Mødedato: 22.06.2006, kl. 13:45

Forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen

Forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. juni 2006

 

 

2.      Forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen

                      BIU 120/2006 INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det i indstillingen beskrevne forslag til procedure for høring af indstillinger med betydning for integrationsindsatsen anvendes.

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget høres om et fagudvalgs budgetforslag efter udvalgets vedtagelse, med henblik på afgivelse af bemærkninger til budgettet før endelig vedtagelse.

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2006

Tiltrådt.

 

 

RESUME

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets erklæring skal jf. Københavns Kommunes vedtægter indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens integrationsindsats.

En procedure for høring af indstillinger der har betydning for integrationsindsatsen har været drøftet med Økonomiforvaltningen, BR-sekretariatet.

Det foreslås at proceduren for høring bliver som følger:

·        Det enkelte udvalg afgiver høringsanmoding.

·        Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder udkast til indstilling der alene forholder sig til integrationsvinklen i en given sag.

·        Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forholder sig til indstillingen.

 

I forhold til budgetprocessen anvendes særskilt procedure, hvor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar afgives efter det enkelte fagudvalgs beslutning om budget, men før Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens endelige godkendelse.

Forslaget til procedure har været i høring hos øvrige fagudvalg og Økonomiudvalget. Forslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed.

Proceduren evalueres primo 2007.

 

 


 

Til top