Helårsopfølgning på resultatkontrakter 2011

Målopfyldelse i resultatkontrakterne i 2011 er opgjort og forelægges for udvalget.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.      at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens helårsopfølgning på resultatkontrakter for 2011 til efterretning.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens resultatkontrakter for 2011 med de decentrale enheder er efter vanlig praksis udarbejdet på baggrund af Beskæftigelsesaftalen og Beskæftigelsesplanen for 2011 og indenfor rammerne af det vedtagne budget.

Målsætningen for resultatkontrakterne er, at de skal bidrage til en fokusering af indsatsen og skabe ejerskab til resultatskabelsen på alle niveauer i forvaltningen. Dette ud fra en betragtning om, at det er resultatskabelsen ud fra kontraktmålene, der skal sikre opfyldelsen af de overordnede politiske mål, som er fastsat i Beskæftigelsesaftalen og Beskæftigelsesplanen.

Helårsopfølgningen på resultatkontrakterne for 2011 viser, at ud af 37 resultatmål – hvoraf ca. halvdelen af målene omfatter flere centre – er: 

• 16 mål opfyldt
• 14 mål delvist opfyldt
• 7 mål ikke opfyldt

Dermed er ca. 19 pct. af målene ikke opfyldt, mens 81 pct. af målene er helt eller delvist opfyldt.

Der kan peges på tre særlig tilfredsstillende resultater i 2011:

• God målopfyldelse på jobeffekter på trods af dårlig konjunktur, jf. figur 1-5, 15 og 20. Der er en god målopfyldelse på jobeffekter idet tre af de syv resultatmål for 2011, der omhandler jobeffekter, til fulde er opfyldt og fire af de syv resultatmål, der omhandler jobeffekter, delvist er opfyldt. Derved er det til trods for den fortsatte lavkonjunktur lykkedes forvaltningen at bibeholde gode jobeffekter. Forvaltningens effektmål om at sikre at ledige – uanset herkomst – enten er i job, uddannelse eller løntilskud i minimum tre af syv af de første måneder efter personen har henvendt sig i jobcentret er opfyldt. Samtidig ses en nettotilgang til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der er markant lavere end de opsatte mål for 2011, jf. figur 6.
• Etablering og antal af virksomhedsplaceringer , jf. figur 7-8. Samlet set er der etableret 62 flere nye virksomhedsplaceringer end målniveauet. Samtidig er andelen af dage den enkelte person er i virksomhedsforløb forøget væsentligt i 2011. Da der er evidens for at virksomhedsplacering styrker lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, er en forøget virksomhedsplacering vigtig i forhold til at få ledige i job.
• Rettidighed på samtaler, aktivering og revurderinger forbedret , jf. figur 22-25. Rettidigheden i de lovpligtige jobsamtaler og aktivering er forbedret i løbet af 2011. Til trods for at den gennemsnitlige rettidighed for året ikke helt er på niveau med målene for 2011, er der en positiv udvikling på området. Forvaltningens rettidighed i aktivering og jobsamtaler lå igennem første halvår under de målsatte 95 pct.  Derfor iværksatte forvaltningen i sommeren og efteråret en særskilt kampagne med henblik på at genoprette rettidigheden. Dette resulterede i at forvaltningen ved udgangen af 2011 havde hævet rettidigheden til på alle områder, og er oppe på 95 pct. rettidighed på alle områder, på nær sygeopfølgning. Forvaltningen vil i 2012 fortsat følge udviklingen nøje med henblik på at sikre forbedring af rettidighed fremadrettet.

 

Der kan samtidig peges på tre ikke tilfredsstillende resultater:

• Ringere jobmuligheder for udsatte borgere , jf. figur 9-10. Det er i 2011 kun lykkedes at finde et fleksjob indenfor seks måneder til godt en fjerdedel af nye fleksjobvisiterede. Det er markant mindre end forudsat. Samtidig er antallet af borgere på ledighedsydelse udover 18 måneder steget i hele 2011, hvor målet var et fald. Disse resultater kan for en væsentlig del tilskrives de vanskelige konjunkturforhold, som medfører et mindre rummeligt arbejdsmarked. Forvaltningen har i 2012 stort fokus på etableringen af fleksjob.
• Sygefraværet i centrene er højere end målet, jf. figur 35. Selvom der er sket et fald i antal sygedage pr. medarbejder i centrene i 2011, er det gennemsnitlige antal sygedage for medarbejdere i centrene fortsat en dag højere end centrenes samlede mål om maks. 12 sygedage per medarbejder i 2011. Det samlede antal sygefraværsdage per medarbejder i Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen ligger på 12,4 dage, hvilket skyldes der er et væsentlig lavere antal sygedage per medarbejder i centralforvaltningen, end i centrene. Forvaltningen har et relativt lavt sygefravær i forhold til Københavns Kommune som helhed.
• Kapaciteten i de aktive tilbud underudnyttes, jf. figur 11-13. Overordnet er kapacitetsudnyttelse i de aktive tilbud i beskæftigelsescentrene og i de stillinger med løntilskud, der indgår i partnerskabsaftalerne, for lav. Beskæftigelsecentrene har i 2011 haft et turbulent år, hvor centrene er gået fra at være specialiserede indenfor specifikke målgrupper, til at skulle rumme en større variation i borgersammensætningen. Her har flere af centrene eksempelvis skulle tilpasse tilbuddene til forsikrede ledige omfattet af intensiv aktivering. Samtidig er der indført nedsatte krav til varighed og timetal i tilbuddene. Der er i forvaltningen sat fokus på kapacitetsudnyttelse ved en række initiativer, der både omfatter analyser og et fokuseret samarbejde mellem jobcentre og beskæftigelsescentrene. 

Indstillingen i sig selv har ingen økonomisk betydning.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil i 1. kvartal 2013 blive forelagt en helårsopfølgning på resultatkontrakterne for 2013.

Bilag

1. Helårsopfølgning på resultatkontrakter 2011


Morten Binder                                                     

Indstillingen blev taget til efterretning.