Finansiering af 'Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen'

Resumé

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 19. juni 2021 ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. Aftalen betyder, at der skal findes en årlig besparelse på cirka 35 mio. kr. fra 1. januar 2022 og frem på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsatsramme.

Den 2. maj 2022 fik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget præsenteret tre muligheder for finansiering af besparelsen for 2023 og frem. Udvalget bad forvaltningen om at uddybe løsningsforslag 3 i indstillingen, så det indeholder størrelsen på de konkrete elementer af besparelser, beløbene herpå samt hvor meget der finansieres via råderummet.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender en tilpasning af aktiveringsindsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere (løsning 1) som varig finansiering af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’.

Problemstilling

Med ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen blev der indført ændringer i reglerne for den aktive beskæftigelsespolitik for unge uddannelseshjælpsmodtagere pr. 1. januar 2022.

Ændringerne i første delaftale skal tilvejebringe første del af finansieringen af ’Ret til tidlig pension’ med en besparelse på landsplan på 352,6 mio. kr. i 2022, 381,5 mio. kr. i 2023, 381,3 mio. kr. i 2024 og 382,6 mio. kr. i 2025 af jobcentrenes budget.

På sigt kræver den tidlige pension samlet besparelser på beskæftigelsesområdet for 1.100 mio. kr.

Den resterende del af besparelsen forventes derfor at være ca. 700 mio. kr. på landsplan og ca. 70 mio. kr. for Københavns Kommune og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Den resterende del af besparelsen, skal forhandles af parterne i 2022 og 2023. Det er endnu ikke meldt ud, om den resterende del af besparelsen skal finansieres via indsats- eller servicemidler eller hvilke målgrupper der rammes. Således skal udvalget forvente yderligere besparelseskrav de kommende år.

Første delaftale betyder, at Københavns Kommunes samlede indsatsbudget reduceres med cirka 35 mio. kr. årligt fra 2022. Aftalen anviser, at besparelsen finansieres ved at give de unge uddannelseshjælpsmodtagere en mindre intensiv indsats. Hvis besparelsen implementeres på ungeområdet, som aftalen anviser, svarer det til cirka 30 pct. af indsatsbudgettet for uddannelseshjælpsmodtagere, som i 2022 er på cirka 120 mio. kr.

Løsning

Delaftalen reducerer forvaltningens indsatsramme med cirka 35 mio. kr. i 2022 og frem. Nedenfor præsenterer forvaltningen tre løsninger for varig implementering af besparelsen som følge af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’:

• Løsning 1. Finansiering via ny aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere
• Løsning 2. Fortsat finansiering via råderummet
• Løsning 3. Delvis finansiering via tilpasninger i aktiveringsindsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere og delvis finansiering via råderummet.

Løsning 1: Besparelsen finansieres via tilpasninger i aktiveringsindsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere (ny aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere)

Med henblik på at udvikle en ny aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere har forvaltningen det seneste halve år udarbejdet analyser, litteraturreview, gennemført workshops med unge samt interne og eksterne interessenter og indhentet erfaringer fra andre kommuner. Indeværende forslag til hvordan besparelsen kan hentes via justeringer i aktiveringsindsatsen, er således udviklet på baggrund af et solidt analytisk grundlag. Forvaltningen har gennem det analytiske grundlag fået en større viden om de forskellige elementer i aktiveringsindsatsen til unge. Herigennem er forvaltningen blevet opmærksomme på, hvilke elementer i aktiveringsindsatsen, som ud fra et fagligt grundlag bør og kan justeres samtidig med at forvaltningen opnår en besparelse.

Med løsning 1 foreslår forvaltningen at tilvejebringe besparelsen ved at give en mindre intensiv aktiveringsindsats til uddannelseshjælpsmodtagere, som der lægges op til i delaftalen. Samtidig vil forvaltningen øge brugen af virksomhedsrettede indsatser i stedet for vejledende og opkvalificerende aktivering. Besparelsen implementeres varigt fra 2023 og frem.

Forvaltningen foreslår at udnytte de nye muligheder i lovgivningen for mindre hyppig aktivering, hvor der nu må gå 4 måneder mellem hvert aktiveringsforløb i stedet for 4 uger. Det er forvaltningens faglige vurdering, at den øgede fleksibilitet i tilrettelæggelsen af indsatsen er hensigtsmæssigt for en stor gruppe af unge. Det er samtidig forvaltningens faglige vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre pauser i aktiveringen på 4 måneder for alle unge. Derfor vil forvaltningen tilrettelægge indsatsen ud fra en ny aktiveringsstrategi, der understøtter, at der gives det rette tilbud til de rette unge på det rette tidspunkt.

Forvaltningen vurderer, at det for en gruppe af unge, der fx modtager tilbud i andre forvaltninger eller i psykiatrien, vil være hensigtsmæssigt at udnytte den nye mulighed i lovgivningen for, hvor længe der må gå mellem tilbud. Her vil nogle unge fx profitere af at have ro til deres indsats i andre forvaltninger eller i psykiatrien og ikke skulle deltage i et parallelt aktiveringsforløb i jobcentret.

Herudover giver de nye tidsrammer for aktiveringen i højere grad mulighed for at afbryde forløb, den unge ikke profiterer af og afdække hvilket tilbud, der kan træde i stedet i den unges videre forløb.

Indsatsen tilrettelægges ud fra konkrete og individuelle vurderinger, som tager afsæt i den enkelte unge. Derfor vil nogle unge oplever mindre intensive forløb, mens forløbene for andre vil være uændret. Det vil også variere fra ung til ung, hvor lang tid der går mellem hvert aktiveringstilbud. Dog vil perioden mellem tilbud øges for en stor gruppe af de unge.

Herudover foreslår forvaltningen at nedjustere timeantallet i aktiveringstilbuddene og ændre i formerne for aktivering. Ved at nedjustere timeantallet i tilbud vil de unge kunne opleve, at de fremover modtager samme tilbud, men med færre timer ugentligt. Det kan fx være, at nogle unge fortsat tilbydes brobygningsforløb men med færre ugentlige timer. Det kan også betyde, at nogle unge vil modtage et gruppetilbud i stedet for et individuelt tilbud eller at holdstørrelserne i gruppetilbud øges.

Samlet set vil det betyde, at uddannelseshjælpsmodtagere vil opleve at få en mindre intensiv indsats end de gør i dag.

Til sidst foreslår forvaltningen at øge brugen af virksomhedsrettede indsatser fremfor vejledende og opkvalificerende aktivering. Virksomhedsrettede indsatser er som udgangspunkt mindre omkostningstunge end vejledende og opkvalificerende tilbud.

Det betyder, at besparelsen ikke udelukkende hentes gennem en mindre intensiv indsats.

Virksomhedsrettede indsatser fx i form af virksomhedspraktikker kan indgå som led i afklaring af de unges uddannelsesvalg. For unge med mange frafald fra ungdomsuddannelser kan virksomhedsrettede indsatser give succesoplevelser og være med til at modne den unge. Virksomhedsrettede indsatser kan også give unge motivation for at tage en uddannelse, da de unge i praksis får mulighed for at afprøve om, det er et fag, de gerne vil arbejde med.

Forvaltningen har aktuelt et højt serviceniveau til uddannelseshjælpsmodtagere i forhold til lovgivningens minimumskrav til indsats. Indsatsen planlægges i dag, så de unge som udgangspunkt er i aktivering hele tiden. Med implementering af besparelsen på ungeområdet vil serviceniveauet falde, men forvaltningen vil fortsat kunne opretholde et serviceniveau, der ligger væsentligt højere end lovgivningens minimumskrav for aktivering af uddannelseshjælpsmodtagere.

Udover aktiveringsindsatsen har de unge også samtaler i jobcentret. De unge har 4 samtaler inden for de første seks måneders ledighed og herefter hver 8. uge. Jobsamtalerne finansieres via servicemidler, som ikke er omfattet af aftalen. Denne kadence vil derfor fortsætte uændret. Det giver mulighed for at samtalerne kan tilrettelægges, så de ligger i de perioder, hvor den unge ikke er i et aktiveringstilbud.

Forvaltningen vurderer, at besparelsen og den mindre intensive indsats kan påvirke udfaldet af indsatsen på ungeområdet. Der kan muligvis gå længere tid før en ung bliver klar til at starte på og gennemføre en uddannelse, hvilket vil kunne øge den unges periode på offentlig forsørgelse. Forvaltningen vurderer dog, at konsekvenserne af besparelserne ved løsning 1 er forsvarlige. Det skyldes, at forvaltningen på baggrund af det analytiske grundlag er blevet opmærksomme på områder, der med fordel kan og bør justeres samtidig med, at der opnås en besparelse.

Løsning 2. Besparelse hentes på tværs af målgrupper (uændret ungestrategi)

Med løsning 2 kan udvalget vælge at gøre den midlertidige finansiering via råderummet varig, så den videreføres i 2023 og frem. Med denne løsning vil serviceniveauet for unge fortsætte uændret, da antallet af indsatsmidler pr. borger forbliver uændret. Her finansieres besparelsen med det råderum, som er opstået på indsatsrammen som følge af den generelt faldende ledighed efter coronakrisen. Da ledigheden fortsat forventes at falde i 2023, vil råderummet fortsat kunne afsættes til at finansiere den første delaftale om finansiering af den tidlige pension.

Forvaltningen vurderer, at der er følgende opmærksomhedspunkter forbundet med løsning 2:

Et uændret serviceniveau kan kun forsætte ved en fortsat lav ledighed. Stiger ledigheden, vil råderummet blive mindre eller helt forsvinde. I det tilfælde, vil udvalget igen skulle tage stilling til, hvor besparelsen skal findes – på ungeindsatsen eller på indsatsen til andre målgrupper.

Med løsning 2 vil der ikke være mulighed for at bruge råderummet til at opprioritere andre målgrupper. Det kunne fx være en øget indsats til borgere med handicap eller borgere i kanten af arbejdsmarkedet. Ved at finansiere besparelsen via råderummet prioriteres uddannelseshjælpsmodtagere på bekostning af andre målgrupper.

Løsningen følger ikke aftaleparternes anvisninger om at tilvejebringe besparelsen gennem aktiveringsindsatsen for unge uddannelseshjælpsmodtagere.

Endelig forventer forvaltningen, at andre målgrupper end uddannelseshjælpsmodtagere vil rammes af den resterende del af besparelsen på 70 mio. kr., som ikke er indfriet med første delaftale.

Ud fra en faglig vurdering anbefaler forvaltningen ikke løsning 2 for varig finansiering af besparelsen. Det skyldes dels de opmærksomhedspunkter, som er beskrevet ovenfor, og dels at forvaltningen på baggrund af det analytiske grundlag er blevet opmærksomme på områder i aktiveringsindsatsen, som kan og bør justeres samtidig med, at der opnås en besparelse.

Løsning 3. Besparelsen finansieres delvist via tilpasninger i aktiveringsindsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere (ny aktiveringsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere) og delvist via råderummet.

Med løsning 3 kan udvalget vælge at tilvejebringe besparelsen med en kombination af løsning 1 og 2.

Her vil 65 procent af besparelsen hentes via tilpasninger i aktiveringsindsatsen til unge og 35 procent vil hentes på tværs af målgrupper via råderummet.

Finansiering via tilpasninger i aktiveringsindsatsen vil primært hentes via de to elementer: 1) Mindre hyppig aktivering og 3) Øget brug af virksomhedspraktik i stedet for vejledende og opkvalificerende aktivering. Finansiering via et reduceret timeantal/ændring i tilrettelæggelsesformerne indgår dermed ikke i løsning 3.

Det er forvaltningens vurdering jf. argumenterne under løsning 1, at element 1 om mindre hyppig aktivering og element 3 om øget brug af virksomhedspraktik har den mindst negative effekt på udfaldet af aktiveringsindsatsen sammenholdt med element 2 om et reduceret timeantal i aktivering/ændring i tilrettelæggelsesformerne.

Finansieringen af besparelsen på tværs af jobcenterets målgrupper i løsning 3 udgør 35 procent. Besparelsen finansieres med det råderum, som er opstået på indsatsrammen som følge af den generelt faldende ledighed. Der er er de samme væsentlige opmærksomhedspunkter forbundet ved at finansiere besparelsen via råderummet, som beskrevet ved løsning 2.

Det er forvaltningens faglige vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at hente hele eller dele af den varige besparelse via råderummet jf. de opmærksomhedspunkter, der er beskrevet under løsning 2.

Håndtering af finansiering i andre kommuner

Forvaltningen har i forbindelse med udvikling af en ny aktiveringsstrategi undersøgt, hvordan en række andre kommuner har finansieret første delaftale. I Aalborg, Aarhus og Odense har man valgt delvist at finde besparelsen på ungeindsatsen og delvist på andre dele af beskæftigelsesområdet eller via omprioriteringsbidrag bredt i kommunen.

Esbjerg og Horsens har valgt at finansiere hele besparelsen på ungeindsatsen. Begge kommuner skal dog først udmønte besparelsen i 2023 grundet ekstra tilførte midler, og ingen af kommunerne har endnu vedtaget en endelig strategi for besparelserne.

I Kalundborg, Hjørring og Svendborg er der politisk fokus på at undgå besparelser på ungeindsatsen. I de tre kommuner forventes det, at besparelserne findes via grønthøstere på beskæftigelsesområdet.

Øget fokus på samarbejde med civilsamfundet

Når de unge deltager i aktiviteter i civilsamfundet, bidrager det til at øge deres progression mod uddannelse eller job. Civilsamfundet har et andet mulighedsrum for deres aktiviteter og kan dermed bidrage ind i de unges liv, med noget andet end jobcentret kan og skal.

Det kan fx være, at en ung er aktiv i en fodboldklub, og herigennem oplever at være en del af et fællesskab og får en øget tro på egne evner. Det kan også være, at en ung får hjælp til at tackle ensomhed via et frivillighedsnetværk.

Derfor er det væsentligt, at forvaltningen er opmærksom på, hvilke andre udviklingspotentialer der er for de unge via deltagelse i civilsamfundet. Dette er relevant uanset valg af løsning for implementering af besparelsen. Derfor vil forvaltningen undersøge mulighederne for at udbygge samarbejdet med civilsamfundsorganisationer.

Økonomi

Indstillingens økonomiske konsekvenser er beskrevet under ”Løsning”.

I tabel 1 fremgår en procentmæssig fordeling af, hvor stor en del af besparelsen, der i løsning 1, 2 og 3 opnås ved de tre elementer i justeringen af aktiveringsindsatsen til unge og via råderummet. Procentsatserne i tabel 1 er retningsgivende. Et tilbud til en ung vil altid blive givet ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Tabel 1: Fordeling af besparelse i løsning 1, 2 og 3.

 

Videre proces

Hvis udvalget godkender løsning 1 eller 3 for implementering af første delaftale, vil udvalget på udvalgsmødet den 20. juni 2022 blive forelagt udkast til en ny aktiveringsstrategi for ungeindsatsen og en indstilling til, hvordan den fulde eller delvise besparelse skal fordeles mellem Jobcenter København og private leverandører. Aktiveringsindsatsen for de unge varetages i dag både internt af Jobcenter København og eksternt af private leverandører.

Vælger udvalget løsning 2, vil forvaltningen indarbejde besparelsen i det forventede råderum i budget 2023.

BIU vil i løbet af efteråret 2022 få forelagt en indstilling omkring muligheden for et udbygget samarbejde med civilsamfundsorganisationerne, herunder et estimeret beløb for, hvad det vil kræve af budgetmidler.

 

Marianne Becker Andersen/Rikke Kallesøe Raecke