Mødedato: 23.05.2018, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Status på udmøntning af aftale om udsatte borgere

Se alle bilag

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens status på udmøntning af aftale om udsatte borgere til efterretning.
  2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at status på udmøntning af aftale om udsatte borgere fremadrettet integreres i den kvartalsvise opfølgning på førtidspension og fleksjob.

Problemstilling

På trods af, at Københavns Kommune samlet set har en mindre andel af udsatte borgere end sammenlignelige kommuner, er andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere større end i resten af landet og klyngen. Samtidig anvendte København i 2015 virksomhedsrettet aktivering til udsatte borgere i langt mindre grad end klyngen. På denne baggrund indgik alle partier i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den politiske aftale om udsatte borgere ”Aftale om udsatte borgere – Sådan får vi udsatte borgere i job” den 11. november 2015. Aftalen understøtter Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ambition om, at København skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner til at få udsatte borgere i job og uddannelse, jf. Vision 2020.

Den 6. februar 2017 blev status på udmøntning af aftale om udsatte borgere behandlet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Ved behandlingen blev det besluttet, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fremover skal have en årlig status på udmøntning af aftale om udsatte borgere. Dette er således den anden status siden aftale om udsatte borgere blev indgået i november 2015.

I denne indstilling afrapporteres der på udmøntning af aftale om udsatte borgere.

Resume

Implementeringen af udsatteaftalen forløber alt i alt planmæssigt. Forvaltningen har iværksat en række initiativer med henblik på at sikre, at aftalen udmøntes i overensstemmelse med de politiske intentioner, herunder initiativer i forhold til de organisatoriske rammer, i forhold til indsatsen overfor de udsatte borgere, og i forhold til at sikre relevant kompetenceudvikling af medarbejdere. Samtidig er antallet af udsatte borgere som virksomhedsplaceres, og som kommer i arbejde, steget. Antallet af udsatte borgere som tilkendes førtidspension og fleksjob er ligeledes steget. De konkrete initiativer samt resultaterne er beskrevet nærmere i afsnittet ”Løsning”.

Udover de initiativer som er iværksat som konsekvens af aftale om udsatte borgere, er der iværksat en række yderligere initiativer rettet mod udsatte borgere som understøtter intentionerne i aftalen. Det gælder blandt andet implementering af satspuljeinitiativet ”Flere skal med”, og implementering af initiativerne i den politiske aftale om en særlige indsats for førtidspension og fleksjob fra august 2017. Satspuljeinitiativet ”Flere skal med” betyder eksempelvis, at langt flere udsatte borgere får en intensiv virksomhedsrettet indsats.

Baggrund

Den 22. februar 2016 vedtog Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en handleplan for udmøntning af den politiske aftale.

Aftalen fastsætter fem tværgående principper for arbejdet med udsatte borgere i København:

  • Princip 1: Udsatte skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en virksomhedsrettet indsats
  • Princip 2: Progression og sammenhæng for borgerne
  • Princip 3: Borgerne skal visiteres til de rette ordninger: Fleksjob, ressourceforløb, revalidering og førtidspension
  • Princip 4: Borgere, der skal have et fleksjob eller en førtidspension, skal have det hurtigere og nemmere
  • Princip 5: Udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats.

Principperne bliver udmøntet for aftalens målgrupper:

  • Gruppe 1: Borgere, der skal i et forløb i en virksomhed (virksomhedspraktik, løntilskud mv.) eller et deltidsjob
  • Gruppe 2: Borgere, der skal i virksomhedsforberedende forløb
  • Gruppe 3: Borgere, der skal afklares til en af de særlige ordninger (fleksjob, ressourceforløb, revalidering og førtidspension).

Herudover er der en fjerde gruppe: Borgere, der ikke er klar til at deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, og derfor, i tråd med lovgivningen, skal have tilknyttet en helhedsorienteret mentor.

Der blev ikke afsat ekstra midler til at udmønte intentionerne i forbindelse med vedtagelse af den politiske aftale. I stedet blev det besluttet, at forvaltningen skulle prioritere gruppe 1, således at gruppe 1 får en særlig intensiv og virksomhedsrettet indsats. Tanken bag var at ”(…) bane vej for, at samarbejdet imellem virksomheder og udsatte borgere bliver en succes, der kan bygges videre på” (citat fra "Aftale om udsatte borgere").

Løsning

Udviklingen for udsatte borgere i 2017

I København er det samlede antal udsatte borgere siden udsatteaftalens indgåelse faldet med 1.445 borgere, fra 17.234 i 4.kvartal 2015 til 15.789 i 4. kvartal 2017, jævnfør nedenstående tabel.

Tabel 1. Antallet af udsatte borgere i København i 4. kvt. 2015, 4. kvt. 2016 og 4. kvt. 2017

 

Antal fuldtidspersoner

Målgruppe

4. kvt. 2015

4. kvt. 2016

4. kvt. 2017

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

14.644

12.982

12.124

Fleksjobsvisiterede i alt

2.840

2.849

3.016

- Heraf fleksjobsvisiterede i beskæftigelse

2.026

2.140

2.351

- Heraf ledige fleksjobsvisiterede

814

709

665

Borgere i ressourceforløb

1.326

2.183

2.648

Revalidering

450

427

352

I alt (ekskl. beskæftigede fleksjobvisiterede)

17.234

16.301

15.789

Kilde: Jobindsats.dk

Anm: Beskæftigede fleksjobsvisiterede er ikke medregnet i totalen, da de er i beskæftigelse.

Af tabel 1 fremgår det, at der er sket et fald i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Der er samtidig sket en stigning i antallet af borgere i ressourceforløb. Det er desuden værd at bemærke, at antallet af ledige fleksjobvisiterede er faldet fra 814 til 665, og at antallet af beskæftigede fleksjobsvisiterede er steget fra 2.026 til 2.315.

Af tabel 2 fremgår det, at der har været en stigning i antallet af borgere, der har fået tilkendt førtidspension og fleksjob, siden den politiske aftale om udsatte borgere blev indgået.

Tabel 2: Udvikling i tilkendelser af førtidspension og fleksjob i København

 

2015

2016

2017

Førtidspensionstilkendelser

300

321

453

Fleksjobtilkendelse

142

190

263

Kilde: Jobindsats.dk ift. fleksjobtilkendelser og Socialforvaltningen ift. førtidspensionstilkendelser.

Andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år er faldet fra at udgøre 5,3 pct. af befolkningen i 2015 til 4,3 pct. i 2017. København har dog fortsat en større andel aktivitetsparate over 30 år end klyngen og resten af landet, jf. nedenstående tabel 3:

Tabel 3: Andel og udvikling i andel aktivitetsparate over 30 år ud af befolkningen

 

Antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år december 2015

Antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år december 2016

Antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år december 2017

København

5,3%

4,7%

4,3%

Klyngen

3,3%

3,0%

2,8%

Hele landet

2,7%

2,2%

2,1%

Kilde: Jobindsats.dk

I overensstemmelse med intentionerne i udsatteaftalen ses der en stigning i andelen af virksomhedsrettet aktivering i København:

Tabel 4: Udviklingen i andel virksomhedsrettet aktivering i København

 

Målgruppe

2015

2016

2017

Kontanthjælp (aktivitetsparate)

31%

37%

43%

Revalidering

27%

29%

24%

Ledighedsydelse (ledige fleksjobvisiterede)

27%

38%

43%

Ressourceforløb

15%

19%

30%

Kilde: Jobindsats.dk

Anm: Opgørelsen viser, hvor stor en andel af den samlede aktivering inden for et givent år, som har været virksomhedsrettet, dvs. i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

I forhold til antallet af borgere, som går i job eller uddannelse samt antallet af borgere, som kommer i en virksomhedsplacering, er der tale om en stigning:

Tabel 5. Udviklingen i antallet af hhv. job/uddannelse og virksomhedsplaceringer fra 2014-17

Resultat/år

2014

2015

2016

2017

Job/uddannelse

660

670

850

910

Virksomhedsplaceringer

2.950

3.500

4.250

4.650

Kilde: Egne beregninger.

Afgang til job eller uddannelse er steget med 38 procent fra 2014 til 2017, mens antallet af virksomhedsplaceringer er steget med 58 procent

I nedenstående tabel ses den aktuelle fordeling af borgerne i indsatsgrupperne, jævnfør udsatteaftalen, samt fordelingen af borgere i ”øvrige indsatser” og i satspuljeinitiativet ”Flere skal med”:

Tabel 6: Fordeling af borgerne i indsatsgrupperne jf. udsatteaftalen samt øvrige indsatsgrupper, marts 2018

 

 

Fordeling af borgere

Gruppe 1 (JKI og CAB)

19 %

Gruppe 2 (ret og pligt-tilbud)

4 %

Gruppe 3 (afklaringsforløb eller med opstartet forberedende plan)

6 %

Gruppe 4 (helhedsorienteret mentor)

4 %

Satspuljeinitiativet ”Flere Skal Med”*

36 %

Øvrige indsatser**

31 %

I alt

100 %

Kilde: Egne beregninger

Anm: *Cirka 2/3 af borgerne udtaget til satspuljeinitiativet ”Flere skal med” får en intensiv virksomhedsrettet indsats (i lighed med gruppe 1 i udsatteaftalen). Den resterende andel er umiddelbart vurderet i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension med henblik på opstart af forberedende plan, eller er blevet tildelt en helhedsorienteret mentor.

**”Øvrige indsatser” dækker over IPS, lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser, SOF-tilbud, SUF-tilbud, indsats i Mjølnerparken, mv.

Status på aftalens principper og målsætninger

Udmøntningen af aftale om udsatte borgere forløber planmæssigt. Af følgende tabel fremgår en redegørelse for, hvad status er for implementeringen og opnåelse af aftalens principper og målsætninger.

Tabel 7. Status på aftalens principper og målsætninger

Princip/Målsætning

Igangsatte initiativer

Princip 1: Udsatte skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en virksomhedsrettet indsats

  • Virksomhedsrettede forløb på JKI og CAB: Der er i 2016 tilrettelagt særlige forløb for gruppe 1 i JKI og CAB med en intensiv, virksomhedsrettet indsats i op til 13 uger, hvor der hurtigst muligt etableres en virksomhedsplacering. Efter behov suppleres der med social- og sundhedsindsatser.
  • Udbud: Forvaltningen har på baggrund af principperne i udsatteaftalen gennemført et udbud i 2016. I forbindelse med udbuddet er der indgået aftaler med 7 leverandører, der alle leverer tilbud, der matcher udsatte aftalens principper og grupper. Forvaltningen købt henholdsvis 1.588 virksomhedsrettede forløb i 2017 og indtil videre 910 virksomhedsrettede forløb i 2018 ved de eksterne leverandører - udover interne forløb på JKI og CAB.
  • Flere skal med: Satspuljeprojektet ”Flere skal med”, som er opstartet i 2017 og som er finansieret delvist af STAR, betyder, at det samlet set er muligt at give dobbelt så mange en virksomhedsrettet indsats i 2018 i forhold til tidligere.

Princip 2: Progression og sammenhæng for borgerne

  • Omorganisering af indsatsen: For at kunne understøtte principperne i udsatteaftalen bedst muligt, er indsatsen i JKI og CAB omorganiseret. En større andel af medarbejderne har funktion som både virksomhedskonsulent, mentor og personligt koordinerende sagsbehandler. Når medarbejderne kan varetage flere funktioner, har de bedre muligheder for at skabe sammenhæng i indsatsen og der opleves færre sagsbehandlerskift hos den enkelte borger.
  • Progression i indsatsen: Der er fokus på at arbejde med borgernes progression, fx gennem gradvist at øge antallet af timer i virksomhedspraktikken og ved at konvertere løntilskudstimer til løntimer.
  • Tro på job: Samtidig er der fokus på, at den enkelte konsulent skal tro på, at borgeren kan komme i job. Resultater fra et stort forskningsprojekt – Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) – viser, at en sagsbehandler der tror på den udsatte borgeres jobmuligheder, øger borgerens job- og uddannelsesmuligheder med 33 procent.

Princip 3: Borgerne skal visiteres til de rette ordninger: Fleksjob, ressourceforløb, revalidering og førtidspension

  • Taskforce I: I forlængelse af den politiske aftale om udsatte borgere blev der i 2016 nedsat en intern taskforce til afklaring af målgrupperne for ressourceforløb, fleksjob, revalidering og førtidspension. Taskforcen var forankret i centralforvaltningens 2. kontor, og der blev i regi af taskforcen udarbejdet en sagsgennemgang ved et eksternt konsulentfirma og gennemført en række workshops med jobcentrene. Taskforcen kom med sine konklusioner og anbefalinger i marts 2017. I forlængelse af disse blev der iværksat en række initiativer inden for den økonomiske ramme, der havde til formål at få særligt fokus på afklaring af borgerne bl.a. via kompetenceudvikling af medarbejdere, udsøgning af potentielle førtidspensionskandidater, bl.a. blandt borgere i bo-tilbud, undervisning i vurdering af borgerens funktionsevne, mv.
  • Taskforce II: I forlængelse af den politiske aftale om en særlig indsats for førtidspension og fleksjob fra august 2017 blev der nedsat en ekstern taskforce, bl.a. med henblik på at afdækket mulighederne for at visitere til de rette ordninger hurtigere. Der vil blive udarbejdet en handleplan for implementering af taskforcens anbefalinger, som bliver forelagt BIU i juni 2018.
  • Flere i fleksjob: I budget ’17 blev der afsat i alt 5,4 mio. kr. over 2 år til ”Flere i Fleksjob” for at understørre afklaringen af udsatte borgere mhp. tilkendelse af fleksjob. Målet er at øge antallet af københavnere i fleksjob med 200 pr. år.
  • Samarbejde med Settlementet: Københavns Kommune har indgået et partnerskab med Settlementet om et 3 ½ - årigt metodeudviklingsprojekt for 360 udsatte borgere. Projektet, som har fokus på afklaring til fleksjob, er støttet af AP Møller Fonden og evalueres af SFI. Formålet er at opbygge viden om, hvordan borgere med den rette indsats kan bringes ud af ledighed, herunder hvilken indsats, der er den mest effektive.

Princip 4: Borgere, der skal have et fleksjob eller en førtidspension, skal have det hurtigere og nemmere

  • Relevant dokumentation: Der er i både udbuddet og på CAB udviklet særlige afklaringsforløb, der skal sikre, at der hurtigere indhentes den fornødne dokumentation, og at det efterfølgende arbejde med den forberedende plan forløber så hurtigt og effektivt som muligt.
  • Aftale om særlig indsats for førtidspension og fleksjob: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog i august 2017 en politisk aftale om en særlig indsats for førtidspension og fleksjob til i alt 16,7 mio. kr. Aftalen indeholdt i alt syv initiativer med finansiering i 2017, bl.a. undervisning i bedre kommunikation til borgerne, midlertidige ansættelser af sagsbehandlere med formålet at øge fremdrift og afklaring i borgernes sager, kompetenceudvikling og nedsættelse af en taskforce for førtidspension og fleksjob.
  • Omorganisering af indsatsen: Ressourceforløb og møderne i rehabiliteringsteamet er flyttet fra JKI til CAB. Samtidig er opgaven med at træffe afgørelse om berettigelse til førtidspension flyttet fra SOF til CAB.
  • Indsats overfor ledighedsydelsesmodtagere: Der er igangsat en særlig indsats over for ledighedsydelsesmodtagere, der bl.a. består af omvendt jobformidling, jobspeed arrangementer mellem borgere og virksomheder samt fokus på borgernes jobsøgning.

Princip 5: Udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats

Forvaltningen har iværksat en række forskellige indsatser og samarbejder med henblik på at sikre, at udsatte borgere får en tværfaglig og helhedsorienterede indsats, eksempelvis:

  • IPS-indsats rettet imod psykisk syge ledige, som er i behandling i psykiatrien. IPS er forankret under Jobcenter København – Center for Jobindsats. Indsatsen udspringer af et forskningsprojekt fra 2012 til 2017.
  • IPS-misbrugsindsats, som er en forsøgsindsats, hvor beskæftigelsesindsatsen, i form af IPS, og misbrugsbehandlingen integreres i en samlet indsats. Indsatsen sker i etsamarbejde mellem Jobcenter København – Center for Jobindsats og Center for Rusmiddelbehandling København (CRK). Indsatsen løber fra 2018 til 2021.
  • BIF samarbejder med de praktiserende læger via attestsamarbejdet. Der er i perioden taget forskellige initiativer for at sikre, at attestsamarbejdet medvirker til at borgeren får det mest optimale forløb. Der er fx igangsat:
    • Oprettelsen af et korrespondancemodul, så lægerne har en indgang til sagsbehandlerne i jobcentret (og omvendt).
    • Ny arbejdsgang med præcisering af sagsbehandlerens ansvar i attestsamarbejdet
    • Oplæg for de praktiserende læger om beskæftigelseslovgivningen.
  • Familieprojekt i Tingbjerg, hvor 50 familier som et pilotprojekt får en helhedsorienterede indsats. Indsatsen er bygget op og 3 centrale elementer;
    • Et tværgående team bestående af medarbejdere fra SOF, BIF, BUF og SUF.
    • Én fælles plan for familien, som dækker alle familiemedlemmer og alle forvaltningsområder.
    • Et fast makkerpar som er familiens primære kontakt til kommunen.
  • Der er indgået aftale med SUF og SOF om tilpassede tilbud, der i højere grad kan imødekomme de lediges sociale og/eller sundhedsmæssige problemer, og som hænger sammen med udsatteaftalen i øvrigt. De nye tilbud fra SOF og SUF er opstartet primo 2017.

Mål for gruppe 1

At borgerne inden for 13 uger har:

- Et cv

- Et konkret og realistisk beskæftigelsesmål

- En virksomhedsplacering eller en plan for en virksomhedsplacering

- Erfaring med at kontakte virksomheder

 

At borgeren inden for 52 uger kommer i job, herunder job på få timer om ugen. Indtil da arbejdes der løbende med at få borgeren i virksomhedsforløb

  • 17 procent af gruppe 1 borgere er kommet i job inden for 52 uger. [1]
  • 18 procent af gruppe 1 borgerne er kommet i virksomhedspraktik inden for 13 uger [2] og 26 pct. er kommet i virksomhedspraktik inden for 26 uger. [3]

Mål for gruppe 2

At der for borgerne inden for 13 uger kan konstateres:

- Progression på hverdagsmestring

- Progression på motivation

- Et konkret og realistisk beskæftigelsesmål

- Erfaringer med snusepraktik

At borgeren inden for 26 uger kommer i virksomhedsplacering, i nogle tilfælde i ganske få timer om ugen. Indtil da arbejdes der med borgerens hverdagsmestring, motivation og i videst muligt omfang snusepraktikker.

  • 5 procent. af borgerne i gruppe 2 er kommet i en virksomhedspraktik inden for26 uger. [4]
  • I handleplanen er formuleret: ”På kort sigt vil gruppe 2-forløbene være af tre ugers varighed, da der med den politiske aftale sker en ekstra satsning på gruppe 1 i starten. Aftalens mål om, at gruppe 2-borgere inden for 26 uger kommer i virksomhedsplacering, vil blive relevant i det omfang, der frigøres midler til at iværksætte længere forløb for gruppe 2.” Da der ikke er afsat ekstra midler, er forløbene ikke blevet på 26 uger. Forløbene er siden handleplanens indgåelse blevet forlænget fra tre uger á 10 timer til seks uger á 5 timer. Det skyldes, at et længere forløb med færre timer om ugen dels vil øge borgernes fremmøde, dels vil give bedre mulighed for at nå at arbejde med borgeren.

 

 

Mål for gruppe 3

Målet er, at borgeren inden for 23 uger har fået forelagt og behandlet deres sag på rehabiliteringsteam og modtaget en afgørelse, der afklarer, om de er i målgruppen for fleksjob eller ressourceforløb

At ledige fleksjobbere inden for 26 uger kommer i fleksjob.

  • Forvaltningen har et mål om, at 90 procent får forelagt deres sag inden for 23 uger. I 2017 har 73 procent har fået forelagt deres sag inden for 23 uger. For første kvartal 2018 er tallet 76 procent.

 

Mål for borgere med helhedsorienteret mentor

Der skal fastsættes måltal for, hvor mange borgere der i forlængelse af deres mentorforløb kan deltage i et ordinært aktiveringstilbud. Ligesom i den øvrige aktivering skal indsatsen være rettet mod job og uddannelse.

Det skal sikres, at der er klare kompetenceprofiler for mentorerne, og at alle mentorer lever op til kravene. Der vil i 2016 blive foretaget et serviceeftersyn af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens interne mentoruddannelse.

  • 13 procent af borgerne har i forlængelse af deres helhedsorienterede mentorforløb deltaget i et ordinært aktiveringstilbud. [5]
  • Ved seneste status blev der fastsat et måltal på, at 25 procent af borgere skal kunne deltage i et ordinært aktiveringstilbud i forlængelse af deres mentorforløb.
  • De helhedsorienterede mentorer anvendes i mindre grad end tidligere. Ved aftalens indgåelse i november 2015 fik 21 procent af de aktivitetsparate over 30 år en helhedsorienteret mentor, i september 2016 var det 9 procent, og i marts 2017 var det 4 procent jf. tabel 6. Forvaltningen forventer derfor, at andelen, der fremadrettet kan overgå til et ordinært aktiveringsforløb, vil blive mindsket, da restgruppen forventes at være længere fra arbejdsmarkedet.

[1] Opgørelsen dækker over forløb i perioden 1. januar 2016 til 30. november 2016.

[2] Opgørelsen dækker over forløb i perioden 1. januar 2016 til 30. december 2017.

[3] Opgørelsen dækker over forløb i perioden 1. januar 2016 til 30. september 2017.

[4] Opgørelsen dækker over forløb i perioden 1. januar 2016 til 30. september 2017.

[5] Opgørelsen dækker over forløb i perioden 1. januar 2016 til 30. december 2017.

Opfølgning på indsatsen for udsatte borgere

Der er iværksat en række nye initiativer målrettet udsatte borgere, siden aftalens ikrafttrædelse, både initiativer i direkte forlængelse af den politiske aftale, og initiativer, som ikke har en direkte sammenhæng med den politiske aftale. Såfremt indstillingen godkendes, vil forvaltningen integrere de centrale dele af opfølgningen på udmøntning af aftale om udsatte borgere i den kvartalsvise opfølgning på førtidspension og fleksjob. Ved at samle resultaterne i én kvartalsvis opfølgning vil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget få en samlet og mere overskuelig opfølgning for de udsatte grupper på tværs af de forskellige initiativer, bl.a. i forhold til afgang til job og uddannelse, virksomhedsplaceringer, afgang til førtidspension og fleksjob m.v.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil fortsætte arbejdet med at realisere målene og initiativerne fra udsatteaftalen – samtidig med implementering af satspuljeinitiativet ”Flere skal med”, implementering af initiativerne i den politiske aftale om en særlig indsats for førtidspension og fleksjob fra august 2017 og implementeringen af den kommende handleplan i forlængelse af taskforcens rapport.

Michael Baunsgaard Schreiber / Inger Suppli

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning, og indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Til top