Opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder, 3. kvt. 2020

Se alle bilag

Resumé

Vedlagt er opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder for 3. kvartal 2020.

Den aktuelle situation gør, at det forsat ikke har været muligt at fastsætte et meningsfyldt målniveau for 2020 for de mål, hvor niveauet udestår. Forslag til målfastsættelse for 2021 forelægges BIU i januar 2021.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager opfølgningen på visionen og de fire strategiske fokusområder for 3. kvartal 2020 til efterretning

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2018 besluttet følgende vision for forvaltningen:

”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne”.

Visionen skal operationaliseres ved hjælp af fire strategiske fokusområder:

BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre
BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft
BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment
BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Løsning

Antallet af ydelsesmodtagere (helårspersoner) for 3. kvartal 2020 er fortsat påvirket af den aktuelle krise, selvom det ser ud til, at kurven er knækket. Ledighedsudviklingen for resten af året er dog fortsat behæftet med stor usikkerhed, blandt andet som følge af udfasningen af lønkompensationsordningen samt genopblusningen af Covid 19 og de indførte restriktioner.

Antallet af ledige (jf. note 1) er steget markant siden den delvise nedlukning i marts, jf. figur 1. Ledigheden var højest hen over sommeren, hvor antallet af ledige i København var steget med 53 pct. ift. før nedlukningen, hvilket svarer til omkring 10.500 personer.

København har gennem hele perioden været relativt hårdere ramt end landet som helhed. Forskellen mellem ledigheden i København og hele landet var størst i starten af august, hvor den udgjorde 17,9 pct. point. Herefter er den faldet og har siden starten af oktober været stabil på ca. 12 pct.

Samlet set var ledigheden medio november steget med omkring 5.900 personer siden den delvise nedlukning.

Det samlede antal ydelsesmodtagere i 3. kvartal 2020 var omkring 63.700, hvilket var knap 7.700 flere end i 3. kvartal 2019.

Den store stigning var særligt drevet af stigninger i antal dagpengemodtagere – både akademiske og ikke-akademiske, jf. tabel 1.

Siden juli har der dog været et fald i antallet af dagpengemodtagere.

Enkelte målgrupper er modsat faldet siden 3. kvartal 2019. Dette gælder særligt for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i jobafklaringsforløb samt borgere i ressourceforløb. De udsatte målgrupper er ikke blevet ramt af coronakrisen som de jobparate målgrupper er blevet.

1. BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre

København har en højere andel aktivitetsparate borgere på kontanthjælp end de fleste andre kommuner. Vejen væk fra kontanthjælp går gennem job eller uddannelse. Hvis det ikke er en mulighed, skal borgeren afklares til fleksjob eller førtidspension – ofte gennem et ressourceforløb.

Derfor er det vigtigt, at et ressourceforløb giver en afklaring på borgerens situation og ikke blot fører tilbage til ressourceforløb eller kontanthjælp. På samme måde skal tilkendelse af fleksjob føre til, at borgeren får et fleksjob og ikke blot er på ledighedsydelse.

På den baggrund blev der i 2019 opstillet tre mål til at følge op på dette strategiske fokusområde.

Muligheden for at skabe fleksjob til de visiterede borgere vil i høj grad være påvirket af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet og på nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt at fastsætte et realistisk målniveau. Udviklingen følges fortsat løbende.

Af tabel 2 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 1.

I bilag 1 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

2. BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

I forlængelse af en række år, hvor antallet af dagpengemodtagere har været faldende, viste der sig en svagt stigende tendens fra foråret 2019 og frem.

Det var udgangspunktet for den aktuelle krise, som har medført markante stigninger i antallet af dagpengemodtagere. Siden sommeren har tendensen dog generelt været faldende.

Udviklingen i ledigheden blandt dagpengemodtagere er fortsat behæftet med en betydelig usikkerhed grundet den nuværende situation. Udfasningen af lønkompensationsordningen ultimo august vil eksempelvis med en vis sandsynlighed påvirke ledighedsudviklingen fremadrettet. Afhængigt af de opsagte personers opsigelsesvarsel vil dette dog først reflekteres i ledighedstallene over de næste måneder. Den skal dog også ses i lyset af stigende smittetilfælde af Covid-19, nye restriktioner og usikkerhed om muligt fremtidige nedlukninger.

Målene for fokusområdet følges derfor løbende i 2020, men der fastsættes ikke et målniveau.

Af tabel 3 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 2.

I bilag 2 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

3. BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment

København skal behandle ledige borgere værdigt, og borgerne skal være tilfredse med den service, de modtager. Dette søges målt gennem måling af borgertilfredshed. BIF skal samtidig være et godt sted at arbejde. Tilfredse medarbejdere formodes at yde bedre service. Medarbejdertilfredsheden måles med sygefraværet som indikator, jf. tabel 5.

Af tabel 4 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 3.

I bilag 3 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

4. BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Der er en overrepræsentation af københavnere med minoritetsbaggrund, der står uden for arbejdsfællesskabet sammenlignet med andre københavnere. Til at følge op på dette strategiske fokusområde bruges indikatorerne under målet ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være en del af arbejdsmarkedet” under pejlemærket ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job” i Københavns Kommunes integrationspolitik, jf. tabel 6. Målsætningen i integrationspolitikken er fastsat frem til 2022.

Målene for fokusområdet følges løbende i 2020, men der fastsættes ikke et målniveau grundet usikkerheden som følge af den aktuelle krise.

Af tabel 5 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 4.

I bilag 4 ses udviklingen i ovenstående mål.

Note 1: En borger er defineret som ledig, når personen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det omfatter derfor dagpengemodtagere, jobparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere mv. De resterende målgrupper indgår derfor ikke i opgørelsen af ledighed.