Temadrøftelse om iværksætteri i København
Resumé
Der etableres løbende mange nye iværksættervirksomheder i Københavns Kommune, og der lægges med denne sag op til at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter iværksættersituation i kommunen. Som inspiration til udvalget vil drøftelsen blive indledt med et oplæg fra en ekstern ekspert, som vil oplyse om og rammesætte iværksætterområdet. Nedenfor ses en generel status på omfanget af iværksætteri i Københavns Kommune. Herudover beskrives de iværksætterinitiativer, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen faciliterer. Endelig skitseres kort mulighederne for at starte op som iværksætter samtidig med modtagelse af dagpenge.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager oplæg om iværksættersituationen i Københavns Kommune fra ekstern oplægsholder til efterretning.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter iværksættersituationen i Københavns Kommune.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med afsæt i udvalgets drøftelse udarbejder et oplæg med initiativer på iværksætterområdet, der efterfølgende drøftes og godkendes i udvalget.
Problemstilling
Vedblivende etablering og konsolidering af nye iværksættervirksomheder i Københavns Kommune udgør en ikke uvæsentlig underliggende præmis for fortsat udvikling, jobskabelse og cementering af København som en førende nordeuropæisk metropol. Derfor er der løbende behov for at gøre status på iværksættersituationen i kommunen. Derudover trykteste hvorvidt kommunens forskellige iværksætterindsatser i tilstrækkeligt omfang understøtter tilstedeværelsen af et dynamisk og blomstrende iværksættermiljø i København samt at de københavnere, som ønsker at blive iværksætter, understøttes i dette.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter iværksættersituationen i Københavns Kommune, hvorefter forvaltningen med afsæt i drøftelsens konklusioner vil arbejde videre med udarbejdelse, til efterfølgende udvalgsbehandling, af et kvalificeret oplæg, der kan imødekomme udvalgets ønsker vedrørende iværksætterområdets videre udvikling.
Som afsæt for drøftelsen ses i det følgende en kort status på iværksættersituationen i Københavns Kommune (detaljeret status ses i bilag 1), og der ses et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens eksisterende iværksætterinitiativer (nærmere beskrivelse af initiativerne ses i bilag 2) samt et overblik over regelgrundlaget ift. opstart som iværksætter samtidig med modtagelse af dagpenge.
Drøftelsen indledes desuden med eksternt oplæg om iværksætteri.
Status på iværksættersituationen i Københavns Kommune
På baggrund af virksomhedsdata i det centrale virksomhedsregister (CVR-registeret) kan det umiddelbart opgøres, at der pr. 1. januar 2022 var 36.189 iværksættervirksomheder under opstart og drift i Københavns Kommune. Til sammenligning var der 20.458 iværksættervirksomheder i København pr. 1 januar 2019. Dvs. en stigning i perioden på 15.731, svarende til en stigning på 77 pct.
I såvel 2019 som 2022 er hovedparten af de CVR-registrerede iværksættervirksomheder primært at finde inden for branchekategorier relateret til forskellige typer af serviceydelser. Mens der generelt i mindre omfang er oprettet CVR-registrerede iværksættervirksomheder inden for branchekategorier relateret til konkret fysisk produktion. Til gengæld er der inden for disse branchekategorier generelt er sket den største procentvise stigning i antal virksomhedsoprettelser i perioden.
Opgørelsen af iværksættervirksomheder i CVR-registeret indeholder også et stort antal virksomheder med ingen eller meget lav reel aktivitet (dvs. fx regnskabstekniske ”skuffeselskaber” og ”hobbyselskaber” m.v.) Det reelle antal iværksættervirksomheder i Københavns Kommune er derfor noget lavere. I stedet kan der ses på en statistik fra Danmarks Statistik, hvor ”skuffe- og hobbyselskaber” ikke er medtaget m.v. De senest opdaterede tal i denne statistik viser, at der i 2019 var 5.767 iværksættervirksomheder i København, svarende til knap 17 pct. af det samlede antal iværksættervirksomheder i Danmark. I tabellen nedenfor er vist den faktiske udvikling i antal iværksættervirksomheder i Københavns Kommune fra 2010 til 2019. Tabellen viser, at der fra 2010 til 2019 er sket en stigning i antallet af iværksættervirksomheder på knap 20 pct.
Iværksættervirksomheder i Københavns Kommune |
||||
2010 |
2013 |
2016 |
2019 |
|
Nye firmaer (antal) |
4.815 |
4.792 |
5.691 |
5.767 |
Kilde: Danmarks Statistik
Afslutningsvist kan det bemærkes, at der generelt eksisterer en skævvridning i forholdet mellem kvindelige og mandlige iværksættere. Således er der i Københavns Kommune en ratio på 30/70 pct. i fordelingen mellem iværksættervirksomheder stiftet af hhv. kvinder og mænd. Samtidig er væksten i iværksættervirksomheder stiftet af kvinder generelt lavere end virksomheder stiftet af mænd, hvilket i udgangspunktet korresponderer med, at kvindelige iværksættere får væsentligt færre venturekapital-midler end mandlige iværksættere.
Iværksætterinitiativer i regi af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen faciliterer p.t syv iværksætterinitiativer, hvor Københavns Kommune direkte understøtter kommunens iværksættermiljø (se bilag 2 for nærmere beskrivelse af initiativerne):
Initiativ (udfører) |
Kort beskrivelse |
Budget |
Creative Business Cup (Fonden Creative Business Network) |
Iværksætterkonkurrence, netværksskabelse og investorkontakt |
0,8 mio. kr. årligt 2022-2025 |
Iværksætterfestivalen StartUp Planet Copenhagen (Dansk Iværksætter Forening) |
Udbredelse af relevante forretningsmæssige værktøjer/formater, branding af Københavns som iværksætterhub |
1,0 mio. kr. årligt 2022-2023 |
Acceleratorprogram for kvindelige iværksættere (Tech Nordic Advocates) |
Praksisorienteret hjælp til virksomhedsudvikling og introduktion til investorrelationer |
0,5 mio. kr. i 2022 |
Virksomhedsnetværk for kvindelige iværksættere (BIF) |
Netværk med fokus på konkrete problemstillinger og udfordringer for kvindelige iværksættere |
Netværket faciliteres af ØU-midler |
Din digitale virksomheder (IVÆKST/Københavns ErhvervshusI) |
Digitale webinarer om relevante digitale værktøjer og inspirationsforløb vedr. bæredygtig forretningsudvikling |
1,4 mio. kr. |
Netværksindsats, iværksætteri og bæredygtighed (Dustainable Change Makers) |
netværksarrangementer for unge iværksættere med fokus på bæredygtigt iværksætteri og på, hvad det egentlig vil sige at være iværksætter |
0,05 mio. kr. i 2022 |
Iværksættersamarbejde mellem Erhvervshus Hovedstaden og Københavns Erhvervshus |
Koordineret rådgivning og ekspedition af tværgående indsatser målrettet iværksættere |
- |
Opstart som iværksætter samtidig med modtagelse af dagpenge
Lovgrundlaget for hvilke muligheder der for at starte op som iværksætter samtidig med modtagelse af dagpenge fremgår af §§ 59-60 i bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (LBK nr. 215 af 12/02/2021). Det fremgår heraf, at det ikke er muligt at modtage dagpenge og samtidig drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Men til gengæld er det muligt at få supplerende dagpenge i en begrænset periode (op til 30 uger inden for en samlet dagpengeperiode på 104 uger) samtidigt med drift af selvstændig virksomhed, hvis:
- dagpengemodtageren har drevet en virksomhed (som bibeskæftigelse) ved siden af et lønmodtagerjob inden pågældende blev ledig
- dagpengemodtageren starter en selvstændig virksomhed op (som bibeskæftigelse) efter at pågældende blev ledig.
Det er p.t. alene A-kassen, der kan vejlede om og afgøre om en dagpengemodtager kan modtage supplerende dagpenge (og hvor meget) ifm. opstart af egen virksomhed som bibeskæftigelse. Årsagen er, at dagpengemodtageres specifikke erhvervssituationer kan være meget forskellige, og derfor fordrer individuel vurdering af A-kassen. I denne vurdering skal som minimum indgå stillingtagen til, om en række konkrete formelle krav er opfyldt. Disse krav relaterer sig bl.a. til, om den pågældende kan opfylde de formelle betingelserne forbundet med at være selvstændigt erhvervsdrivende. Det gælder fx., hvorvidt dagpengemodtageren har 1) CVR-registreret sin erhvervsaktivitet/-virksomhed, 2) at over- eller underskud fra den givne erhvervsaktivitet beskattes som selvstændig virksomhed, 3) at erhvervsaktiviteten udføres i et selskab, hvori dag-pengemodtageren har afgørende indflydelse (fx generelt har en ejerandel på mindst 50 pct./besidder en bestemmende andel af selskabskapitalens stemmeværdi) m.v.
Det er i øvrigt et generelt krav, at dagpengemodtagere, der modtager supplerende dagpenge ifm. opstart af virksomhed som bibeskæftigelse, fortsat skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de som konsekvens heraf kontinuerligt skal kunne overtage fuldtidsarbejde – rådighedsforpligtelsen – med dags varsel samt deltage i relevante arbejdsmarkedsrettede tilbud og jobsamtaler m.v. i fornødent omfang. Den vedblivende pligt til fuldt ud at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet kan i et vist omfang i praksis ofte være uforeneligt med en dagpengemodtagers mulighed for samtidig at kunne håndtere den daglige opgavevaretagelse i en nyopstartet selvstændig virksomhed. Men inden for de beskrevne rammer kan en dagpengemodtager udføre arbejde i vedkommendes opstartsvirksomhed inden for normal arbejdstid, dog skal timerne brugt på virksomheden modregnes i dagpengene.
Aalborg Kommune har som følge af et frikommuneforsøg modtaget en delvis dispensation for de ovenfor skitserede dagpengeregler. Frikommuneforsøget giver Aalborg Kommune videre rammer for kombination af dagpenge og mulighed for opstart af virksomhed end, hvad der generelt gør sig gældende, herunder i Københavns Kommune.
Modellen indebærer, at dagpengemodtagere kan fritages for rådighedsforpligtelsen i op til 26 uger mens de arbejder med deres iværksætterforretningsplan. Frikommuneforsøgets målgruppe er ledige dimittender omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6,1, og forsøget gennemføres med hjemmel i §7 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet nr. 1184 af 25. november 2019.
Økonomi
Sagen har umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets drøftelse på udvalgsmødet vil danne grobund for forvaltningens videre arbejde med at understøtte og udvikle det københavnske iværksætterøkosystem, herunder et kommende kvalificeret oplæg til udvalget om iværksætterområdets videre udvikling, der kan imødekomme udvalgets ønsker.
Marianne Becker Andersen / Lars Ethelberg Nielsen
Beslutning
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.
Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.
Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.