Status på ungeaftalen

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status på ungeaftalen til efterretning.

Problemstilling

Den 20. april 2015 indgik partierne Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF og Venstre ungeaftalen ’Ungeaftale – Sådan får vi flere i uddannelse’ (BIU, 20. april 2015).

Aftalen understøtter Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets målsætning om, at København skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner til at få borgere i job og uddannelse. Ungeaftalen er vedlagt som bilag.

I januar 2016 fremlagdes en indstilling om Status på udmøntning og resultater af ungeaftalen, hvori det fremgår, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fremadrettet får en årlig status på udmøntning og resultater af ungeaftalen (BIU, 11. januar 2016). Denne indstilling er status for 2016.

Løsning

Ungeaftalen indeholder fire overordnede satsninger, der skal sikre, at flere unge får en uddannelse:

• Unge skal hurtigt i uddannelse
• Uafklarede unge skal, så hurtigt det er muligt, vælge uddannelse
• Unge skal ikke falde fra uddannelsen
• Sociale og personlige samt helbredsmæssige forhold må ikke være en barriere for uddannelse.

Resultat af ungeindsatsen indtil nu

I 3. kvartal 2016 var der 3.445 unge på uddannelseshjælp i Københavns Kommune (fuldtidspersoner). Andelen af unge på uddannelseshjælp udgjorde samme periode 2,1 pct. af ungebefolkningen i København. Til sammenligning var 5,1 pct. af de unge på uddannelseshjælp i sammenlignelige kommuner (klyngen) og 3,6 pct. i hele landet. København har således fortsat en markant lavere andel unge på uddannelseshjælp end klyngen, jf. tabel 1.

Siden ungeaftalen blev indgået i april 2015 er antallet af uddannelseshjælpsmodtagere faldet med 29,7 pct. i København. I klyngen og i hele landet er antallet tilsvarende faldet med henholdsvis 16,0 pct. og 17,8 pct.

Tabel 1. Andel unge på uddannelseshjælp 3. kvt. 2016 og udvikling i antal uddannelseshjælpsmodtagere fra april 2015 til oktober 2016

Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik, december 2016. Note: Beregningen er lavet på baggrund af fuldtidspersoner. Befolkningstallet er udregnet på baggrund af ungebefolkningen (16-29-årige) pr. 1. januar 2016.

Der er sket et fald i antallet af unge i alle tre målgrupper, henholdsvis åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate, både for perioden fra uUngeaftalens start til oktober 2016 og i 2016 (perioden: januar 2016 – oktober 2016), jf. tabel 2.

Tabel 2. Udvikling i uddannelseshjælpsmålgrupperne i Københavns Kommune (pct.)

Kilde: Jobindsats.dk, december 2016. Note: Beregningen er lavet på baggrund af fuldtidspersoner.

Hvad afgår de unge til?

Figur 1 viser status for de unge 2 måneder efter, de afgik fra uddannelseshjælp. Der er sket en markant stigning i andelen af unge, der afgår til uddannelse fra 24 pct. i 1. halvår 2015 (inden ungeaftalen blev vedtaget) til 39 pct. i 2. halvår 2015.  

Omvendt er der sket et fald i andelen af unge, der afgår til beskæftigelse. Forklaring herpå er formentlig, at en del af de unge, der tidligere ville være afgået til beskæftigelse, i højere grad fastholdes i en uddannelsesindsats. Det er et af aftalens overordnede mål at bidrage til Københavns Kommunes overordnede målsætning om, at 95 pct. af de unge københavnere skal have en uddannelse.

Den samlede andel unge, der afgår til enten uddannelse og beskæftigelse, er steget fra 51 pct. i 1. halvår 2015 til 57 pct. 2. halvår 2015.  

Andelen af unge på selvforsørgelse og offentlig ydelse er faldet en smule siden ungeaftalen trådte i kraft. Andelen, der er tilbage på offentlig ydelse, hovedsageligt uddannelseshjælp, er faldet fra 29 pct. til 27 pct. 

Figur 1. Status for uddannelseshjælpsmodtagere 2 måneder efter  de er afgået fra uddannelseshjælp, fordelt på 1. og 2. halvår 2015

Kilde: DREAM, 2016. Note: Selvforsørgelse dækker over, at der ikke findes en registrering på de unge i form af SU, løn eller offentlig ydelse. Forvaltningen kender derfor ikke de unges status.

Hvor mange unge falder fra uddannelse?

Tabel 3 viser, at 6.619 unge med bopæl i Københavns Kommune afbrød deres uddannelse i 2015. Det er en stigning i afbrudte uddannelser i forhold til 2013 og 2014, hvor hhv. 4.772 og 5.232 københavnske unge afbrød en udannelse. Det bemærkes, at der er tale om alle københavnske unge, også dem Københavns Kommunes Jobcenter aldrig har været i kontakt med. Det er ikke muligt at opdele frafaldet på borgere, der har været i kontakt med jobcentret eller ej.

Tabel 3: Antal unge med bopæl i Københavns Kommune, der påbegyndte, afbrød, fuldførte og som var i gang med en uddannelse i 2013, 2014 og 2015

Kilde: Databanken – Undervisningsministeriet, januar 2017. Note: Unge defineres som 16-29-årige.

Status på implementering af ungeaftalen

Siden den politiske aftale om unge blev indgået i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, har forvaltningen arbejdet med at implementere indsatser, der understøtter aftalens overordnede satsninger.

Nedenfor præsenteres disse indsatser i relation til ungeaftalens mål.

Åbenlyst uddannelsesparate unge

I 3. kvartal 2016 var der 67 åbenlyst uddannelsesparate unge i Københavns Kommune (fuldtidspersoner). Den afgørende satsning for åbenlyst uddannelsesparate er, at de hurtigst muligt skal finde og tilmelde sig en uddannelse, og at de unge skal arbejde frem til uddannelsesstart.

I aftalen står der: ’Indsatsen for åbenlyst uddannelsesparate bygger på, at de hurtigst muligt skal finde og tilmelde sig en uddannelse. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal arbejde frem til uddannelsesstart. Alternativt bliver de aktiveret i nytteindsats, jf. budgetaftalen for 2015’.

• Status er, at Jobcenter København – Ungecentret (JKU) motiverer de unge til at arbejde indtil uddannelsesstart allerede første gang, den unge søger om ydelse.
• De unge, der ikke kan finde beskæftigelse indtil uddannelsesstart, visiteres af JKU til enten virksomhedspraktik eller nytteindsats. I 2016 er ca. 540 unge påbegyndt i nytteindsats (kilde: BIFLIS, december 2016).
• Forvaltningens evaluering af nytteindsatsen viser, at 77 pct. af de åbenlyst uddannelsesparate unge er afgået fra ydelsen 3 måneder efter nytteindsats (kilde: BIFLIS, oktober 2016).

Uddannelsesparate unge

I 3. kvartal 2016 var der 919 uddannelsesparate unge i Københavns Kommune (fuldtidspersoner). De afgørende satsninger for uddannelsesparate unge er, at uafklarede uddannelsesparate unge, så hurtigt som det er muligt, skal vælge uddannelse. Indsatsen skal også sikre, at de unge er fagligt rustede til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse.

I aftalen står der: ’Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal indgå aftaler med udbydere af erhvervsuddannelser med henblik på, at uddannelsesparate unge har mulighed for at vælge forskellige uddannelsesspor’.

• Status er, at forvaltningen har indgået brobygningsaftaler med erhvervsskoler inden for de fire hovedområder. Forvaltningen har indgået aftale med erhvervsskolerne: Teknisk Erhvervsskole Center (TEC), Hotel- og Restaurationsskolen (HRS), NEXT (tidligere Uddannelsescenter København West) og SOPU – Sundhed, Omsorg, Pædagogik København & Nordsjælland.
• Brobygningsforløbene indeholder bl.a. undervisning i dansk og matematik samt fastholdelsesmentor.
• BIU har på udvalgsmøde d. 21. november 2016 besluttet at forlænge de eksisterende aftaler om brobygning til uddannelse med erhvervsuddannelsesinstitutioner fra den. 31. marts 2017 til den 31. juli 2017 med henblik på et nyt udbud. Indstillingen om nyt udbud af brobygningsforløb forelægges for BIU den 23. januar 2016.
• I 2016 påbegyndte ca. 1.150 unge et brobygningsforløb på de fire erhvervsskoler (periode januar 2016 – oktober 2016, kilde: BIFLIS, december 2016).
• Effekten af brobygningsforløbene siden ungeaftalens start i april 2015 til juni 2016 ses i tabellen herunder. Tabellen viser andelen af de unge, der har været i brobygningsforløb, der er ude af offentlig forsørgelse (fx SU, arbejde eller selvforsørgelse) et, tre eller seks måneder efter afsluttet brobygningsforløb. Antal forløb viser, hvor mange forløb, der er afsluttet og dermed indgår i målingen.

Tabel 4. Oversigt over effekten af brobygning. Afgang til uddannelse, beskæftigelse eller selvforsørgelse efter 1, 3 og 6 måneder efter brobygningsforløb, oktober 2016 for forløb afsluttet maj 2015 – juni 2016

Kilde: Targit – Effekt af brobygningsforløb, oktober 2016.

• Tabel 4 viser, at 38,0 pct. af de unge, der har været i brobygningsforløb på de fire erhvervsskoler, er i uddannelse, beskæftigelse eller selvforsørgende 1 måned efter forløbet. Efter 3 og 6 måneder er hhv. 40,9 pct. og 43,6 pct. i uddannelse, beskæftigelse eller selvforsørgende.

I aftalen står der: ’For at sikre, at der er uddannelsestilbud til unge med andre præferencer end erhvervsuddannelser, skal Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen afdække muligheder og behov for snusepraktikker, brobygningsforløb eller lignende på professionshøjskoler, erhvervsakademier og voksenuddannelsescentre. Samtidigt er det vigtigt, at unge, der er uafklarede ift. uddannelsesvalg, har mulighed for at komme på brede og afklarende brobygningsforløb’.

• Status er, at forvaltningen har indgået aftaler med KVUC for unge, der har brug for faglig opkvalificering, men som ikke ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse. I 2016 er 153 unge påbegyndt et brobygningsforløb på KVUC (Kilde: BIFLIS, december 2016).
• Følgende tabel 5 viser effekten af brobygningsforløb på KVUC siden starten i april 2015 til juni 2016. Tabellen viser andelen af de unge, der har været i brobygningsforløb hos KVUC, der er ude af offentlig forsørgelse (fx SU, arbejde eller selvforsørgelse) et, tre og seks måneder efter afsluttet brobygningsforløb hos KVUC. Antal forløb viser, hvor mange forløb der er afsluttet og dermed indgår i målingen.

Tabel 5 viser, at 23,8 pct. af de unge, der har været i brobygningsforløb på KVUC, er i uddannelse, beskæftigelse eller selvforsørgende 1 måned efter forløbet. Efter 3 og 6 måneder er hhv. 16,7 pct. og 21,6 pct. i uddannelse, beskæftigelse eller selvforsørgende.

Tabel 5. Oversigt over effekten af brobygning på København Voksen Uddannelses Center (KVUC). Afgang til uddannelse, beskæftigelse eller selvforsørgelse efter 1, 3 og 6 måneder efter brobygningsforløb, oktober 2016 for forløb afsluttet maj 2015 – juni 2016

Kilde: BIFLIS – Effekt af KVUC, oktober 2016.

• Forvaltningen har været i dialog med Københavns Erhvervsakademi, Metropol og Professionshøjskolen UCC, men det har endnu ikke resulteret i en samarbejdsaftale om brobygningsforløb. Årsagerne er, at skolerne enten ikke har været interesseret i at indgå formaliseret samarbejde eller at volumen i antallet af unge ikke var stor nok til at fylde et hold. Metropol tilbyder unge mulighed for at blive ”studerende for en dag”, rådgivning om uddannelser osv.
• Forvaltningen vurderer, at målgruppen for brobygning til professions- og akademiuddannelserne er forholdsvis lille, hvilket vil vanskeliggøre et formaliseret samarbejde med uddannelsesstederne.

I aftalen står der: ’Aftaleparterne er enige om, at en manglende praktikplads ikke må betyde, at unge falder fra en erhvervsuddannelse. Derfor skal unge, der falder fra en erhvervsuddannelse på grund af manglende praktikplads, pålægges at påbegynde skolepraktik, hvis skolepraktik udbydes på uddannelsen’.

• Status er, at unge med uddannelsespålæg pålægges at søge om optagelse på og tage imod skolepraktik efter afsluttet grundforløb, hvis de ikke finder en praktikplads (uddannelsesaftale) på en virksomhed.
• De unge, der falder fra uddannelsen grundet manglende praktikplads, og som ikke har uddannelsespålæg, kan ikke pålægges skolepraktik. Alle, der modtager uddannelseshjælp, har et uddannelsespålæg, men i praksis er der en udfordring med anvendelsen af uddannelsespålæg i forhold til skolepraktik:

• I 2015 blev der indgået 372 skolepraktikaftaler for unge i Københavns Kommune.
• Der blev udover skolepraktikaftaler i 2015 indgået 2.208 uddannelsesaftaler (ordinære og korte uddannelsesaftaler og ny mesterlæreaftaler).

I aftalen står der, at: ’Aftaleparterne er enige om, at praktikpladsindsatsen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen generelt skal styrkes for unge uden uddannelse. En styrket praktikpladsindsats skal sikre, at de unge, der ikke lever op til erhvervsuddannelsens karakterkrav eller er faldet fra et grundforløb tre gange, fortsat har mulighed for at få en erhvervsuddannelse’.

• Alle uddannelsesparate unge, der har afbrudt grundforløb, visiteres som hovedregel til brobygning.
• Unge med gennemført grundforløb, der ikke har sikret sig en praktikplads, og som ikke kan påbegynde skolepraktik, visiteres til praktikpladsindsatsen i JKU. Unge med gennemført grundforløb inden for brancher med få praktikpladser pålægges at søge ny uddannelse, hvis de unge efter en periode med aktiv praktikpladssøgning ikke har fået en plads.
• Som en del af praktikpladsindsatsen laver JKU en opsøgende praktikpladsindsats. I perioden 2013-2015 er der blevet lavet 813 uddannelsesaftaler om praktikplads. Status for 2016 er frem til 8. november 242 uddannelsesaftaler. BIU orienteres om den endelige opgørelse for 2016 i februar 2017.
• I budgetaftalen for 2017 er der afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til "Flere private praktikpladser". Det bemærkes, at dette er en reduktion i forhold til niveauet i 2016, hvor der var afsat 5,3 mio. kr. (budgetaftalen 2013).   

I aftalen står der: ’De unge, som er meget bogligt svage, og som ikke har mulighed for at få en praktikplads, skal hjælpes til at påbegynde andre ungdomsuddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder’.

• Status er, at JKU har etableret et samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) om vejledning af unge til andre ungdomsuddannelser – eks. Erhvervsgrunduddannelse (EGU) og kombineret ungdomsuddannelse (KUU).
• I 2016 var 104 unge på EGU-forløb, hvoraf 19 er afbrudte forløb. 78 unge var på kommunale forløb og 26 på private forløb. Ud af de 104 elever på EGU har BIF indstillet 23 unge. De resterende er indstillet af UU-centret (BUF), produktionsskolen, STU, Ungdomsskolen eller er unge, der selv har henvendt sig. Opgørelsen er udarbejdet af BUF, som står for visitationen til EGU.

Aktivitetsparate unge

I 3. kvartal 2016 var der 2.448 fuldtidspersoner på uddannelseshjælp i Københavns Kommune. De afgørende satsninger for aktivitetsparate unge er, at afklarede unge, så hurtigt som det er muligt, skal vælge uddannelse, samt at sociale, personlige og helbredsmæssige forhold ikke må være en barriere for uddannelse. Endelig skal indsatsen sikre, at de unge er fagligt rustede til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Nedenstående tabel 6 viser antallet af aktivitetsparate unge i Københavns Kommune i 2016, samt kommunens indsatser for de aktivitetsparate unge. 

Tabel 6: Antal aktivitetsparate unge i Københavns Kommune, 3. kvartal 2016, og Københavns Kommunes indsatser i 2016

Kilde: Jobindsats.dk, januar 2017.

I aftalen står der: ’Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal derfor i samarbejde med Socialforvaltningen (SOF), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF), Region Hovedstaden m.fl. sikre, at de unge får en indsats, så de overkommer barriererne. Dette sker gennem en kommunalt forankret brobygningsindsats på Center for Kompetence og Beskæftigelse for de aktivitetsparate’.

• Status er, at Center for Kompetence og Brobygning (CKB) varetager indsatsen for de aktivitetsparate unge. CKB har ændret profil, så centret alene har fokus på uddannelsesforberedende indsatser for aktivitetsparate unge.
• CKB står selv for undervisning i dansk og matematik på FVU-niveau. CKB har indgået en driftsoverenskomst med KVUC herom.
• For at sikre at udsatte unge får en tværfaglig uddannelsesrettet indsats, samarbejder CKB med SOF, SUF mv. om såkaldte ’basis-kombi-forløb’. Forløbene indeholder bl.a. undervisning i dansk og matematik på CKB. I perioden januar 2016 til oktober 2016 har 374 borgere deltaget i CKB Basis- og kombinationsforløbet (Kilde: BIFLIS, december 2016).
• Unge ledige med psykisk sårbarhed tilbydes i samarbejde med JKU og CKB psykologstøtte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forebyggelsescentre (tilbuddet ’Ung i forandring’). Der er et potentiale i forhold til at udvide indsatsen, da der er stor efterspørgsel på tilbuddet.
• CKB har herudover en række indsatser for psykisk sårbare og misbrugere i samarbejde med bl.a. U-Turn (Socialforvaltningen). Der blev i 2015 iværksat gruppeforløb og individuel rådgivning for unge med misbrug af hash på CKB. Der er et udviklingspotentiale i forhold til at tilbyde forløb til unge ledige med alkoholudfordringer, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er en fokuseret indsats. Forvaltningen undersøger muligheden for at etablere denne type forløb.
• I 2016 har 68 unge været i individuelt forløb hos U-Turn og 33 unge i gruppeforløb.

I aftalen står der: ’Nogle særligt udsatte unge har behov for en indsats, som rækker ud over det, kommunen og regionen kan levere. Aftaleparterne er derfor enige om, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal sikre, at der også er tilbud hos leverandører til at hjælpe disse unge til at komme tættere på uddannelse’.

• Forvaltningen gennemførte i januar 2016 et udbud for aktivitetsparate med særskilt fokus på uddannelsesindsatsen for aktivitetsparate unge, hvor der blev indgået aftaler med Væksthuset, Incita og Hans Knudsen Instituttet (BIU, 11. januar 2016).
• BIU afsatte 10 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017 til at købe beskæftigelsestilbud hos socialøkonomiske virksomheder og non-profit organisationer til aktivitetsparate borgere (BIU, 8. februar 2016). 5 mio. kr. af de 10 mio. kr. skal gå til unge med funktionsnedsættelse.  

I aftalen står der: ’Aftaleparterne er enige om, at de unge, med mindre der er helt særlige begrundelser herfor, skal have virksomhedspraktik eller snusepraktik på en uddannelsesinstitution’.

• Status er, at virksomheds- og snusepraktik er en del af indsatsen for aktivitetsparate unge hos både CKB og eksterne leverandører. For at sikre, at flere aktivitetsparate kommer i snusepraktik, er der indgået samarbejdsaftaler vedr. snusebesøg på erhvervsskolerne med TEC, HRS, og NEXT.
• Fra januar 2016 til november 2016 har 638 aktivitetsparate unge i Københavns Kommune været i virksomhedspraktik. Det er en stigning på 133 flere unge i virksomhedspraktik i forhold til samme periode i 2015 (Kilde: jobindsats.dk, december 2016).

I aftalen står der: ’I de perioder, hvor særligt udsatte unge ikke kan deltage i indsatser, skal Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen sikre, at de unge får den hjælp, der skal til for, at de unge igen kan vende tilbage til en uddannelsesfremmende indsats. De unge skal som udgangspunkt have en helhedsorienteret mentorstøtte’.

• Status er, at fra januar 2016 til oktober 2016 har ca. 400 unge på CKB har fået en helhedsorienteret mentor (Kilde: BIFLIS, december 2016).

I aftalen står der: ’Det er væsentligt, at mentorerne er velkvalificerede og kan hjælpe de unge med de udfordringer, som betyder, at de ikke kan deltage i uddannelsesfremmende indsatser. Samtidig skal mentoren have fokus på at understøtte de unges ressourcer, så de unge bliver bedre til at håndtere deres udfordringer’.

• Status er at forvaltningens egne mentorer skal gennemgå BIF’s mentoruddannelse. Eksterne leverandører skal påvise, at deres mentorer er certificerede.

I aftalen står der: ’Forvaltningen skal frem mod forhandlingerne om budget 2016 – i samarbejde med de andre forvaltninger – udarbejde en model for styrket helhedsorienteret myndighedsansvar i ungecentret (JKU)’.

• Forslaget indgik på listen over eventuelle forslag til businesscases, som har været behandlet i BIU og Økonomiudvalget, men der blev ikke afsat midler i Budgetaftale 2017.
• Forslaget vil også indgå i forhandlingerne om overførselssagen vedr. 2017.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Udvalget får fremadrettet en årlig status på udmøntning og resultater af ungeaftalen.

Ungeområdet indgår i den resultatstatus, som forelægges BIU hvert kvartal.

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst

Indstillingen blev taget til efterretning.