Tredje regnskabsprognose

Resumé

Med denne sag skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkende regnskabsprognosen for oktober 2020 – samt godkende bevillingsmæssige ændringer.

Overførselsrammen

På overførselsrammen anmodes om en tillægsbevilling fra kommunekassen på 849,1 mio. kr. for at finansiere et forventet merforbrug på rammen. Det er et fald ift. augustprognosen, hvor der blev skønnet et merforbrug på overførselsrammen på 1,2 mia. kr.

Merforbruget skyldes flere ledige som følge af COVID-19-krisen. Skønnet er baseret på udviklingen i forbruget til og med 3. kvartal samt Finansministeriets Økonomiske redegørelse fra august 2020. I henhold kommunens bevillingsregler dækkes merudgifter på overførselsområdet af kommunekassen, fordi udgifterne ikke er styrbare på kort sigt.

Indsatsrammen

På indsatsrammen anmodes om tilbageførsel af 56,0 mio. kr. til kommunekassen på grund af et forventet mindreforbrug på rammen.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt corona-situationen, som dels betyder, at der er blevet iværksat færre beskæftigelsestilbud til ledige (-46,0 mio. kr.) og dels lavere tilgang af udlændinge til danskuddannelse (-10,0 mio. kr.).

Servicerammen

På servicerammen forventer forvaltningen et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. (0,2 pct.), som skyldes færre udgifter end forudsat til indkvartering af flygtninge.

Anlægsrammen

På anlægsrammen forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., som skyldes at et anlægsprojekt (CRM-projektet) forventes afsluttet i 2020 med et mindreforbrug.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender regnskabsprognosen for oktober 2020
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de bevillingsmæssige ændringer i bilag 2.

Problemstilling

Denne indstilling vedrører to forhold:

1. Regnskabsprognose pr. oktober 2020
2. Bevillingsmæssige ændringer

1. Regnskabsprognose

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på forvaltningens økonomi, hvorfor forvaltningen tre gange årligt udarbejder en regnskabsprognose. Den udarbejdes efter 1., 2. og 3. kvartal.

På baggrund af regnskabsprognoserne indberettes forventet regnskab til Økonomiudvalget.

COVID-19-krisen betyder, at der er en større usikkerhed omkring skønnet for antal ydelsesmodtagere og udgifter i denne regnskabsprognose.

2. Bevillingsmæssige ændringer

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan fire gange om året anmode Borgerrepræsentationen om bevillingsmæssige ændringer. Det er alene Borgerrepræsentationen, der har bemyndigelse til at give og ændre bevillinger.

Det betyder, at hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fx ønsker at omplacere midler mellem beskæftigelsesindsatsen og administration, skal det godkendes af Borgerrepræsentationen. Det samme gør sig gældende hvis der skal ske bevillingsmæssige ændringer som følge af tilførsel af eksterne midler, fx statslige puljer.  

Derimod kan Beskæftigelses- og Integrationsudvalget indenfor udvalgets egne bevillinger løbende godkende omplaceringer af midler, fx indenfor beskæftigelsesindsatsen

Løsning

1. Regnskabsprognose

Af tabel 1 fremgår den forventede afvigelse mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget for 2020 og det forventede forbrug for 2020.

Af tabellen fremgår:

A. Budget 2020 vedtaget af Borgerrepræsentation (BR) i oktober 2019

B. Korrigeret budget vedtaget af BR pr. september 2020

C. Forslåede korrektioner i forbindelse med 3. regnskabsprognose

D. Korrigeret budget pba. af tidligere godkendte korrektioner og korrektioner i 3. regnskabsprognose

E. Forventet regnskab 2020

F. Forskellen mellem forventet regnskab (E) og forventet korrigeret budget (D)

Tabel 1: Forventet afvigelse mellem budget og forbrug i 2020*

* Ordforklaringer: 

• Servicerammen omfatter udgifter til fx den borgerrettede service i jobcentre (primært samtaler) og Ydelsesservice samt tværgående administration. 
• Anlægsrammen omfatter udgifter til anlæg.
• Overførsler mv. omfatter a) overførselsrammen (udgifter til forsørgelsesydelser til modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge mv. samt medfinansiering af dagpenge), og b) indsatsrammen (udgifter til aktive beskæftigelsestilbud, mv., herunder drift af kommunens egne beskæftigelsescentre).
• Finansposter omfatter balanceposter, fx gæld og tilgodehavender.

Nedenfor fremgår en uddybning af regnskabsprognosen, jf. tabel 1.

Servicerammen

På servicerammen forventer forvaltningen et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til budgettet (inkl. korrektioner), jf. kolonne F tabel 1.

Korrektionerne omfatter tilbageførsel af i alt 5,4 mio. kr. til øremærkede formål, som ikke har fundet anvendelse grundet konkrete forhold jf. nedenfor. Mindreforbruget på 2,3 mio. kr. skyldes færre udgifter end forudsat til indkvartering af flygtninge. Udgiftsskønnet på servicerammen er behæftet med en mindre usikkerhed i lyset af corona-situationen, f.eks. udestår endelig afklaring af finansiering af ekstraomkostninger til værnemidler og ekstra rengøring mv.

Anlægsrammen

På anlægsrammen forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til budgettet (inkl. korrektioner), jf. kolonne F tabel 1.

Korrektionerne omfatter en reperiodisering af anlægsudgifter, der indebærer at udgifter på 9,4 mio. kr. udskydes fra 2020 til 2021. Udskydelsen skyldes primært forsinkelse af flere projekter på grund af COVID-19. Det forventede mindreforbrug vedrører et afsluttet anlægsprojekt (CRM-projektet), der er blevet billigere end budgetteret. Beskæftigelses- og integrationsudvalget forelægges særskilt regnskab for projektet forventeligt i forbindelse med årsafslutningen for 2020.

Overførselsrammen

På overførselsrammen forventes et forbrug svarende til budgettet (inkl. korrektioner), dvs. afvigelsen i kolonne F i tabel 1 er 0,0 mio.kr.

Korrektionerne omfatter en budgettilførsel fra kommunekassen på 849,1 mio. kr. til finansiering af merudgifter på rammen. Det er et fald ift. augustprognosen, hvor der blev skønnet et merforbrug på overførselsrammen på 1,2 mia. kr.

Skønnet er baseret på udviklingen i forbruget til og med 3. kvartal og Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra ultimo august.

Merudgifterne skyldes primært flere ydelsesmodtagere som følge af COVID-19-krisen og vedrører hovedsageligt a-dagpengemodtagere, hvor der forventes et merforbrug på 718 mio. kr. I henhold til kommunens bevillingsregler dækkes merudgifter af kommunekassen fordi udgifterne på overførselsområdet ikke er styrbare på kort sigt.

Indsatsrammen

På indsatsrammen forventes et forbrug svarende til budgettet (inkl. korrektioner), jf. afvigelse på 0,0 mio. kr. i kolonne F i tabel 1.

Korrektionerne omfatter en tilbageførsel af 56,0 mio. kr. til kommunekassen, jf. tabel 1.    

Det bemærkes, at der af tabel 1 (kolonne C) fremgår en korrektion på -48,3 mio. kr. Det skyldes, at der sker en omplacering af nettoindtægter fra staten på 7,7 mio. kr. til 2021 og 2022 fra 2020, jf. afsnit om Bevillingsmæssige ændringer nedenfor og at der er et mindreforbrug på 56 mio. kr. Det giver en samlet korrektion på -48,3 mio. kr. (7,7 mio. kr. i flyttede indtægter fra staten - 56,0 mio. kr. i mindreforbrug).

Korrektionen på 56 mio. kr. skyldes mindreforbrug på beskæftigelsestilbud og danskuddannelse:

a. Beskæftigelsestilbud (mindreforbrug på 46 mio. kr.).

Mindreforbruget skyldes nedlukningen i foråret og konsekvenserne heraf, hvor der trods stigende ledighed ikke kunne gennemføres aktivering for de ledige borgere. Mindreforbruget ses hovedsageligt på de eksterne rammer.

Det har ikke været muligt at øge forbruget efter genoplukning svarende til det mindreforbrug, som opstod under nedlukningen. Det skyldes, at den stigende ledighed primært findes hos jobparate målgrupper, hvor kapaciteten først skulle udbygges - primært hos eksterne leverandører, og at der inden aktivering skulle gennemføres samtaler for det store antal nye ledige.

Samlet set har behovet for udvidelse af kapaciteten betydet, at aktiveringsomfanget er steget gradvist efter genåbningen, hvorfor udgiftsniveauet også først stiger væsentligt efter sommeren.

b. Danskuddannelse (mindreforbrug på 10 mio. kr.).

Mindreforbruget skyldes primært færre kursister på danskuddannelse end forudsat. Der var budgetteret med et årskursisttal på 13.410 kursister, mens der nu forventes et samlet årskursisttal på 10.850 for hele 2020. Den lavere aktivitet skyldes bl.a. en lav tilgang til danskuddannelse især i 1. halvår på grund af de delvist lukkede grænser i forbindelse med COVID-19.

Finansposter

På finansposterne forventes ingen afvigelse.

Der henvises i øvrigt til bilag 1, hvor der er redegjort nærmere for forvaltningens skøn på de enkelte områder.

2. Bevillingsmæssige ændringer

De bevillingsmæssige ændringer knytter sig især til to områder, bevillingsmæssige ændringer og anlægsperiodisering, hvor der forventes korrektioner.

Tabel 2 viser de samlede forventede korrektioner til budgettet.

Tabel 2: Forventede korrektioner til budgettet (mio. kr.)

Bevillingsmæssige ændringer i forhold til egne bevillinger og andre udvalg

For det første modtages samlet 815,7 mio. kr. fra andre udvalg, herunder kommunekassen.

Der er tale om følgende poster (i 2020-priser):

• Tilpasning af budgettet til forbrugsskønnet i nærværende regnskabsprognose, jf. A i tabel 2.

   

  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager i alt 793,1 mio. kr. i 2020 fra kommunekassen, herunder modtager udvalget 849,1 mio. kr. på overførselsrammen og afgiver 56,0 mio. kr. på indsatsrammen.

   

• Tilbageførsel af midler vedrørende rehabiliteringsmøder, jf. B i tabel 2.

   

  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 2,85 mio. kr. i 2020 på servicerammen til kommunekassen. Omplaceringen skyldes, at merudgiften i forbindelse med rehabiliteringsmøderne, som var forventet i 2020, er blevet udskudt og er dermed først aktuel fra 2021 og frem. Midlerne er fra overførselssagen 2019/2020.

   

• Tilbageførsel af midler vedrørende projekt for hjemløse, jf. B i tabel 2.

   

  Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen afgiver 2,6 mio. kr. i 2020 og 2021 og 1,3 mio. kr. i 2022 på servicerammen til kommunekassen. Omplaceringen skyldes, at projektet blev aflyst, da det efterfølgende viste sig at være et lovmæssigt krav, at tilskuddet blev modregnet borgerens ydelse. Midlerne er fra Budgetaftale 2019.

   

• Opus Debitor, jf. B i tabel 2.

   

  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 62.000 kr. på servicerammen i 2020 til Økonomiudvalget. Omplaceringen skyldes, at BIF sammen med øvrige forvaltninger skal bidrage til finansiering af systemintegration til OPUS-Debitor.

   

• Projekter med eksterne midler, jf. B i tabel 2.

   

  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget omplacerer en række midler som følge af periodeforskydninger af udgifter og indtægter på projekter med eksterne midler. Når der sker tidsmæssige forskydninger i projekternes nettoindtægter, kan udgifterne dækkes af midlertidigt tilførsler fra kommunekassen.

   

  På servicerammen omplaceres samlet 21,8 mio. kr. (20,4 mio. kr. til 2020 og 1,4 mio. kr. til 2021), heraf 20,9 mio. kr. fra 2022 og 0,9 mio. kr. fra 2023. Omplaceringerne på servicerammen knytter sig blandt andet til projektet Flere skal Med 2, hvor indtægter på 30 mio. kr. først modtages i 2021.

   

  På indsatsrammen er der, som på servicerammen, tale om tidsmæssige forskydninger af indtægter og udgifter. Her skyldes det hovedsageligt, at en række forventede indtægter, som skulle tilgå forvaltningen i 2020, er udskudt til 2021 og 2022.

   

  Der tilføres 7,7 mio. kr. til 2020 fra kommunekassen for at dække de manglende nettoindtægter. Tilførslen på 7,7 mio. kr. finansieres af en reduktion i budgettet på hhv. 1,4 mio. kr. i 2021 og 6,3 mio. kr. i 2022 på indsatsrammen.  

   

  Der henvises til bilag 2, hvor der er yderligere oplysninger om omplaceringerne på de enkelte projekter.

   

• Intern omplacering mellem servicebevillinger.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget omplacerer varigt 4,5 mio. kr.  kr. fra bevillingen Beskæftigelsesindsats til bevillingen Administration. Omplaceringen skyldes dels, at en række nye tværgående opgaver, der understøtter jobcenterdriften som f.eks. ejendomsdrift, brevprojekt og servicedesign, skal konteres som administration. Og dels en teknisk afledt ændret kontering af centralforvaltningens udgifter som følge af den generelle omlægning af beskæftigelsesindsatsen. Omlægningen betyder, at en større andel af centralforvaltningens udgifter skal konteres som administration i stedet for indsats uagtet, at der er tale om de samme opgaver som hidtil. Omkonteringen er en konsekvensrettelse af den løbende udvikling i opgaveløsningen de seneste år.

Af bilag 2 fremgår yderligere oplysninger om de bevillingsmæssige ændringer, som forventeligt godkendes af Borgerrepræsentation på mødet den 10. december 2020.

Anlægsperiodisering

For det andet ses der korrektioner omkring anlægsperiodisering, som betyder, at der samlet overføres 9,4 mio. kr. fra 2020 til 2021, jf. C i tabel 2.

I bilag 1 er redegjort nærmere for periodiseringen, herunder for fordelingen på de enkelte anlægsprojekter. Anlægsperiodiseringen godkendes forventeligt af Borgerrepræsentation på møde 10. december 2020.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Det forventede regnskab er afleveret til Økonomiforvaltningen ultimo oktober 2020 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse.