Frivillighedspolitikken (fællesindstilling)

Med budget 2014 blev der igangsat et arbejde med at forenkle kommunens mange planer, politikker og strategier (PPS). Hvert udvalg skal beslutte forenklinger på deres område ved at afmelde en række PPS’er. Formålet er at styrke det politiske overblik og øge de decentrale lederes handlerum.

Kultur- og Fritidsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller overfor Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalgene overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at frivillighedspolitikken vil blive indarbejdet i de stående udvalgs politikker i det omfang, som udvalgene finder det relevant.

Med budget 2014 er det besluttet, at der skal ske en forenkling af kommunens mange planer, politikker, strategier, måltal og administrative beslutningsfora. Formålet er at styrke det politiske overblik og øge de decentrale lederes handlerum. Forvaltningernes adm. direktører har i fællesskab arbejdet med forenklinger.

Forenklingen består konkret i forslag til afmelding af en række planer, politikker og strategier som styringsdokumenter, fordi de ikke i deres nuværende form tjener det tiltænkte formål på bedste vis. Frivillighedspolitikken er en af disse.

Københavns Kommunes frivillighedspolitik 2011-2014 udløber ved årets udgang. Det anbefales, at der ikke udarbejdes en ny, men at frivillighed håndteres inden for hver forvaltnings ressort i sektorpolitikken.

Frivillighedspolitikken indarbejdes i andre planer, politikker og strategier. De dele af Frivillighedspolitikken, der beskriver borgerens mulighed for at gøre en frivillig indsats og generelt involvere sig, kan indgå i den kommende Kultur- og Fritidspolitik, mens måden hvorpå man vil samarbejde med civilsamfundet, kan beskrives inden for hvert fagområde i sektorpolitikken. Fx kan en Teknik- og Miljøpolitik beskrive, hvordan byens borgere aktivt kan deltage i udviklingen af byens grønne områder i fx et samarbejde omkring byhaver, og en Børne- og Ungdomspolitik kan beskrive hvordan forældre inddrages i udviklingen af skole og børneinstitutioner gennem forældrebestyrelser. En lang række eksisterende planer, politiker og strategier forholder sig allerede til samarbejde med civilsamfundet og frivillige.

Fremtiden for de konkrete tiltag i den nuværende Frivillighedspolitik, henholdsvis markeringen af Frivillighedens dag og netværk omkring Frivillighed med deltagelse af alle forvaltninger vil blive behandlet i særskilte indstillinger.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Frivillighedspolitikken vil fremadrettet blive indarbejdet i de stående udvalgs politikker.

I forbindelse med Frivillighedsnetværkets årsrapport for 2014, som præsenteres for fagudvalgene i begyndelsen af 2015, kan der tages stilling til netværkets fremtid og hvilke mål, der skal være for netværket.



Carsten Haurum     Birgitte Hansen     Else Sommer     Anette Laigaard      Pernille Andersen     Katja Marianna Kayser

Indstillingen blev godkendt.