvrige afvigelser på området påvirker ikke det samlede resultat.
2. Afvigelser vedrørende efterspørgselsstyret indsats
Mindreforbruget vedrørende efterspørgselsstyret indsats udgør 20 mio. kr., og er sammensat af følgende afvigelser:

Tabel 1. Årsregnskab 2014 for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, mio. kr. | |||
Bevillingsområde | Budget | Regnskab | Afvigelse |
Servicerammen | 778,7 | 778,6 | -0,1 |
- Pensionsudgifter ved løntilskud til dagpengemodtagere | -0,1 | ||
- Øvrige afvigelser | 0,0 | ||
Efterspørgselsstyret indsats | 604,4 | 584,4 | -20,0 |
- Intern indsats | -11,7 | ||
- Leverandører (aktivitetsparate og syge) | -11,6 | ||
- Refusion | -6,0 | ||
- Uforbrugt reserve | -5,0 | ||
- Handicapområdet | 4,6 | ||
- Integrationsområdet | 3,2 | ||
- Øvrige afvigelser | 6,4 | ||
Efterspørgselsstyrede overførsler | 5.229,6 | 5.196,9 | -32,7 |
- A-dagpenge mv. | -37,4 | ||
- Kontanthjælp mm. | 1,1 | ||
- Sygedagpenge | -5,6 | ||
- Fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob | 9,2 | ||
Anlæg | 16,6 | 16,4 | -0,3 |
Mindreforbruget er på 0,1 mio. kr. på servicerammen, 20 mio. kr. vedrørende efterspørgselsstyret indsats (3,3 pct.), 32,7 mio. kr. vedrørende efterspørgselsstyrede overførsler (0,6 pct.) og 0,3 mio. kr. på anlægsrammen (1,7 pct.).
De væsentligste afvigelser er forklaret neden for. Der henvises i øvrigt til bilag 1, hvor der gives mere detaljerede forklaringer på afvigelserne på alle bevillinger.
1. Afvigelser på servicerammen
Servicerammen udviser et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.
Mindreforbruget kan henføres til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende pensionsudgifter ved løntilskud til dagpengemodtagere ansat i Københavns Kommune. Mindreforbruget skyldes, at aktiviteten er blevet lidt lavere end forudsat, hvilket delvist modsvares af en lidt højere gennemsnitlig udgift pr. løntilskud end forudsat.
Øvrige afvigelser på området påvirker ikke det samlede resultat.
2. Afvigelser vedrørende efterspørgselsstyret indsats
Mindreforbruget vedrørende efterspørgselsstyret indsats udgør 20 mio. kr., og er sammensat af følgende afvigelser:
- Intern indsats: Mindreforbruget udgør 11,7 mio. kr. og skyldes primært færre lønomkostninger end forventet som følge af tilbageholdenhed med nye ansættelser i lyset af tilpasningsbehovet i forbindelse med beskæftigelsesreformen i 2015.
- Leverandører (aktivitetsparate og sygefravær): Mindreforbruget udgør 11,6 mio. kr. og skyldes primært, at den gennemsnitlige udgift pr. aktiveret helårsperson er lavere end forventet.
- Refusion: Mindreforbruget udgør 6 mio. kr. og skyldes hjemtagelse af mere refusion vedrørende sygedagmodtagere, mv. end forventet pga. højere udgifter for målgruppen end forventet.
- Uforbrugt reserve: Mindreforbruget udgør 5 mio. kr. og skyldes, at der i forbindelse med regnskabsprognosen pr. oktober 2014 blev etableret en reserve på 5 mio. kr. til imødegåelse af uforudsete udgifter. Der har ikke været behov for reserven i 2014.
- Handicapområdet: Merforbruget udgør 4,6 mio. kr. og skyldes flere sager med handicapkompenserende ordninger end forudsat.
- Integrationsområdet: Merforbruget udgør 3,2 mio. kr. og skyldes dels lidt færre integrationslovsborgere, der kan hjemtages tilskud for, og dels flere udgifter end forventet til aktivering af udlændinge efter integrationsloven.
- Øvrige afvigelser: Merforbruget udgør 6,4 mio. kr. og skyldes merforbrug vedrørende mentorordningen og øvrige eksterne køb af uddannelse.
3. Afvigelser vedrørende efterspørgselsstyrede overførsler
Mindreforbruget vedrørende efterspørgselsstyrede overførsler udgør 32,7 mio. kr., og er sammensat af følgende afvigelser:
- A-dagpenge: Mindreforbruget udgør 37,4 mio. kr. (svarende til 2,1 pct.) og kan henføres til, at tre a-kasser ikke har indberettet udgifter vedrørende a-dagpenge og arbejdsmarkedsydelse rettidigt (-30 mio. kr.) samt lavere gennemsnitlig udgift pr. ydelsesmodtager end forudsat.
- Kontanthjælp mm.: Merforbruget udgør 1,1 mio. kr. (0,0 pct.) og skyldes dels lidt flere ydelsesmodtagere og dels lidt højere gennemsnitlig udgift pr. ydelsesmodtager end forudsat.
- Sygedagpenge: Mindreforbruget udgør 5,6 mio. kr. (0,8 pct.) og kan primært henføres til færre ydelsesmodtagere end forudsat.
- Fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob: Merforbruget udgør 9,2 mio. kr. (2,3 pct.) og kan primært henføres til en højere gennemsnitlig udgift pr. ydelsesmodtager end forudsat.
Der er søgt overført 30 mio. kr. fra 2014 til 2015 grundet forsinket indberetning af udgifter til a-dagpenge og arbejdsmarkedsydelse.
4. Afvigelser på anlægsrammen
På anlægsrammen er der et mindreforbrug på 0,3 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes primært forsinkelser for projektet Fælles Kundesystem CRM. Midlerne er søgt overført fra 2014 til 2015 til gennemførelse af de aftalte aktiviteter i projektet, jf. BIUs behandling af de tekniske overførsler 2. marts 2015.
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
Økonomiforvaltningen samler de enkelte forvaltningers bidrag til kommunens årsregnskab 2014 og forelægger det samlede regnskab for Økonomiudvalget den 14. april 2014 og for Borgerrepræsentationen den 30. april 2014.
Birgitte Hansen / Jacob Zeberg Eberholst
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.