Mødedato: 23.05.2011, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Netværk om mangfoldighed i arbejdslivet (B-sag)

Se alle bilag

Indstillingen udmønter Bland dig i byen programmets vision om, at oprette et netværk for ”Mangfoldighed i arbejdslivet”.          

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at Københavns Kommune indgår et samarbejde med Foreningen Nydansker i forbindelse med oprettelsen af netværket ”Mangfoldighed i arbejdslivet”. Mangfoldighed i arbejdslivet vil således indgå i projektet ”Vækst og mangfoldighed i 100 virksomheder”

Problemstilling

Bland dig i byen programmet bærer visionen om, at inddrage aktører igennem fire mangfoldighedsnetværk, der skal bidrage aktivt til et inkluderende København. Herunder nedsættes netværket mangfoldighed i arbejdslivet, der skal fremme mangfoldighed på Københavnske arbejdspladser samt i det frivillige arbejdsliv.

 

Løsning

Forening Nydansker har ansøgt Integrationsministeriet om 3.944.625,00 kr. og fået 2.150.000,00 kr. bevilliget til projektet ” Vækst og mangfoldighed i 100 virksomheder”, der skal sætte fokus på, hvornår mangfoldighed skaber vækst i virksomheder. Formålet er at sikre forankring af et projekt i Integrationsministeriet fra 2010 vedr. indsats for fremme af mangfoldighedsledelse. Projektet skal sikre, at sammenhængen mellem mangfoldighed og vækst ikke blot bliver ved de eksisterende eksempler og gode intentioner, men leder til konkrete målbare forandringer i 100 danske virksomheder. Copenhagen Business School (CBS) vil følge de 100 virksomheder via IT-evaluerings værkstøjet ” Sensemaker suite”.

 

Projektet vil involvere 100 virksomheder, som modtager støtte til at udnytte de vækstmuligheder, der ligger i målrettet arbejde med mangfoldighed. Der inddrages 100 virksomheder på landsplan og ca. 30 virksomheder i København. Projektledelsen varetages af Forening Nydansker og udføres i samarbejde med CBS og Dank Erhverv.

 

Foreningen Nydansker ønsker at indgå partnerskab med Kontor for Integrationsservice med henblik på at gøre netværket ”Mangfoldighed i arbejdslivet” til en del af projektet, idet netværk og projekt bærer samme vision om at udbrede mangfoldighed i erhvervslivet. Kontor for Integrationsservice vil bistå netværksprocessen med en medarbejder fra Mangfoldighed i arbejdslivet, som bidrager til at samle netværk, der kan identificere betingelserne for at mangfoldighed skaber vækst samt sætter fokus på virksomheders fastholdelse og ansættelse af københavnere med anden etnisk baggrund i erhvervslivet. Samarbejdet vil udmønte sig i en Københavnerspecifik udgave af ”Vækst og Mangfoldighed”.

 

Økonomi

Projektet ” Vækst og mangfoldighed i 100 virksomheder” er finansieret af Integrationsministeriet, hvorfor partnerskabet afholdes for disse midler samt Bland dig i byens driftsramme.



Morten Binder                                                         /Kaj Ove Christiansen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top