Udmøntningsskema 1. kvartal 2012
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
Problemstilling
Budgetaftalen for 2012, som blev indgået i september mellem alle partier på Rådhuset med undtagelse af Enhedslisten, har fokus på eksekvering. På den baggrund blev det på Økonomiudvalgsmødet den 8. november 2011 besluttet at ændre opfølgningen på budget 2012 i forhold til tidligere års opfølgning via den såkaldte initiativliste, som kvartalsvist bliver forelagt Økonomiudvalget.
Ændringen består i, at der er sket en væsentlig reduktion i antallet af initiativer, som forvaltningerne skal orientere Økonomiudvalget om. I stedet sker orienteringen til de respektive udvalg, som står for den primære opfølgning på budget 2012 på driftsprojekter og hensigtserklæringer.
Løsning
Vedhæftet udmøntningsskema imødekommer Økomomiudvalgets ændring af proces for opfølgning. Skemaet viser således status på de driftsprojekter og hensigtserklæringer som vedrører Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen fra Budget 2012.
Udvalget fik første gang 5. december 2011 forelagt vedhæftet udmøntningskema. Ændringerne i forhold til sidste kvartals status fremgår ved de grå markeringer, mens farverne (grøn, gul, rød) i anden kolonne markerer det enkelte initiativs fremdrift. Er kolonnen grøn skrider initiativet planmæssigt fremad, er kolonnen gul indikere det en øget opmærksomhed på initiativet, mens rød symboliserer at initiativet er løbet af sporet og at initiativet er taget op til revision med henblik på enten at lukke initiativet eller gennemføre markante ændringer.
Udmøntningsskemaet viser, at samtlige initiativer forløber planmæssigt. To initiativer er dog i gult. Det gælder initiativ 7, ”Bydækkende fritidsjobformidling”, som er bagud i forhold til tidsplanen. De samarbejdsaftaler, som projektet har indgået med lokale klubber m.v., har trukket ud og forsinket processen. Dog ikke i sådan grad, at projektet er kørt af sporet. Derudover gælder det initiativ 15, "Effektiv samtalebooking", som pga. tekniske forsinkelser har måttet give køb på en besparelse til ca. 1 mio.kr. Forsinkelsen skyldes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har forlænget pilotdriftsperioden pga. tekniske udfordringer hos AMS' leverandører.
Økonomi
Videre proces
Udvalget vil fremadrettet få fremlagt et opdateret udmøntningsskema kvartalsvist.
Morten Binder