Medlemsforslag om den organisatoriske forankring af sanktioneringskompetencen

Medlemsforslag

Det indstilles,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget pålægger Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at udarbejde en sag til udvalget, der belyser, hvordan man kan (herunder de økonomiske og administrative konsekvenser) nedlægge K-Kassen og lægge sanktioneringskompetencen ud i jobcentrene, så det er den sagsbehandler, som kender borgeren og dennes livssituation, der vurderer relevansen af en evt. sanktionering.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivation

I 2010 besluttede man i Københavns kommune at udskille K-kassen fra jobcenteret/sagsbehandlerne. Formålet var at sikre ensartet praksis og skabe specialisering i forbindelse med sanktioner. I 2017 blev 22% af alle de mennesker, der modtager en ydelse - kontanthjælp, integrationsydelse mv. - sanktioneret. København er det sted i landet, der sanktionerer mest. Andre kommuner vi kan sammenligne os med sanktionerer 3 %. Vi kan altså konstatere, at borgerne i København ikke bliver behandlet lige for loven, som det var intentionen med K-kassen. K-kassen er nok blevet specialister, men det er specialister i at sanktionere og ikke i at hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet, hvilket i følge lovgivningen er formålet med sanktioner.

Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen skal sikre, at en evt. sanktionering sker ud fra en konkret og individuel vurdering af, om sanktioneringen vil bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Denne vurdering foretages bedst i Jobcenteret, som er den myndighed, der har kendskab til borgeren. At rykke kompetencen til jobcentret vil i større omfang sikre, at der kun besluttes sanktioner, når det er med til at få borgeren tættere på beskæftigelse.