Danskuddannelse - takster (A-sag)
Tidligere beslutninger
Indstilling og beslutning
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den foreslåede justering af fremadrettede takster for danskuddannelse.
Problemstilling
Forvaltningen gennemgår hvert år sprogskolernes indsendte regnskaber og årsrapporter. Gennemgangen viser, at 3 ud af de 4 skoler i 2010 har anvendt færre timer pr. modul end i 2009, hvilket betyder, at omkostningerne har været lavere end forudsat.
Løsning
Forvaltningen indstiller, at taksten til de udbydere, der har alle tre danskuddannelser nedsættes med 2.000 kr. pr. modul på alle tre uddannelser. Forvaltningen indstiller, at taksten for Studieskolen, der allerede i dag er på et lavere niveau end de øvrige skoler, ikke ændres. Studieskolen tilbyder kun danskuddannelse 3. Takstreduktionerne begrundes i det generelt lavere omkostningsniveau, der er forbundet med undervisningen, og som har været lavere end forudsat.
Forstanderne er enig i takstnedsættelsen, under forudsætning af at der i efteråret vil være en tæt kontakt mellem forvaltning og skoler, således at man hurtigt vil kunne håndtere en ændring i aktivitet eller gennemførselsgrad.
Takststrukturen foreslås således fra 1. september at være som flg:
Modultakster (hele kroner) |
DU 1 |
DU 2 |
DU 3 |
Studieskolen i København |
- |
- |
13.563 |
Sprogcenter IA |
43.203 |
25.198 |
14.563 |
Københavns Sprogcenter |
43.203 |
25.198 |
14.563 |
CBSI Sprogcenter (kommunal udbyder) |
43.203 |
25.198 |
14.563 |
Økonomi
Den foreløbige prognose for 2011 viser, at antallet af moduler er en smule højere end forudsat, og det foreslås derfor, at ovenstående beløb afsættes som buffer og med henblik på et eventuelt behov for takstjusteringer som følge af ændret aktivitet og gennemførselstid, jf. ovenstående.
Videre proces
Clavis Sprog og Kompetence underrettes om udvalgets beslutning vedrørende forlagt undervisning i Københavns Kommune.
En godkendelse af at Clavis kan udføre denne form for virksomhedsforlagt undervisning medfører ud fra en lighedsbetragtning, at Københavns Kommune fremadrettet skal godkende, såfremt andre udbydere henvender sig med ønske om at udføre virksomhedsforlagt undervisning.
Morten Binder
/ Kaj Ove Christiansen