Mødedato: 22.06.2006, kl. 13:45

"BIF-fest" - afholdelse af personalefest i Beskæftigelses- og Inte-grationsforvaltningen i september 2006

"BIF-fest" - afholdelse af personalefest i Beskæftigelses- og Inte-grationsforvaltningen i september 2006

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. juni 2006

 

 

9.      "BIF-fest" - afholdelse af personalefest i Beskæftigelses- og Inte-grationsforvaltningen i september 2006

      BIU 127/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tilslutter sig, at der afholdes personalefest i Valby-Hallen for alle forvaltningens medarbejdere den 22. september 2006

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at der afholdes udgifter til personalefesten for i alt 630.000 kr., som finansieres via hovedkonto 6 Administration.

 

RESUME

For at fejre en vellykket implementering af den borger- og virksomhedsrettede organisation ønsker forvaltningen at afholde en personalefest, hvor samtlige ansatte inviteres. Festen planlægges at skulle foregå den 22. september 2006.

 

Det samlede budget for festen, der planlægges afholdt i Valby-Hallen med fælles spisning, indslag fra de enkelte centre samt musik og dans, er på 630.000 kr. Udgifterne til festen afholdes af budgetmidler afsat under hovedkonto 6 Administration.

 


SAGSBESKRIVELSE

Med åbningen af jobcentrene og ydelsesservice i juni måned er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen organisatorisk på plads. Forudsætningen for, at den ny forvaltning har kunnet dannes på mindre end et halvt år, har bl.a. været en stor indsats fra medarbejderne. Det ønsker forvaltningen at kvittere for ved en BIF-fest, som planlægges afholdt den 22. september 2006.

Det forventede deltagerantal vil blive ca. 1200 personer, hvilket begrænser udvalget af steder, hvor festen kan finde sted. Festen planlægges afholdt i Valby-Hallen. Det er et velegnet sted, og det er det billigste blandt de undersøgte muligheder.

Det samlede budget for festen er vist i tabel 1 nedenfor.

 

Tabel 1: Budget for personalefest

Aktivitet

Pris

Leje af Valby-Hallen inkl. opstilling af stole/borde, oprydning og rengøring, bemanding af bar, opstilling af scene mv.

90.000 kr.

Mad (kuvertpris á 300 kr.)

360.000 kr.

Musik

30.000 kr.

Præsentation af forvaltningens enheder (udstillinger, optræden mv.)

150.000 kr.

I alt

630.000 kr.

 

Medarbejderne betaler selv drikkevarer.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Udgifterne til personalefesten finansieres via hovedkonto 6 Administration. Festen medfører ikke yderligere omkostninger i forhold til det allerede afsatte budget.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Indstillingen vurderes ikke at have andre væsentlige konsekvenser.

 

HØRING

Indstillingen har ikke været i høring

 

BILAG

Ingen

 

 

 

 

 

 

Morten Binder  

 

 

/Torben Brøgger

 


 

Til top